Studerende
På Nuklearmedicinsk Afdeling får du som studerende muligheden for at udvikle din faglighed, dine kompetencer, afprøve din teori og være en del af et kollegaskab.
Som studerende kommer du tæt på patienten og oplever hele patientforløbet. Undervejs får du mulighed for at koble teori sammen med praksis for at styrke din faglighed.
Du vil blive introduceret til arbejdspladsen på Nuklearmedicinsk Afdeling, der er placeret på Vejle Sygehus.
Læringsmiljøet
Vores mål er at forberede dig til et arbejdsliv med handlekraft og ansvar. Derfor får du hos os ansvaret for din egen læring. Samtidig vil du selvfølgelig blive en del af en kollegagruppe, der står klar til at dele deres viden, hjælpe dig med din faglige udvikling og støtte dig undervejs.
Du får direkte patientkontakt og mulighed for at udvikle dine kommunikationsevner gennem praksis, så du bliver godt rustet til dit fremtidige arbejdsliv.
Vi opfordrer dig til at være nysgerrig og reflekterende, og vi understøtter din udvikling med løbende evaluering og refleksion.