Gå til indhold
FORSIDEN | PRINT | SITEMAP |
Header

Sygehus LillebæltpilPresserumpilNyhederpilAkutpatienter kan hurtigere få den rette behandling

Akutpatienter kan hurtigere få den rette behandling

Patienten kan endnu hurtigere få stillet den rette diagnose og undgår ekstra blodprøvestik. Det er de foreløbige erfaringer af et stort projekt med kunstig intelligens, som Sygehus Lillebælt er midt i.

Tekst: Søren Hygum Hansen, Sygehus Lillebælt
Foto: Charlotte Dahl, Sygehus Lillebælt


Det står ofte ikke umiddelbart klart, hvad en patient, der ankommer syg til Akutafdelingen på Kolding Sygehus, fejler. Symptomerne og smerterne kan pege i mange forskellige retninger.

En præcis diagnose kræver derfor flere undersøgelser - og måske også flere blodprøvesvar end først forventet. Og siden efteråret har lægerne i den såkaldte zone 2 på Akutafdelingen i Kolding og på Akut Visitationsafsnit i Vejle kunnet få op til fem gange flere svar fra ét enkelt blodprøvestik, end de har kunnet få førhen. De mange ekstra svar betyder, at personalet i flere tilfælde hurtigere kan hjælpe patienten, der skal have akut behandling.
- Det giver os nogle muligheder for hurtigere at kunne stille den helt rette diagnose, siger Dorte Patuel Andersen, som er afdelingslæge i den medicinske zone på Akutafdelingen.

De mange ekstra blodprøvesvar kommer som et led i udrulningen af det store, ambitiøse DESERT-projekt, som sygehuset er midt i. Et projekt, der har fået opmærksomhed udenfor landets grænser, og hvor Sygehus Lillebælt i en nær fremtid vil bruge kunstig intelligens til at få et forslag til, hvad en akutpatient med forskellige symptomer kan fejle.

En stor hjælp i arbejdet

En sådan akutdiagnose kræver flere blodprøveanalyser. Derfor har sygehuset over de seneste par år gjort det muligt at femdoble antallet af analyser, der via én enkelt blodprøve bliver lavet på en patient, som ankommer akut til sygehusene i Kolding og Vejle.

- Det er super godt med flere svar og med en hurtigere afklaring. På den måde sætter vi virkelig patienten først og hjælper patienten, siger Anne Friesgaard, der er overlæge på skadestuen og på Akut Visitationsafsnit på Vejle Sygehus.

Normalt giver én blodprøve svar på en basal gruppe af værdier, som danner et godt, enkelt overblik over patientens tilstand. Som for eksempel infektionstallene, saltbalancen og levertallene. Men som en del af projektet kan lægen nu efterbestille flere, mere specifikke svar, hvis de første analyser ikke giver en klar indikation på, hvad patienten fejler. Fra 30 til helt op mod 150 svar.

 

Blodprøve

En enkelt blodprøve kan give op til 150 svar på forskellige, ofte vitale værdier.

Tidligere ville det have krævet, at patienten skulle have stukket kanylen i armen igen. Men nu ligger svarene allerede i systemet og kan hentes frem i løbet af få minutter. For bioanalytikeren, der laver prøven, har med det første – og eneste stik – sikret, at der er en tilpas mængde blod lagt til side, som kan føre de mange, ekstra analyser med sig. Og der er samtidig medarbejdere i laboratoriet, som står parate til at analysere prøverne. På den måde sparer personalet i gennemsnit cirka én time af behandlingstiden.
- Det er en kæmpe fordel. Vi har tit brug for at efterbestille prøver, fordi vi er blevet klogere efter at have lavet de første undersøgelser. Tidligere ville vi så skulle stikke patienten igen og igen vente på svar fra nye blodprøver. Men nu ligger svarene der allerede, forklarer Dorte Patuel Andersen.

Et forbavsende stort fald

Alt i alt har det betydet, at man har sænket antallet af blodprøvestik på akutpatienter med 27 procent. Et fald, der overrasker én af hovedkræfterne bag DESERT-projektet, professor Ivan Brandslund, som er tilknyttet Biokemi og Immunologi på Vejle Sygehus.

- Det er et forbavsende stort fald. Det er virkelig positivt. Og det er meget, meget nyttigt for patienten, at lægen har adgang til alle svar på de 150 blodprøver. Forsinkelser i diagnostikken kan være livsfarlig, siger han.

Analysesystemet udsender samtidig automatisk alarmsvar til lægen, hvis værdien af en analyse, som lægen ellers ikke har bestilt, afviger særligt fra normalen.
- For det kan betyde, at vi skal ændre behandlingen. Det kan være tegn på en sygdom, man ikke umiddelbart har overvejet. Og når alarmsvaret kommer, så vurderer vi patientens symptomer igen for at finde ud af, om vi er på rette spor eller skal tænke i nye baner, fortæller Dorte Patuel Andersen.

Næste led i DESERT-projektet er brugen af kunstig intelligens som en hjælp til at stille en diagnose. Siden september 2020 er en stor kunstig intelligens-platform i Vejle blevet fodret med i alt halvanden million blodprøvesvar fra 9000 anonyme patienter - og også svar på, hvad patienten reelt fejlede.

Et superavanceret computerprogram kan så bruge den gigantiske mængde data og erfaringer til at give et bud på, hvad fremtidige akutpatienter med lignende blodprøveværdier fejler.
- Det kommer aldrig til at erstatte lægen. Men det kan være et spændende redskab, der  hjælper os, når vi stiller en diagnose på patienten, siger Anne Friesgaard.

Det ventes, at den del af projektet begynder om et halvt år.

 

Artiklen er første gang udgivet 13/4 - 2021
 


Siden er sidst opdateret 05-05-2021.
Kontakt: Anna-Esther Nielsen - OUH



Sygehus Lillebælt | Telefon 76 36 20 00 | Send sikker e-mail til Sygehus Lillebælt | Tilgængelighedserklæring