Skip til primært indhold

Forberedelsesark

I nogle situationer vil det være en fordel for patienten at blive forberedt på, at der ved samtalen vil blive præsenteret nogle valgmuligheder, og at der skal træffes en fælles beslutning. Til dette kan der udarbejdes et forberedelsesark. I denne instruktionsvideo kan du se, hvordan du laver et forberedelsesark til din BESLUTNINGSHJÆLPER™.

Du er nødsaget til at acceptere alle cookies for at se indholdet

Tekstalternativ til video

I denne instruktionsvideo viser jeg, hvordan du laver et forberedelsesark til din BESLUTNINGSHJÆLPER™.

Et forberedelsesark skal forberede patienten på, at der i samtalen vil blive brugt en BESLUTNINGSHJÆLPER™ og der skal findes frem til en fælles beslutning. Derudover opfordrer forberedelsesarket patienten til at gøre sig nogle overvejelser forud for samtalen.

Når du har fundet den rigtige BESLUTNINGSHJÆLPER™, vælger du rediger og klikker herefter på forberedelsesark. Et forberedelsesark har A4 format og som du kan se her, består det af 1 til 3 sider.
Side 1 er obligatorisk, mens side 2 og 3 er valgfri. Udover de trin vi udfylder nu overføres der automatisk indhold fra rammen som du kan læse mere om her. 

Vi starter med den obligatoriske del, og jeg markerer dette punkt, da jeg ønsker at bruge et forberedelsesark.

Punktet skal være markeret for, at man kan se previewet.

Vi lægger ud med trin 27.

Her skal der stå en ”Early Warning” på 2-3 linjer med en forklaring om, hvad der skal træffes en beslutning om.
En del af teksten er udfyldt på forhånd og du skal nu udfylde det er mangler. Klik på manualen for at se, hvilken del af teksten, der er orange og dermed den del, du skal udfylde.

Jeg udfylder behandleren til at være en læge.

Og så udfylder jeg resten af punkt 27 med ønsker om, at tage imod tilbuddet om behandling.

Så går vi videre til trin 29.

Her skal du vælge et billede. Der er 4 at vælge imellem. Vælg det, hvor teksten på den afbillede BESLUTNINGSHJÆLPER™ passer til din situation.

Det var den obligatoriske del af forberedelsesarket. Tryk gem, hvis du er færdig, eller fortsæt med den valgfrie del, hvis du har mere at tilføje.

Marker trin 33A, hvis du ønsker at indsætte spørgsmålet: ”hvor langt er du i din beslutning”. Bemærk at det kun er muligt, hvis du har udfyldt trin3B i rammens punkt 1.

Trin 34A overfører spørgsmål og svarmuligheder fra punkt 3 i rammen: ”Hvad er din største bekymring?”
Overvej om dette spørgsmål kan skabe unødig bekymring forud for samtalen eller om det vil hjælpe positivt i forhold til patientens forberedelse.

Den nederste rubrik laver en vendepil i bunden af side 1.

Du er nu igennem side 1 og ved at klikke på side 2, kan du vælge trin 35A.

Trin 35A tilfører overskriften: ”mine tanker og spørgsmål” til side 2.

Trin 36A er en indledende tekst under overskriften fra trin 35A ”Mine tanker og spørgsmål”.
Her skal du udfylde lidt selv. Kig i manualen for at se, hvilken del af teksten, der er orange og som du skal udfylde.
Jeg lukker manualen igen og udfylder: behandling eller ej.

Så er vi kommet til trin 37A, der giver mulighed for at formulere 3-4 prædefinerede spørgsmål, som patienten kan tænke over som forberedelse til samtalen. Det kan se sådan ud.

Trin 38A kan tilføje op til 6 talebobler, der indeholder spørgsmål, som patienter i lignende situationer ofte stiller. Det kan se sådan ud.

Trin 39A, giver patienterne plads til at skrive egne spørgsmål. Det kan se sådan ud.

Du er nu igennem side 2.

Som ved side 1 kan du godt gemme og afslutte nu. Men hvis du vil tilføje en 3. side skal du gøre følgende:

Side 3 er et informationskort til patienten. Det kan være relevant, i de situationer, hvor patienten har god tid forud for samtalen. For at tilføje side 3 i dit forberedelsesark, ving af i "brug side 3".

Under trin 40A starter jeg med at åbne manualen.
Her kan jeg se, hvordan informationskortet kan se ud. Der er en blå overskift, informationstekst og en blå fodnote. Jeg lukker manualen igen og udfylder overskriften for informationskortet.

Herefter går jeg videre til informationsteksten, som jeg udfylder i punktform.

Til slut udfyldes den blå fodnote.

Hele forberedelsesarket er nu udfyldt og jeg skal trykke gem. Selvom du har trykket gem har du altid mulighed for at vende tilbage og ændre dine valg.

Når du har trykket gem kommer du tilbage til oversigten over din Beslutningshjælpere. Ved at trykke på preview, kan du se dit forberedelsesark. Der genereres en pdf fil, som du skal åbne og herefter vælge forberedelsesark. Nu kan du se, om forberedelsesarket er som du ønsker.

APPFWU01V