Skip til primært indhold

Lav Dosis Naltrexone (LDN)

Du kan i denne information læse om den medicin, du har fået udleveret.

Du kan læse om virkning og bivirkninger samt, hvordan du tager medicinen.

Naltrexone givet i lav dosis menes at kunne have en effekt ved smertetilstande præget af øget følsomhed i nervesystemet.

Lav Dosis Naltrexone har vundet udbredelse bl.a. i forhold til behandling af sygdomme som f.eks. fibromyalgi. Der foreligger dog indtil videre kun få undersøgelser, som viser en gavnlig effekt,

men flere undersøgelser er i gang.

Virkning

LDN kan i nogle tilfælde forbedre symptomer som smerter, træthed og dårlig nattesøvn.

Virkningen indsætter gradvist over et par uger, og det kan være nødvendigt at afprøve forskellige doser, for at finde den dosis der passer dig.

Hvem kan have glæde af LDN

  • Patienter med fibromyalgi.
  • Patienter med andre smertetyper hvor der er øget følsomhed i nervesystemet.

Bivirkning

Erfaringerne med LDN tyder på, at nogen oplever lettere men forbigående bivirkninger. Der er ingen indrapporteringer om alvorlige bivirkninger.

Almindelige bivirkninger kan være hovedpine og øget drømmeaktivitet.

Hvis du oplever bivirkninger til medicinen, skal du informere din kontaktsygeplejerske om det.

Vigtig information

  • Du må ikke være i behandling med morfin 1 uge inden opstart, da Naltrexone er et præparat, der virker blokerende på kroppens evne til at udnytte morfin.
  • I tilfælde af planlagt eller akut operation skal du oplyse til behandlende læge at du er i behandling med LDN.
  • I andre tilfælde af behov for behandling med morfin, skal du oplyse den behandlende læge, at du er i behandling med LDN.
  • Forsigtighed bør udvises ved samtidigt brug af alkohol. Alkohol kan muligvis forstærke virkningen.
  • Du må godt køre bil, når du er i behandling med LDN.
  • Medicinen fremstilles ikke af industrien, men af Glostrup Apotek. Derfor skal du bestille medicin i god tid, så apoteket kan nå at få det hjem til dig.

Tilskud

Du kan ansøge om tilskud til LDN, når der ikke har været tilstrækkelig effekt på dine smerter ved en række relevante medicinske behandlinger samt ikke medicinske tiltag.

Indtagelse

Medicinen tages vanligvis om aftenen, men kan også tages om morgenen, hvis drømmeaktiviteten er for stor.

Vi anbefaler at starte med en lille dosis, og øger langsomt op til en dosis, der passer til dig.

Kontakt

Anæstesiologisk Afdeling

Østre Hougvej 55

5500 Middelfart

Smertecenter Middelfart

63 48 42 22


pinfoSLB-412869465-14 150220   |   02.07.2026

APPFWU02V