Skip til primært indhold

Behandling af akutte smerter

Paracetamol og ibuprofen

Du kan lindre dine smerter med den smertestillende medicin paracetamol og eventuelt ibuprofen, mens din skade heler. Begge typer medicin fås i håndkøb.

Smerterne aftager væsentligt i løbet af 3-5 dage, i takt med at din skade heler.

Paracetamol

Paracetamol er det samme som præparaterne Panodil, Pamol og Pinex. Medicinen nedsætter også feber.

Sådan tager du medicinen

Tag 2 tabletter med mindst 6 timers mellemrum. Du skal tage tabletterne med et glas vand. Medicinen virker i løbet af 30-60 minutter og stopper med at virke efter 6-8 timer.

Du må højst tage 8 tabletter i døgnet.

Bivirkninger

Paracetamol har som regel ingen bivirkninger, hvis du ikke overskrider dosis.

Tag ikke for mange tabletter

Overdosis forbedrer ikke virkningen og kan give skader på leveren.

Ibuprofen

Ibuprofen er det samme som præparaterne Ibumetin og Ipren. Medicinen nedsætter også feber.

Sådan tager du medicinen

Tag 2 tabletter med mindst 6 timers mellemrum.

Du skal tage tabletterne med et glas vand.

Medicinen virker efter cirka 30 minutter og stopper med at virke efter 6-8 timer.

Du må højst tage 6 tabletter i døgnet.

Du bør ikke tage ibuprofen, hvis du:

  • er over 65 år
  • får blodfortyndende medicin
  • har let til brændende fornemmelse i spiserøret
  • tidligere har haft mavesår
  • har nyre-, lunge- eller hjertesygdom.

Bivirkninger

De mest almindelige bivirkninger ved ibuprofen er:

  • smerter i maven
  • brændende og sviende fornemmelse i spiserøret.

Får du smerter i maven, kan du få medicin, der mindsker ubehaget. Kontakt din egen læge, hvis du oplever dette.

Tag ikke medicinen i længere tid

Du bør ikke tage medicinen i mere 1-2 uger, medmindre du har aftalt andet med din egen læge.

Kontakt

Ortopædkirurgisk Afdeling

Beriderbakken 4

7100 Vejle

Skadestuen  

79 40 61 10


pinfoSLB-1412858612-143 103327   |   19.05.2026

APPFWU01V