Mola – drueklasegraviditet
Mola er betegnelsen for en trofoblastsygdom. Mola opstår ved selve befrugtningen, og graviditeten udvikler sig derefter unormalt. Hverken du eller din partner har haft indflydelse på, at graviditeten har udviklet sig, som den har.
Mola er en sjælden sygdom, som optræder med en hyppighed på cirka 1 for hver 1000 graviditet. Det vil sige, at der optræder cirka 70 tilfælde i Danmark om året.
Udviklingen
Man kender ikke alle detaljer i udviklingen af mola. Ved en normal graviditet befrugtes en ægcelle af en sædcelle, hvorefter der udvikles et foster og en moderkage. I denne fase kan flere ting gå galt. For eksempel kan én eller to sædceller befrugte et æg, hvorefter ægcellens arveanlæg dør, og der udvikles intet foster. Andre varianter kan ses, hvor der sker udvikling af et misdannet foster, som ikke er levedygtigt. Af én eller anden grund fortsætter moderkagen med at udvikle sig, og moderkagecellerne vokser anderledes end normalt.
Mola
Mola er den hyppigste trofoblastsygdom. Den øgede cellevækst betyder, at der dannes væskefyldte blærer i moderkagen. Cellerne er godartede (ikke kræft), men kan alligevel spredes til andre dele af kroppen, især lungerne. (Dette ses også ved en normal graviditet, hvor der kan findes celler fra moderkagen i moderens lunger.)
Opdeling
Komplet mola
Hele moderkagen indeholder blærer, og der er intet foster. Der kan være spredning uden for livmoderen. De fleste helbredes ved en udskrabning fra livmoderen. 8-15 % skal have behandling med medicin.
Partiel (delvis) mola
Der er ikke dannet så mange blærer i moderkagen. Der kan være anlæg til et foster, men det er aldrig levedygtigt. Partiel mola helbredes næsten altid med en udskrabning fra livmoderen.
Persisterende (vedvarende) trofoblastsygdom
Der er stadig moderkagevæv i eller uden for livmoderen efter en udskrabning. Der er behov for en ny udskrabning eller medicinsk behandling.
Diagnose
Ved ultralydsscanningen får man mistanke om sygdommen. Moderkagen ligner ikke en normal moderkage, og fosteret har ofte ikke udviklet sig.
Der foretages herefter en udskrabning, hvor man tilstræber at fjerne alt graviditetsvæv. Det fjernede væv sendes til undersøgelse, som kan vise, om der er tale om en molagraviditet. Viser den mikroskopiske undersøgelse at der er tale om en molagraviditet, foretages en kromosomanalyse af vævet. Udfaldet af kromosomundersøgelsen har betydning for, hvilket kontrolprogram du skal følge.
Behandling
Behandling af mola er en udskrabning fra livmoderen. Det kan også blive nødvendigt med medicinsk behandling i form af en mild form for kemoterapi. Behandlingen er meget effektiv.
Opfølgning
Før og efter din behandling, får du taget en blodprøve. Blodprøven måler, hvor meget du udskiller af svangerskabshormonet hCG. Ved at måle dette før og efter behandlingen kan man sikre sig, at alle syge moderkageceller er forsvundet.
Herefter skal du have målt hCG ved en blodprøve med jævne mellemrum i 3-12 måneder. Risikoen for tilbagefald er derefter praktisk talt nul.
Følgevirkninger
Behandlingen for mola giver normalt ikke problemer med at blive gravid igen. Hvis du har fået mild kemoterapi, skal der gå 6 måneder før du må forsøge at blive gravid igen. Hvis du ikke har fået medicinsk behandling, må du forsøge at blive gravid, når kontrolforløbet er afsluttet efter 3-6 måneder.
Risikoen for, at du får mola igen i dine næste graviditeter, er cirka 2 %.
|
Kontakt Kvindesygdomme og Fødsler Sygehusvej 24 6000 Kolding 76 36 20 00 |
|
pinfoSLB-1926437636-87 103068 | 23.06.2026 |