Ortopædkirurger får hjælp af robotten

De første indgreb er gået helt som ventet og som håbet. Med et godt resultat til følge.

Midt i januar gjorde Ortopædkirurgisk Afdeling på Vejle Sygehus for første gang brug af en særlig type robot under en knæ- og hofteoperation. Robotten sikrer, at selve indgrebet – hvor en patient får indsat et kunstigt knæ eller hofte – bliver endnu mere præcist, end hvad kirurgerne har kunnet lave hidtil, hvor operationen er foregået manuelt. Altså hvor kirurgen selv har holdt instrumenterne, der bliver brugt under operationen.
- Det her er en klar fordel for patienterne. For vi forventer, at patienterne får færre smerter efter operationen, og dermed bliver selve forløbet efter operationen også kortere og endnu bedre, fortæller cheflæge Per Wagner Kristensen fra Ortopædkirurgisk Afdeling.

Cheflæge er stolt

Afdelingen vil bruge den robotassisterede kirurgi til udskiftninger af både knæ og hofter, som Vejle Sygehus – sammenlagt - foretager cirka 2000 af om året. Vejle Sygehus er dermed det første sygehus i landet, der benytter sig af netop denne type indgreb – der sker i samarbejde med robotten.
- Jeg er meget stolt over og tilfreds med, at vi kan lancere det her som første sygehus i Danmark, siger Per Wagner Kristensen.

Den nye type kirurgi gør brug af en robotarm. Kirurgen skal selv have instrumentet - som en sav eller en fræser - i hånden. Men det sidder nu fast på en robotarm, som kirurgen selv kan styre ved hjælp af en videoskærm, hvor operationsområdet i knæet eller i hoften er vist grafisk med millimeterskarp præcision.

Forud for operationen har patienten fået foretaget en CT-scanning, og robotten bruger scanningsbilledet – sammenholdt med en række markeringspunkter – til at sikre et ekstremt præcist indgreb, som en menneskehånd ikke vil kunne lave lige så godt. For robotten ved nøjagtigt, hvor langt den må bevæge sig og ikke bevæge sig.
- Vi kan på den måde sætte protesen mere præcist ind i benet eller i området ved hoften. Robotten kan ikke skære uden for knoglerne og ramme vævet, hvilket ellers kan føre smerter med sig i tiden efter operationen, forklarer Per Wagner Kristensen.

Endnu flere patienter bliver tilfredse

Med robotassisteret kirurgi er det heller ikke nødvendigt at sætte instrumenter ind i operationsfeltet i benet eller ved hoften, som det blandt andet er tilfældet, når der skal skabes plads til protesen. Samtidig kan kirurgen på forhånd lave en bedre balancering af protesen, der skal indsættes – helt ned til en halv grads præcision.
- Det ville man aldrig kunne gøre i hånden. Så det er rigtig godt. Patienterne er normalt glade, når de får en ny hofte eller et nyt knæ, men der er cirka 10 procent, der ikke er helt tilfredse. Vi tror, at et mere præcist indgreb gør, at endnu flere patienter vil opleve, at hoften eller knæet fungerer bedre efterfølgende, siger cheflægen.

Patienter, der får indsat et nyt knæ eller hofte, er i gennemsnit 67 år. Og Per Wagner Kristensen peger på vigtigheden af, at patienten hurtigt kommer sig over operationen og vender tilbage til en dagligdag uden smerter og gener.
- Vi ved også, at udviklingen går i retning af, at danskerne skal arbejde i længere og længere tid, og det her er med til at sikre, at patienterne kommer hurtigere tilbage i arbejde. Så det er først og fremmest en gevinst for dem, men absolut også for samfundet.

I første omgang vil cirka 600 knæ- og hoftepatienter – årligt – få tilbudt robotassisteret kirurgi. Men planen er, at flere patienter over tid skal have foretaget indgreb med denne type teknik.