Dialysepatienter får hjælp til at forbedre livskvaliteten

Smerter, kvalme, træthed, åndenød og hjerteproblemer.

Det er blot nogle af de mange følgesygdomme, som alvorligt syge nyrepatienter ofte er plagede af. For med den svækkede nyrefunktion følger typisk også en række afledte symptomer, der belaster kroppen og forringer livskvaliteten.

I Dialysen på Kolding Sygehus vil man nu forsøge at hjælpe patienterne til en lidt bedre hverdag – trods sygdommen og de bivirkninger, der følger med. Her behandler og plejer personalet hver dag patienter, der har en så nedsat nyrefunktion, at de skal have renset nyrerne for affaldsstoffer kunstigt ved hjælp en dialysemaskine.
- Sygdommen påvirker virkelig deres liv og dagligdag, og hvis vi kan være med til at øge deres livskvalitet, skal vi gøre det, siger sygeplejerske Aino Andersen, der sammen med kollegaen, sygeplejerske Heidi Ibsen Bredahl, har tilrettelagt et pilotprojekt.

Små ændringer gør en stor forskel

Her får personalet i Dialysen undervisning i tidlig palliation, som personalet skal tilbyde de patienter, der ønsker det. Palliation er et forsøg på at fremme livskvaliteten hos patienter, som har problemer, der er forbundet med en livstruende sygdom. Det kan for eksempel ske gennem lindring af smerter eller ved at skabe små, konkrete forandringer i dagligdagen, der kan gøre en lille forskel i det store billede. For eksempel i forhold til søvn eller appetit.
- Vores patientgruppe har ofte nogle enormt lange og meget opslidende, livstruende sygdomsforløb. Derfor er det vigtigt, at vi er gode til at tale med patienten om sygdommen og konsekvenserne af den. Men det er samtidig vigtigt, at patienten bliver inddraget i beslutninger omkring behandlingsforløbet. For dét, som én patient synes er vigtigt og skaber livskvalitet, ønsker en anden patient måske ikke. Det skal vi derfor aftale i fællesskab, forklarer oversygeplejerske i Dialysen, Louise Selmer.

Den tidlige palliation er tiltænkt livstruende syge dialysepatienter, der ikke kan få transplanteret en ny nyre. Patienten skal udfylde et screeningsskema med 20 spørgsmål, der giver en indikation på patientens nuværende helbredssituation og symptomer.

Gode råd om kost og smerter

Der er for eksempel konkrete spørgsmål om forstoppelse, kvalme, smerter, følelsen af at være deprimeret og om smerternes betydning for, om patienten kan lave de daglige gøremål. Og så skal patienten give en samlet vurdering af livskvaliteten i den forgangne uge.
- Og når så patienten har udfyldt skemaet, tager sygeplejersken en dialog med patienten omkring de svar, der er givet. Det kan måske være, at vi skal give gode råd om kosten, eller at patienten har smerter, som vedkommende skal have lægehjælp til, forklarer Aino Andersen.

Her i løbet af efteråret får medarbejdere i Dialysen undervisning i såkaldt ’basal palliation’.
- Den enkelte sygeplejerske skal have en viden og forståelse, så de hver især kan igangsætte en palliativ indsats i samarbejde med patienterne. Så vi på den måde fremmer velværen for patienterne og forhåbentligt øger livskvaliteten for den enkelte patient, siger Aino Andersen.

Louise Selmer håber, at den tidlige palliationsindsats – som man ellers ofte forbinder med kræftpatienter – kan gøre en lille forskel for nyrepatienterne på Kolding Sygehus.
- Det skal være naturligt at tale med patienten om, at vedkommende skal dø en dag, og at det derfor er vigtigt, at patienten har det så godt, som muligt, indtil da. Og vi skal forsøge at gøre det bedste mulige for dem i den tid, der er, siger hun.