Skip til primært indhold

Oplysning om Macrogol

Her finder du information om Macrogol til behandling af forstoppelse og afføringsinkontinens hos børn og unge.

Langt de fleste børn med forstoppelse og afføringsinkontinens behandles med Macrogol.

Macrogol sælges som pulver under handelsnavnene Movicol, Movicol Junior, Moxalole, Lacrofarm, Lacrofarm Junior, Gangiden og Dulcosoft. På hjemmesiden her bruger vi betegnelsen Macrogol og Macrogol junior.

Det virksomme stof i Macrogol og Macrogol junior er stort set ens. Forskellen på formuleringerne er dosis pr brev og smag som f.eks. salt, chokolade eller citrus.

Normalt optages det vand, man drikker, i tarmen. Macrogol binder vand, så det i stedet for at blive optaget i tarmen føres til tyktarmen, hvor det blandes med afføringen og dermed gør den blødere.

Macrogol og Macrogol junior bliver ikke optaget, men udskilles sammen med afføringen.

Hvert doseringsbrev Macrogol skal blandes med 125 ml væske, og hvert brev Macrogol junior skal blandes i cirka 62,5 ml væske, f.eks. vand, saft og lignende.

Macrogol og Macrogol junior kan gives én gang i døgnet eller fordeles over flere doseringer.

Virkningen indtræder efter cirka 12-24 timer.

Macrogol er ikke vanedannende.

APPFWU02V