Forskningsenheden
Forskning og udvikling er højt prioriterede områder på Sygehus Lillebælt. Forskning og udvikling er en forudsætning for et højt niveau i patientbehandlingen og -plejen. Her kan du læse om organiseringen af forskningen i Medicinske Sygdomme.
Om Forskningsenheden
I Forskningsenheden planlægger og udfører vi behandlingsmæssige opgaver og dataindsamling relateret til den enkelte forskningsprotokol i samarbejde med internationale lægemiddelvirksomheder eller nationale forskere, og i henhold til overordnede nationale og internationale etiske regelsæt.
Formålet er at afprøve nye medicinske behandlingsområder.
Patienterne rekrutteres i medicinsk eller kardiologisk regi og kan være både indlagte og ambulante patienter. Lægerne i Medicinsk afdeling har det lægelige ansvar for de protokoller der hører til deres speciale.
Forskningsenheden på Medicinske Sygdomme består af 4 projektsygeplejersker og en forskningsansvarlig speciallæge. Forskningen på Sygehus Lillebælt er organiseret under IRS Sygehus Lillebælt og forankret på Syddansk Universitet via Institut for Regional Sundhedsforskning (IRS).
Kontakt Forskningsenheden i Medicinske Sygdomme
Anne Daugaard Thuesen
Afdelingslæge, ph.d., funktionsansvarlig i Forskningsenheden på Medicinske Sygdomme
Medicinske Sygdomme
Anne.Daugaard.Thuesen2@rsyd.dk