Ny, intelligent scanner giver skarpere billeder

Scanningsbillederne er bedre og skarpere. Patienterne får en mindre dosis stråling i kroppen. Og flere undersøgelser af hjertet, der tidligere mislykkedes, kan nu blive gennemført.

Det er de fordelagtige resultater af en ny CT-scanner, som Afdelingen for Hjertesygdomme og Røntgenafdelingen på Vejle Sygehus for én måned siden har taget i brug. Ved hjælp af ny software og kunstig intelligens kan hjertescanneren give personalet de retvisende og knivskarpe billeder, som det ikke altid var muligt at få med forgængeren.
- Vi får bedre billeder, end vi har fået førhen - og det er til gavn for de patienter, vi undersøger, fortæller overlæge Martin Busk fra Afdelingen for Hjertesygdomme på Vejle Sygehus.

Korrigerer selv for uskarpheden

Den nye scanner bliver brugt til at finde forsnævringer i kranspulsåren, der potentielt kan få alvorlige følger for patienten, hvis de ikke bliver opdaget. Ved tidligere undersøgelser i ældre scannere var billederne dog i nogle tilfælde ikke skarpe nok – det var særligt et problem, hvis patienten var stærkt overvægtig eller havde en varierende puls.
- Scanningsbillederne var ikke altid gode nok, og derfor måtte vi nogle gange opgive undersøgelsen, og nogle patienter skulle tilbage til en ny scanning, hvor vi så forsøgte igen, fortæller CT-specialeansvarlig radiograf, Ditte Marie Toft.

Men den nye scanner korrigerer selv for det ”støj”, som undersøgelsen giver – i form af slørede billeder, der forenklet skrevet blandt andet opstår som følge af, at røntgenstrålingen svækkes på dens vej gennem kroppen, samt at patientens puls skifter under undersøgelsen, når billederne bliver taget. Scanneren kan selv korrigere for støjen ved hjælp af såkaldt ’deep learning’ – en gren under kunstig intelligens.

Det er software i maskinen, som kompenserer for de uskarpheder, som den møder i undersøgelsen. Det giver i sidste ende skarpere billeder, end røntgenafdelingen tidligere har kunnet lave.
- Maskinen lærer, hvad der er støj, og hvad der ikke er. Og den finder lynhurtigt forskellen. Den er blevet trænet, og de data, den giver os, er helt sikre og retvisende, forklarer radiograf og projektleder på afdelingen, Jens Thagaard.

Afklaring i første forsøg

I langt de fleste tilfælde – rundt regnet 85 procent – kan patienterne nu blive sendt hjem uden, at de behøver at skulle videre til en ny hjerte-undersøgelse, der siden kan føre til en ballonudvidelse. Ganske simpelt fordi CT-scanningen har vist, at kranspulsåren ikke er forsnævret i en sådan grad, at det kræver et større indgreb. Eller fordi det slet ikke er hjertet, der giver patienten de symptomer, som vedkommende har.
- Det er rigtig godt, for vi får i første forsøg afklaret, om der er grund til behandling eller ej. Vi får sendt folk hjem eller får sendt dem videre til en bypass-operation eller ballonudvidelse, siger Martin Busk.

En sidegevinst ved den nye CT-scanner er, at den samtidig udsender en mindre dosis røntgenstråling, og det er alt andet lige sundere for patienten.
- Den giver mindre stråling end den baggrundsstråling, som en gennemsnitlig dansker samlet set får på ét år, siger Jens Thagaard.

Den nye CT-scanner, der blev hejst med kran ind på afdelingen den 16. september, vil scanne 1.000 patienter hvert år. Den bliver også brugt til blandt andet undersøgelser af lungerne og af maven.