Skip til primært indhold

KOL-patienter får hjernen testet gennem computerspil

Patienter, der er hårdt ramt af lungesygdommen KOL, kan opleve, at hjernen over tid bliver svækket. En forsker fra Vejle Sygehus undersøger nu med blandt andet computerspil hvor slemt, det står til.

Erling Olesen holder hånden på rattet, mens Kristina Kock Hansen kigger på bagved.

Erling Olesen har KOL og får testet hjernen gennem en række øvelser - blandt andet computerspil.

71-årige Erling Olesen sidder med et fast greb om rattet og kigger med et intenst blik på skærmen foran. Han skal holde fronten af en bil på vejen – i et gammelt computerspil, hvor han styrer bilen ved at dreje til højre eller venstre afhængigt af vejens udformning.

Vejen, der er markeret med to hvide streger, snor sig konstant fra den ene til den anden side, og derfor kræver det fuld koncentration, hvis den vejlensiske pensionist skal holde bilen inden for stregerne. Lige bag ”bilisten” står Kristina Kock Hansen og kigger på. Hun er projektsygeplejerske og ph.d.-studerende på Lungemedicinsk Forskningsenhed på Vejle Sygehus, og hun har sat Erling Olesen i gang med spillet.
- Den var ikke helt let at holde styr på, konstaterer han bag rattet, da spillet er slut.

En bedre livskvalitet

Der er en særlig, væsentlig grund til, at Kristina Kock Hansen har bedt Erling Olesen om at afprøve bilspillet på den aldrende, klodsede computer, der havde sin storhedstid i slutningen af 1980’erne. For det meget simple bilspil, der tester reaktionsevnen, kan nemlig give en indikation på Erling Olesens kognitive evner. Det vil sige hans mentale kapacitet – som hans koncentrations- og reaktionsevner og hukommelse – som sygeplejersken via forskellige undersøgelser tester denne torsdag formiddag i det lyse lokale oppe på én af de øverste etager på Vejle Sygehus.

Erling Olesen kigger på computerskærmen

Erling Olesen skal holde "bilen" inden for linjerne - spillet tester hans reaktionsevne.

Erling Olesen har i flere end 10 år været ramt af lungesygdommen KOL, og man ved, at sygdommen over tid kan svække de kognitive evner. Kristina Kock Hansen undersøger i sin ph.d., hvor svækkede de kognitive evner bliver. Den viden, som undersøgelsen giver, kan man efterfølgende bruge aktivt og konstruktivt i den daglige hjælp til patienterne med KOL.
- Det her kan forhåbentlig give dem en bedre livskvalitet, fordi vi bliver klogere på, hvor hårdt svækket de kognitive evner er. Det er i høj grad patienten, vi sætter i centrum på den her måde, siger hun.

Medicin ikke taget som aftalt

Kristina Kock Hansen begyndte at undersøge patienter med svær KOL – som Erling Olesen - i februar 2021, og hun afslutter undersøgelsesdelen i december. Til den tid vil cirka 80 patienters kognitive evner være blevet testet i et forløb på godt et par timer. Det sker udover bilsimulationsspillet med tests, hvor patienterne for eksempel skal tegne figurer, gentage sætninger, hun lige har sagt, ligesom der blandt meget andet også er fysiske prøver, hvor patienten skal gå så langt på seks minutter, som vedkommende kan.
- Man ved, at iltniveauet i blodet er nedsat hos personer med KOL. Og det har en indvirkning på iltniveauet til hjernen, og så bliver man kognitivt svækket. Og vi undersøger, om man bliver mere kognitivt ramt i takt med en faldende lungefunktion, forklarer hun.

Håbet er, at mere viden om KOL og de kognitive evner kan betyde, at patienten får en bedre behandling fremadrettet. For eksempel når patienten er til kontrol på sygehuset.
- Så ved vi, at patientens hukommelse og forståelsesevne kan være svækket, og det er forklaringen på, at medicinen ikke bliver taget, som vi ellers aftalte. Og så kan vi planlægge, at der fremover kommer en hjemmesygeplejerske hjem og hjælper patienten med medicinen. Eller også kan vi aftale, at der altid skal være en pårørende med til en samtale. På den her måde finder man ud af, om der er noget, man skal være særligt opmærksom på, siger Kristina Kock Hansen.

Tester for sygdom

Udover de enkelte tests på dagen – der også byder på en samtale og målinger af forskellige helbredsmæssige værdier – får patienten en søvnmåler med hjem. Med den kan man teste, om patienten også lider af søvnapnø – som er en lidelse, der medfører ufrivillige pauser i vejrtrækningen, når man sover.
- Hvis du har KOL og søvnapnø samtidigt, sover du ofte ikke særligt godt, hvilket i sig selv er en stor belastning, og du har oven i købet en større risiko for at dø tidligere end andre mennesker. Så man kan forbedre behandlingen ved at vide, om patienten har søvnapnø, fortæller hun.

De mange data fra undersøgelsen bliver indtastet i en stor forskningsdatabase, hvorefter Kristina Kock Hansen begynder at undersøge, hvor stor en sammenhæng der er mellem faldende lungefunktion og faldende kognitive funktioner. Hun forventer, at ph.d.-projektet, der er støttet af en række fonde, er endeligt færdigt til august næste år.

Mand løser opgave på papir med en kuglepen.

Der er flere tests - også papirtests - der bliver brugt til at teste patientens kognitive evner.

Pressekontakt

Søren Hygum Hansen

Kommunikationskonsulent

Kommunikation


61 62 24 54
APPFWU02V