Knæpatienter undgår besværet med den stramme strømpe

Det er i bund og grund bare en strømpe. Men strømpen skal sidde helt tæt til på benet, er stram, lang og svær at få på. Og for mange ældre kræver det af den grund ofte gentagende, daglige besøg fra hjemmeplejen, når støttestrømpen skal rulles af og på.

Derfor er cheflægen på Ortopædkirurgisk Afdeling på Vejle Sygehus glad for, at støttestrømpen – som udgangspunkt - ikke længere er en del af efterbehandlingen for de cirka 1000 mennesker, der hvert år får indopereret et kunstigt knæ på sygehuset.
- Det er godt for patienterne, og det har ikke forringet behandlingen på nogen måder. Så det er kun positivt, siger Per Wagner Kristensen.

Krævede besøg fra sygeplejersken

For patienter, der har fået indopereret et kunstigt knæ på Vejle Sygehus, var støttestrømpen tidligere ofte et nødvendigt onde i de første par uger efter operationen. Strømpen mindsker hævelsen, som indgrebet har ført med sig. Derfor skulle patienterne tage støttestrømpen på om morgenen derhjemme – og tage den af igen inden sengetid. Det var en helt fast, klassisk del af behandlingen.
- Problemet er, at strømpen er rigtig svær at få på. Mange skulle derfor tit have hjælp af enten ægtefællen eller af en sygeplejeske, der kom forbi hjemmet to gange om dagen for at hjælpe med at tage den på og af, fortæller Per Wagner Kristensen.

Men i foråret undersøgte ortopædkirurgerne, om det fortsat var nødvendigt for de nyligt opererede knæpatienter at bruge støttestrømper. Om strømpen - kort og godt - havde nogen større effekt og var det praktiske besvær, der følger med, værd.

I de senere år har erfaringer og forskning nemlig ændret ved det forløb, som knæopererede patienter skal igennem. Hvor man for år tilbage vurderede, at patienterne havde bedst af fuldkommen ro i den første tid efter indgrebet, opfordrer man nu patienterne til hurtigere at komme i gang med at bevæge sig – som det nu er muligt. Den forandring i og forkortelse af forløbet har gjort, at benet typisk hæver mindre end tidligere.
- Der vil stadig komme en lokal hævelse omkring knæet, men der ligger vi nu en mindre lokal forbinding – i form af et knæbind i nogle få dage – og patienten behøver ikke at have en hel støttestrømpe på. Den er ikke længere nødvendig, siger Per Wagner Kristensen.

Hjælper kollegaer udenfor sygehuset

Beslutningen om at droppe støttestrømpen har efter et halvt års erfaringer vist sig at være den rette.
- De foreløbige erfaringer er rigtig gode. Der er kun ganske få patienter, der har haft en større hævelse af benet, og de har jo så fået strømpen. Men generelt kan langt de fleste undlade at få støttestrømpen på, siger cheflægen.

Han peger på, at fravalget af strømpen både flugter med ønsket om hele tiden at forbedre de mange faste procedurer, der følger med forskellige behandlinger. Og hvor en lille forandring potentielt kan give et større positivt udbytte. Men det er også med til at hjælpe kollegaerne uden for sygehuset – på et tidspunkt, hvor samarbejdet mellem sygehuset på den ene side og på den anden de praktiserende læger og kommunerne kun bliver øget.
- Hvis vi kan undgå at skubbe en belastning over på lægerne eller hjemmesygeplejen, der ikke er nødvendig, er det kun godt.