Susannes idé kan hjælpe konfuse patienter

For tre år siden – lige før corona-virussen ramte landet – fik Susanne Ahlers en god idé, der fremover kan blive en vigtig hjælp til en særligt sårbar patientgruppe.

Social- og sundhedsassistenten, der har sin daglige gang på Medicinske Sygdomme på Kolding Sygehus, oplevede, hvordan kognitivt svækkede patienter i nogle tilfælde blev stærkt konfuse af alt for mange indtryk, når de blev rundt kørt på gangene på sygehuset – til og fra behandlinger og deres patientstuer.

Patienterne risikerede i yderste tilfælde at gå i delir – som er en farlig, spontan tilstand af forvirring, uro og vrangforestillinger, hvor patienten ikke kan finde ro og ofte ikke kan falde i søvn.
- Når patienter går i delir, ser de ting, der ikke er der. Som hunde eller katte på gulvet, krig og ødelæggelse eller makabre billeder på væggene. De er meget, meget pressede og forvirrede, kan ikke mærke deres egne behov eller tage vare på sig selv, fortæller Susanne Ahlers.

Mange stimuli på turen

Den delirøse tilstand kan i værste tilfælde blive fremprovokeret, når patienten bliver kørt i sengen på gangene – for eksempel fra ankomsten i ambulancen til sygehusets akutafdeling og videre til den medicinske sengeafdeling på sygehusets øvre etager. En tur, hvor det skarpe lys fra loftlamperne, mødet med læger og sygeplejersker og lydene fra mennesker, maskiner og udstyr vil påvirke den i forvejen konfuse patient yderligere.

Susanne Ahlers fik derfor den idé at skærme patienten af med et lille telt, der kan sættes på sengen - over patientens overkrop og hoved - mens patienten bliver kørt op til sin stue. Og her tre år senere har den midlertidige, hjemmefixede løsning nu udviklet sig til et projekt, hvor en række virksomheder og designere i samarbejde med Sygehus Lillebælt er gået i tænkeboks for at skabe deres forskellige bud en permanent opfindelse, som både Susanne Ahlers og kollegaerne i Kolding – og sygehuse over hele landet - potentielt kan bruge, når de skal skærme konfuse patienter af.
- Det er da fedt. Og det er dejligt, at der er en masse gode folk, der tror på idéen. Det er skønt, siger idémageren selv.

I december blev 10 virksomheder og designere præsenteret for idéen og den udfordring, som de skal forsøge at finde en løsning på – der eksempelvis kunne være en form af barnevogns-kaleche, der kan sættes på sengen. Men alle idéer, der kan afskærme patienten fra omverdenen, er i teorien i spil.
- Virksomhederne var meget engagerede og spørgelystne, da vi mødtes, og vi håber, vi kan lande et koncept, der svarer til det behov, vi har. Det er utraditionelt, at vi som sygehus prøver at være så åbne omkring en udfordring – og siger: ”Kan I hjælpe os med at finde en løsning?”. De er hjemme og tænke sig om, og så mødes vi igen til april, forklarer kvalitetskonsulent på Sygehus Lillebælt, Susanne Kolle.

Hjernen på massivt overarbejde

Sygehus Lillebælt gør allerede meget forskelligt for at forebygge, at patienter bliver delirøse. En tilstand, der kan ramme patienter i alle aldre – afhængigt af den bagvedliggende sygdomssituation. Den kan for eksempel opstå som følge af en infektion, væskemangel, demens eller påvirkning fa medicin.
- Hjernen er på massivt overarbejde, når man er i en delirøs tilstand – og man kan ikke sove, man kan ikke finde ro, og man vil flygte. Manglen på søvn gør, at man ikke kan restituere. Og så er vi nødt til at give beroligende medicin, og det er ikke godt, for vi vil hellere forebygge, fortæller klinisk sygeplejespecialist på Medicinske Sygdomme på Kolding Sygehus, Pernille Langkilde.

Statistikken viser, at patienter, der går i delir, risikerer en overdødelighed både under indlæggelsen og i tiden derefter sammenlignet med andre grupper. Simpelthen fordi en i forvejen svækket krop ikke kan restituere.

På den lange bane ser idémagerne en mulighed for, at den praktiske løsning også kan blive brugt i andre sammenhænge med sårbare patienter. Som når en nybagt mor skal køres fra et operationsafsnit efter et kejsersnit. Eller når en svækket patient venter på at blive røntgenfotograferet og derfor i en kort stund må ligge i en seng på gangen foran scanningslokalet, til det bliver vedkommendes tur.
- Vi kan på den her måde forhåbentlig hjælpe en række patienter, der har et særligt behov for afskærmning. Derfor tror vi også, at der er et stort potentiale i den her løsning, der rækker langt ud, siger Susanne Kolle.