Skip til primært indhold

Påvirkning af nerver i ryggen

Årsager og symptomer (stabiliserende rygoperation)

Du har nerver i ryggen, som bliver klemt.

""

Om tilstanden

I lænden er der 5 lændehvirvler, som hviler oven på hinanden. Mellem hver hvirvel er der en bruskskive (diskus) og 2 små styreled, som kaldes facetled.

Mellem hvirvlerne er der også åbninger, hvor nerverødderne til benene kommer ud.

Nerverødderne kan komme i klemme, hvis hvirvlerne glider i forhold til hinanden. Det skyldes forandringer i bruskskiver og facetled, der blandt andet kan komme med alderen.

Symptomer

Der er forskellige symptomer på klemte nerver i ryggen. Det er ikke sikkert, at du oplever dem alle.

Almindelige symptomer på irriterede nerver i ryggen:

  • Smerter, som stråler fra ryggen og ned i hofter og ben. Det er forskelligt, hvor man har ondt.
  • Ændret følesans i huden på benene.
  • Nedsat styrke i benene.

Reager straks på særlige symptomer

Der er en række symptomer, som du skal være opmærksom på og reagere på straks.

Kontakt os eller lægevagten, hvis du oplever:

  • at du ikke kan tisse eller holde på afføring
  • en ændret følesans, hvor berøring i skridtet eller på indersiden af lårene føles anderledes
  • nedsat styrke i benene, som tiltager.

Hvis du har et eller flere af disse symptomer, skal du kontakte os på 76 36 14 00. Kontakt os også, selvom du skal opereres dagen efter. Uden for vores åbningstid, skal du kontakte lægevagten.

Kontakt

Rygcenter Syddanmark

Sygehusvej 24

6000 Kolding

76 36 14 00


pinfoSLB-350259950-12 185679|17.03.2026

APPFWU02V