Win-win: Krævende undersøgelse skiftet ud

En særlig undersøgelse har skabt stor begejstring blandt medarbejderne på Nuklearmedicinsk Afdeling på Vejle Sygehus.
- Det er sjældent, at man i vores fag får en ny undersøgelse, hvor man bare tænker: ”Hold da fast!”, og hvor mavefornemmelsen virkelig er god. For det er ikke bare lidt godt det her, det er meget godt, forklarer ledende overlæge på afdelingen, Paw Holdgaard.

Han og kollegaernes begejstring skyldes en meget patientvenlig undersøgelse – rettet mod patienter med en særlig type hormonsygdomme – som afdelingen gennem godt ét år med stor succes har tilbudt.
- Vi er meget begejstrede. Og for patienterne er det her meget bedre, supplerer kollegaen, specialeansvarlig bioanalytiker, Mette Rode, der har været med til at igangsætte undersøgelsen.

Svært at finde kirtlerne

Det nye tilbud omhandler patienter, der har en forhøjet dannelse af biskjoldbruskkirtel-hormon. I et lille område omkring halsen sidder fire, bittesmå biskjoldbruskkirtler, og de hjælper med regulære indholdet af kalk i blodet. Men i nogle tilfælde mister kirtlerne kontrollen, så kroppen ophober for meget kalk, og det kan føre sygdomme som knogleskørhed eller nyresten med sig.
- Du kan blive temmelig dårlig af at have for meget kalk i blodet. Man kan få nedsat muskelkraft eller problemer med hjernen, forklarer Paw Holdgaard.

Nogle patienter kan – som følge af den øgede kalk-mængde - opleve øget træthed og store, hyppige vandladninger, eller de kan få en depression. Når sygdommen rammer, kan man fjerne biskjoldbruskkirtlerne. Men det er ofte lettere sagt end gjort.
- De kan være meget, meget svære at finde, for de er millimeter-små. Og du skal finde dem i halsen, hvor der også er kar, nerver, stemmebånd og alt muligt andet, man skal undgå at påvirke. Derfor er det meget, meget vigtigt, at vi helt præcist kan lokalisere biskjoldbruskkirtlerne, fortæller Paw Holdgaard.

Ligger helt stille uden at bevæge sig

Indtil for ét år siden krævede det derfor en helt særlig – og for patienterne – meget krævende scanning at spotte de fire biskjoldbruskkirtler, som en kirurg efterfølgende skulle fjerne.

For patienten, som i nogle tilfælde kunne være et barn, skulle ligge helt fladt på et leje i halvanden time – uden mulighed for at flytte kroppen det mindste, da det kunne påvirke scanningsbilledet. Patienten måtte heller ikke falde i søvn, tale eller bevæge armene og havde oven i købet den ene af to kamerahoveder placeret få centimeter over næsetippen. Undervejs fik patienten sprøjtet to radioaktive sporstoffer og et lægemiddel ind i kroppen.
- For mange var det en meget klaustrofobisk undersøgelse. Patienterne syntes, kameraerne var meget tæt på, og mange syntes, det var ubehageligt, Vi har haft flere, der ikke kunne gennemføre undersøgelsen, nogle måtte stoppe halvvejs, siger Mette Rode.

I cirka 30 procent af tilfældene måtte man opgive at finde alle kirtlerne, da billedkvaliteten af forskellige årsager ikke var god nok. Derfor begyndte et hold fra Nuklearmedicinsk Afdeling at søge muligheden for at tilbyde en anden type undersøgelse.

Nuklearmedicinerne fik adgang til et anden type radioaktiv sporstof, som er et stof, som bliver optaget af de organer, som lægen skal undersøge, når det i en minimal dosis er sprøjtet ind i patientens krop. Stoffet – kaldet ”Cholin” – bliver produceret på Aarhus Universitetshospital og blev tidligere brugt ved undersøgelser af prostatakræft-patienter. Men på Vejle Sygehus begyndte man – efter længere tids forberedelse – at bruge det til undersøgelse af patienter med øget biskjoldbruskkirtel-hormon.

En sejr for alle

Patienterne behøvede samtidig ikke længere at skulle igennem den krævende - og for mange klaustrofobiske - scanning. I stedet kunne patienterne nøjes med en såkaldt PET/CT-scanning, der kun tager 15 minutter, og som er en helt almindelig scanning med kun ét sporstof, som man kender den fra mange andre undersøgelser af sygdomme.
- Vi droppede den gamle undersøgelse og erstattede den med den nye, som er meget bedre og meget hurtigere. Og samtidig har vi halveret den stråledosis, patienterne får. Så det er ren ”win-win” for alle, siger Mette Rode.

Og ikke nok med det. Lægerne kan nu stort set altid finde dét, de leder efter.
- Vi er virkelig imponerede over billederne og over, hvor flotte resultater vi har fået. Nu kan man pludselig finde biskjoldbruskkirtlen hos patienter, vi ikke kunne finde den hos tidligere, fortæller Paw Holdgaard.

Vejle Sygehus undersøger hvert år omkring 120 patienter med øget biskjoldbruskkirtel-hormon.