Sundhedsadministrativ koordinator
Her findes oplysninger for studerende og uddannelsessøgende lægesekretærer og sundhedsadministrative koordinatorer.
Uddannelse som sundhedsadministrativ koordinator
Uddannelsen er en 2½ årig erhvervsakademiuddannelse. Uddannelsen er ny fra 2021 og erstatter erhvervsuddannelsen til lægesekretær.
Man skal søge optagelse direkte på en professionsskole. Under uddannelsen er der to praktikforløb på henholdsvis 1. og 4. semester.
Du kan søge SU under uddannelsen.
Ønsker du at vide mere om uddannelse til sundhedsadministrativ koordinator, kan du læse på www.ug.dk
Lægesekretæruddannelsen
Sygehus Lillebælt uddanner ca. 18 lægesekretærelever om året.
Hvert år ansættes et hold lægesekretærelever, som fordeles på Vejle, Kolding og Middelfart Sygehuse – herunder også Psykiatrien. I løbet af elevtiden har eleverne ophold på mindst to matrikler. Afdelingerne samarbejder for at give eleverne den bedste uddannelse.
Lægesekretæruddannelsen er en erhvervsuddannelse, hvor man som elev er ansat på sygehuset. Uddannelsen på Sygehus Lillebælt foregår i samarbejde med IBC Innovationsfabrikken i Kolding, hvor lægesekretæreleverne gennemfører den teoretiske del af uddannelsen, som består af 13-15 ugers skoleophold.
På Sygehus Lillebælt er det sidste hold lægesekretærelever blevet ansat 01.09.21. Dette hold er færdiguddannet den 31.08.23.
Den nuværende lægesekretæruddannelse udfases senest med udgangen af august 2026 og erstattes af uddannelsen som sundhedsadministrativ koordinator.
Lægesekretærens/sundhedsadministrativ koordinators primære arbejdsområder:
- Patientrelaterede opgaver
- Administration
- IT/teknologi
- Koordinering og formidling
Du kommer til at arbejde tæt sammen med læger, plejepersonale og øvrige faggrupper på sygehuset, og du har kontakt med patienter og deres pårørende.
Service, kvalitet, ansvarlighed og fleksibilitet er de vigtigste nøgleord.
Kontakt
Betina Møller Clausen
Ledende lægesekretær
Kolding Sygehus
76 36 23 46 Betina.Moeller.Clausen@rsyd.dk