Skip til primært indhold

Rygmedicinsk Forskning

I Rygmedicinsk Forskning planlægger og udfører vi forskning, der er forankret i Rygcenterets patienter og kliniske problemstillinger. Vi indgår i stærke nationale og internationale forskningsfællesskaber, og vi tager aktivt del i undervisning på Rygcenteret og på Syddansk Universitet.

Vores strategi er at skabe

  • Forskning som forholder sig til spørgsmål og problemer af betydning for vores patienter.
  • Forskning der lægger nye redskaber i hænder på klinikerne, konkret og i overført betydning.
  • Forskning med relevans der rækker ud over patienternes kliniske udredning på Rygcenter Syddanmark.

Det tværfaglige arbejde er vigtigt

Vi arbejder i et tværfagligt miljø, hvor alle - patienter som personale - naturligt bidrager til forskningen. Hver dag bidrager Rygcenterets patienter til vores forskning ved at besvare spørgeskemaer, deltage i interviews og give os feedback på deres forløb. Patienters og personales daglige indsats er derfor en uundværlig del af vores forskning.

Ud over forskere og stab har vi i afdelingen et stabilt flow af ph.d.-studerende, da vi anser det som en af vores vigtige opgaver at understøtte uddannelsen af nye forskere.

Vi samarbejder med forskningskolleger nationalt og internationalt med henblik på at styrke forskningen til gavn for patienter med nakke- og rygsmerter.

Vi er tilknyttet Syddansk Universitet, som en del af Institut for Regional Sundhedsforskning.

Læs mere om instituttet for Regional Sundhedsforskning på deres hjemmeside.

Kontakt

Har du spørgsmål til projekter eller arbejdet generelt i Rygmedicinsk Forskning, er du velkommen til at kontakte os.

Rygmedicinsk Forskning


76 36 13 85
Billede på vej

Søren Francis Dyhrberg O'neill

Forskningsleder

Rygmedicinsk forskningsenhed


APPFWU02V