MR-scanningen gør det lettere at spotte blodproppen

Tiden er altafgørende, når en patient ankommer til sygehuset med symptomer på en blodprop i hjernen. Få minutter kan have en altafgørende betydning for, hvor hårdt ramt patienten bliver af blodproppen – og om vedkommende i sidste ende dør af den.

På Kolding Sygehus har man i nu ét år givet patienterne det bedst mulige udgangspunkt for en succesrig behandling ved at MR-scanne de patienter, der er mistænkt for have en blodprop i hjernen. Bekræfter MR-scanningen, at patienten har en blodprop, kan lægerne få øjeblikke efter indlede en såkaldt trombolyse-behandling med medicin, der opløser blodproppen.
- De foreløbige erfaringer er gode, siger ledende overlæge Henrik Boye Jensen fra Hjerne- og Nervesygdomme på Kolding Sygehus om arbejdet med at bruge MR-scanning ved trombolyse-behandling.

Kan helt undgå behandlingen

Indtil oktober sidste år brugte sygehuset såkaldte CT-scanninger til at undersøge patienter med mulige blodpropper i hjernen. Men med en magnetisk resonans-scanning - eller MR-scanning - kan lægerne mere præcist vurdere om, der er en blodprop, og hvor store skader, der er sket i hjernen.
- CT-scanning kan udelukke, at der er en hjerneblødning, men kan ikke nødvendigvis påvise, at der er en blodprop. En MR-scanning kan vise, hvis der er en blodprop. Og den kan vise, hvor meget vi kan redde af det resterende hjernevæv, hvis vi skynder os at fjerne blodproppen, siger Pica Blackburn Andersen, der er ledende overradiograf på røntgenafdelingerne på Sygehus Lillebælt.

En afgørende anden gevinst ved at bruge MR-scanninger er, at lægerne i flere tilfælde kan undgå at indlede trombolyse-behandling, fordi den præcise scanning har vist, at patienten ikke har en blodprop i hjernen. For eksempel fordi de pludselige føleforstyrrelser i ansigtet eller venstre arm skyldes en nervepåvirkning. Der er en meget lille risiko for indre blødninger hos nogle patienter, der får trombolyse-behandling.
- Hvis vi havde en behandling, der havde en 100 procent effekt og ingen bivirkninger, så kunne vi altid give det ved den mindste mistanke, men sådan forholder det sig ikke. For behandlingen har ikke altid effekt, og der er en lille risiko for bivirkninger. Det er meget sjældent, at de opstår, men vi vil helst ikke påføre vores patienter mulige bivirkninger – slet ikke hvis de ikke har brug for behandlingen, siger Henrik Boye Jensen.

Har trænet akut beredskab

Men det kræver en helt anderledes arbejdsgang – døgnet rundt i alle årets dage – at have et beredskab parat til at MR-scanne de patienter, der hver måned ankommer til Akutafdelingen med tegn på en blodprop i hjernen.

Derfor har Røntgen og Scanning lavet markante ændringer i personalets vagtplaner, og samtidig har de relevante afdelinger, der er involveret i arbejdet, grundigt trænet de situationer, hvor en patient med en mulig blodprop i hjernen ankommer til Akutafdelingen og hurtigt skal have hjælp.
- Det er nyt, at MR-scanningerne sker i et akut patientforløb, hvor tingene skal gå stærkt, og det er en helt anden måde at arbejde på i forhold til MR-scanneren. Men vi har haft et rigtig godt samarbejde på tværs af afdelingerne og har undervejs optimeret flere ting i processen, fortæller Pica Blackburn Andersen.

I al hast afsted på båre

Helt konkret har personalet trænet den såkaldte ”door-to-needle time” – som er behandlingstiden, der sker fra det øjeblik, hvor patienten ankommer til sygehuset i ambulancen og til, at den medicinske behandling begynder.

Patienten, der har symptomer på blodproppen, bliver mødt i ambulancehallen på Kolding Sygehus af en neurolog, sygeplejerske og en radiograf. Mens patienten på en båre – i al hast - bliver kørt mod elevatoren og MR-scanneren på Plan 3, foretager behandlerteamet i fællesskab de indledende neurologiske undersøgelser og forberedelser til scanningen, der begynder kort efter. Typisk tager det maksimalt 25 minutter, fra ambulancen er ankommet, og så til, at trombolyse-behandlingen i givet fald begynder.
- Vi skal have igangsat behandlingen så hurtigt som muligt efter, at patienten har fået sine symptomer. Så er chancen for en god effekt større, forklarer Henrik Boye Jensen.

Hver måned ankommer cirka 40-50 patienter til Akutafdelingen på Kolding Sygehus med symptomer på en blodprop i hjernen.