Susanne slap ud af smertefuld afhængighed

I dag kan Susanne Møller-Jensen se tilbage på næsten tre årtier, hvor morfin har præget hendes liv, og hvor et markant overforbrug har ført store og helt unødvendige omkostninger med sig.

For fredericianeren tog efterhånden morfin i så store, daglige doser, at kroppen, der var plaget af skader i ryggen, ikke længere havde gavn af det smertestillende middel, som hun alligevel måtte tage tre gange dagligt.
- Jeg tog morfin for at undgå abstinenser - frem for at undgå smerterne. Det tog ikke smerterne alligevel. Jeg blev derfor enig med mig selv om, at nu skulle jeg ud af det lort dér, siger hun bramfrit.

Som influenza gange tre

63-årige Susanne Møller-Jensens overforbrug af morfin begyndte i 1990’erne, da hun blev skadet i ryggen under en operation - siden er hun blevet opereret adskillige gange og har fået utallige behandlinger. Hun døjer i dag med blandt andet et sammenfald i ryggen og har også haft flere diskosprolapser, og de mange rygskader har ført store smerter med sig, der for år tilbage betød, at hun indledte et større forbrug af morfin. Et forbrug, der gennem årene blev større og større, og efterhånden var hun inde i en ond spiral, hvor hun trods forsøg på at trappe ud hang fast i afhængigheden.
- Jeg var til sidst oppe på 240 milligram om dagen. Det er rigtig meget. Og når virkningen af pillerne var ved at ebbe ud, begyndte jeg at ryste og blive meget dårlig. Det føltes som influenza gange tre. Det var voldsomt, og det gjorde, at jeg ikke kom meget ud i mange år, husker hun.

I slutningen af 2019 blev hun nok engang opereret i ryggen – operationen fandt sted på Rygcenter Syddanmark i Middelfart - og i den forbindelse blev hun tilbudt af deltage i Smertecenter Middelfarts morfika-nedtrapningsprojekt. Et projekt, hvor hun sammen med en læge lagde en realistisk, langvarig plan for at komme ud af morfin-forbruget med tæt støtte og vejledning fra smertecentrets sygeplejersker.

Støtten betød meget

Da nedtrapningen begyndte, reagerede Susanne Møller-Jensens krop – som ventet - med det samme. Hun neddroslede efter råd fra lægen sit forbrug med 10 milligram morfin ad gangen, men det førte stærke abstinenser med sig, der gjorde, at hun måtte ligge i sengen. Hun fik dog en god støtte fra en sygeplejerske på smertecentret, som hun var i tæt kontakt med.
- Hun spurgte ind til, hvordan jeg havde det, og hun gav mig medicin, så jeg kunne sove, for jeg havde virkelig meget uro i kroppen på grund af abstinenserne. Det var rart, for jeg havde det ikke godt. Hendes støtte betød, at jeg ikke var overladt til mig selv, men at jeg havde en linje, jeg kunne støtte mig op af. Det var alletiders, og de synes jo, at jeg var sej, fordi jeg holdt ud, siger hun.

Efter længere tids, gradvis nedtrapning besluttede Susanne Møller-Jensen at gå resten af vejen på én gang – og at stoppe helt med at tage morfin.
- Jeg var sgu så dårlig hele tiden, så jeg sagde til mig selv: ”Det skal stoppe det her, for du har ingen gavn af det, og så er det sindssygt at spise det”. Så jeg trappede helt ud af resten af forbruget og faktisk hurtigere end først planlagt.

Vigtigt med et startskud

Det var svært og meget hårdt at blive helt fri for morfin, men det lykkedes, og i dag er Susanne Møller-Jensen ikke længere afhængig af midlet.
- Jeg er glad for at være ude af det, for jeg ønsker det ikke for min værste fjende.

De mange, kroniske skader i ryggen gør, at Susanne Møller-Jensen stadig er plaget af smerter. Men hun er fri af morfin og abstinenser.
- Den dag i dag må jeg stadig ringe til smertecentret, hvis jeg har brug hjælp. Jeg er glad for at have dem med mig. Og hvis jeg ikke havde fået det startskud gennem projektet, var jeg nok stadig afhængig af morfin i dag, siger hun.