Elastomerisk pumpe
Afsnittets læger har vurderet, at du kan være hjemme, mens du får antibiotika-behandling. Det skyldes, at vi kan give dig antibiotika på pumpe.
Du skal hver dag have skiftet pumpen enten på sygehus eller med hjælp fra sygeplejersker i kommunen.
Fordelen for dig er, at du får større frihed og kan sove hjemme. Ulemperne er, at vi ikke på samme måde kan overvåge dig med måling af blodtryk, puls og temperatur. Vi har dig stadig ansvaret for din tilstand og behandling. Vær opmærksom på, at udgangspunktet for behandling kan ændre sig. Selvom du på et tidspunkt kan være hjemme, er det ikke sikkert, det et filældet ved en senere indlæggelse. Det afhænger af dit helbred og den type antibiotika, du får.
Vær opmærksom på
Du skal være særligt opmærksom på:
- symptomer på allergisk reaktion
- feber
- pumpen.
Symptomer på allergisk reaktion
Sluk straks pumpen! Allergiske reaktioner kan deles op i to typer.
Allergiske reaktioner
- Ring straks til afsnittet.
- Symptomer kan være hævede slimhinder, udslæt, kløe og kvalme.
- Det er ubehagelige symptomer, men ikke livstruende.
Anafylaktisk shock
- Ring 112.
- Anafylaktisk shock ses yderst sjældent.
- Anafylaktisk shock er en pludseligt opstået, livstruende tilstand, som kræver øjeblikkelig behandling.
- Symptomer kan være blodtryksfald, astmatisk besværet vejrtrækning og/eller trykken for brystet.
Feber
Du skal ringe til afsnittet med det samme, hvis du får feber.
Pumpen
Du skal tjekke om pumpen virker flere gange om dagen – cirka hver 3. time. Det er afgørende for, at du får den rette behandling. Pumpen tømmer sig med cirka 10 ml i timen. Du skal danne dig et groft indtryk af, om mængden af væsken i posen bliver mindre.
Pumpen er meget sikker i drift, men er helt afhængig af, at dit drop eller centrale kateter fungerer korrekt. Du skal derfor ringe til afsnittet, hvis du opdager, at posen ikke bliver tømt eller du får svie eller smerter omkring din IV-adgang.
Når pumpen er i brug, skal temperaturen være tæt på stuetemperatur og pumpen skal så vidt det er muligt være i samme højde som din IV-adgang. Du skal derfor bære pumpen udenpå tøjet så tæt på kroppen som muligt. Vi anbefaler, at du bærer pumpen i en bæltetaske.
Om natten skal du have pumpen over dynen eller ved siden af sengen. Ved bad kan du lægge pumpen i en pose uden for badet. Pumpen tåler stænk, men må ikke komme i vand. Dæk dit drop og det lille filter på slangen til, da det ikke må få vand.
Transport
Hvis du pludselig bliver akut syg bestiller afsnittet transport. Ellers skal du selv sørge for transport frem og tilbage fra afsnittet.
Spørgsmål
Hvis du får feber eller har spørgsmål, skal du ringe til afsnittet.
|
Kontakt Medicinsk Afdeling Beriderbakken 4 7100 Vejle |
|
pinfoSLB-761011106-571 174020 | 20.08.2026 |