Øvelser til frossen skulder i optøende fase
Du har en frossen skulder. Du skal lave øvelser, for at forbedre skulderens bevægelighed.
Du skal lave øvelserne 3-5 gange dagligt, hvor du laver hver øvelse 10-20 gange.
Sådan laver du øvelserne
Træn inden for smertegrænsen. Oplever du smerte, skal du give dig selv en pause. Start med træning af kort varighed og få gentagelser. Øg langsomt antal gentagelser og varigheden af træningen.
Du er velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål.
Øvelse 1: Brystet frem
Krum ryggen, og før begge arme ind foran kroppen.
Skyd brystkassen frem og opad, mens du fører armene bagud.
Øvelse 2: Pendulsving
Stå ved siden af en stol, og tag fat i ryglænet med den raske skulders hånd. Læn kroppen forover, og lad den frosne skulders arm hænge slapt ned mod gulvet.
Bevæg kroppen, så den frosne skulders arm svinger som et pendul.
Øvelse 3: Før hånden ned
Placer den frosne skulders hånd på låret, og læg modsatte hånd på håndleddet.
Brug den raske skulders hånd til at føre den frosne skulders arm ned langs benets yderside. Ret dig roligt op igen.
Øvelse 4: Løft armen op
Lig på ryggen, og tag fat om håndleddet i den frosne skulders side med den modsatte hånd.
Løft den frosne skulders arm udelukkende ved hjælp af armen i den modsatte side. Slap af i armen med den frosne skulder under hele øvelsen.
Øvelse 5: Hejs armen op
Tag fat om snoren rundt om den frosne skulders hånd.
Hejs den frosne skulders arm op udelukkende ved hjælp af den raske arm.
Øvelse 6: Drej underarmen væk fra kroppen
Sid ved et bord med siden til, og placer den frosne skulders albue på bordet. Peg underarmen frem, men hold den løftet fra bordet.
Skub underarmen til siden udelukkende ved hjælp af den raske skulders hånd. Albuen skal blive på bordet under hele øvelsen.
Øvelse 7: Før overkroppen bagud
Læn dig frem og placer begge underarme på et bord. Den frosne skulders underarm skal ligge på bordet, så den peger væk fra kroppen. Læg den modsatte hånd på underarmen. Den fulde vægt skal være på den raske skulders arm.
Før kroppen langsomt bagud og frem igen som en glidende bevægelse.
|
Kontakt Ortopædkirurgisk Afdeling Beriderbakken 4 7100 Vejle Ortopædkirurgisk Dagafsnit 79 40 67 83 (hverdage kl. 8-15) |
|
pinfoSLB-1157303115-203 187761 | 17.05.2026 |