Tumor mikromiljø i stadium II colon cancer
Information til fagpersoner om forskningsprojektet "Tumor mikromiljø i stadium II colon cancer" på Klinisk Patologi på Vejle Sygehus.
Beskrivelse
I dette ph.d.-projekt har vi undersøgt morfologiske biomarkører og deres prognostiske værdi i en tidssvarende og screenet kohorte bestående af patienter opereret for UICC stadium II colon cancer i Region Syddanmark fra 2014-2016.
Vi har mikroskopisk karakteriseret 497 tumorer efter aktuelle DCCG og WHO guidelines og indhentet kliniske oplysninger fra patientjournalerne.
Vi har evalueret tumor budding og tumor-stroma ratio i kohorten og anvendt moderne statistiske metoder i form af directed acyclic graphs (DAGs) og competing risk analyser.
Retrospektivt kohorte studie
Stadium II colon cancer
Ingen medicin, men baggrunden for projektet er et ønske om kun at give højrisikopatienter med colon cancer kemoterapi, således at vi undgår over- og underbehandling
Projektet er startet i 2020 og afsluttet 2025. Der pågår fortsat mindre forskningsprojekter på kohorten.
Henrik Hager, Patologi, Aarhus Universitetshospital
Sanne Kjær-Frifeldt, Klinisk Patologi, Vejle Sygehus
Torben Frøstrup Hansen, Onkologisk Afdeling, Vejle Sygehus
Signe Timm, Onkologisk Afdeling, Vejle Sygehus
Inti Zlobec, University of Bern, Schweiz
Ulrik Korsgaard, Patologi, Regionshospitalet Viborg
Forskningsrådet på Sygehus Lillebælt
Region Syddanmark
Tømrermester Jørgen Holm og hustru Elisa F. Hansens Mindelegat
Aage og Johanne Louis-Hansens Fond
A.P. Møller og hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til Lægevidenskabens Fremme
Dagmar Marshalls Fond
Købmand Sven Hansen og hustru Ina Hansens Fond
Overlæge Jørgen Werner Schous og hustru Else Marie Schous, født Wonges Fond
Fabrikant Einar Willumsens Mindelegat
Knud og Edith Eriksens Mindefond
Torben & Alice Frimodts Fond
Læge Frk. K. Rasmussens Mindelegat.
I en nutidig og screenet stadium II colon cancer patientpopulation er recidivraten under 10%. Tumorer med høj grad af tumor budding har højere recidivrisiko samt kortere tid til recidiv. Immunhistokemi fremhæver tumor budding og særligt interessant fandt vi, at patienter uden tumor budding vurderet på cytokeratinfarvede vævssnit ved den invasive tumorfront ikke oplevede recidiv. Patienter, hvis tumorer havde et højt stromaindhold i deres tumorer havde dårligere prognose end dem med lavt stromaindhold og at den prognostiske værdi var knyttet til stromaet i den dybeste del af den invasive front. For hver 10. tumor i kohorten var der overlap mellem højt stromaindhold og høj tumor budding, hvilket gav ugunstige risikofaktorer og dårligere overlevelsesudsigter og identificerede en særlig aggressiv subgruppe af tumorer.
Vore resultater underbygger, at tumor budding og forholdet mellem tumor og stroma fungerer som prognostiske biomarkører i stadium II tyktarmskræft, også i en screenet patientpopulation. De morfologiske biomarkører bør betragtes som værktøjer til at afgøre kemoterapibehandling i samspil med andre risikofaktorer, og fremtidig forskning skal fokusere på at kombinere disse for at tilbyde patienter en personlig og evidensbaseret kræftbehandling.
Læs mere: