Skip til primært indhold

Behandling i Smertecenter Middelfart

Her kan du læse, hvordan vi tilrettelægger behandlingen i Smertecenter Middelfart

I Smertecenter Middelfart vurderer og behandler vi patienter med kroniske smerter.

Vi tilbyder et ambulant behandlingsforløb, hvor patienten tilknyttes en fast læge, som lægger en behandlingsplan og løbende vurderer behovet for eventuel henvisning til teamets fysioterapeuter eller psykologer.

Behandlingen i Smertecenter Middelfart bygger på princippet om "hjælp til selvhjælp" og forudsætter således en aktiv indsats fra patienten. Dette kan f.eks. være i forhold til nedtrapning i medicin, hjemmetræning med fysioterapeutiske øvelser, daglig notering af psykologisk smertedagbog eller andre tiltag.

Behandlerteamet bestræber sig på at afstemme kravene til patienten med den enkeltes ressourcer.

 

Behandlingsmål

Behandlingsmålene er individuelle for hver patient, og opstilles i forløbet af de involverede behandlere i samråd med patienten. For langt de fleste patienter med kroniske smerter gør det sig imidlertid gældende, at smertefrihed er et urealistisk behandlingsmål. Den generelle målsætning for behandling er smertelindring og forbedring af livskvaliteten.
 
 

APPFWU01V