En blodprøve kan potentielt erstatte kikkertundersøgelsen
I et nyt forskningsprojekt på tværs af sygehuse i flere EU-lande medvirker Vejle Sygehus til at undersøge, om en blodprøve i nogle tilfælde kan erstatte en kikkertundersøgelse af tarmen.
Hvert år foretager Vejle Sygehus op mod 5000 kikkertundersøgelser af tarmen. Nu skal en ny, europæisk undersøgelse afdække, om brugen af blodprøver og kunstig intelligens kan erstatte en større del af de mange undersøgelser, som nogle patienter oplever som værende ubehagelige.
- Vi vil gerne gøre undersøgelserne for tarmkræft endnu bedre, fortæller Sisse Helle Njor, der er professor i populations-baserede kræft-screeningsprogrammer ved Sygehus Lillebælt og Institut for Regional Sundhedsforskning, SDU.
Vejle Sygehus er ét af otte sygehuse i Europa, der er en del af forskningsprojektet ved navn ”DIOPTRA”. Projektet skal blandt andet undersøge, om det via en blodprøve er muligt at bestemme, om det overhovedet er nødvendigt for visse patienter at gennemføre en koloskopi – altså en kikkertundersøgelse af tarmen. En undersøgelse, der blandt andet bliver brugt ved mistanke om tarmkræft, og hvor et mikroskopisk kamera via en bøjelig slange bliver ført op gennem endetarmen.
- Der kan være ubehag forbundet ved sådan en undersøgelse. Ét døgn før undersøgelsen skal man indtage en større dosis afføringsmiddel, da tarmen skal være renset. Det kan give mavesmerter, og det fører mange toiletbesøg med sig siger læge Line Haugaard Fly fra Biokemi og Immunologi på Vejle Sygehus.
Sygehuse fra mange lande
Kikkertundersøgelsen bliver – blandt flere grunde - taget i brug, når der forinden er fundet spor af blod i afføringen hos patienten. Kun i fem procent af tilfældene har patienten tarmkræft, og i hele 40 procent af tilfældene bliver der ikke fundet en egentlig årsag til blodsporene.
- Vi vil gerne finde de 40 procent via en blodprøve, så de slipper for en kikkertundersøgelse, fortæller Line Haugaard Fly.
”DIOPTRA” vil udnytte et stort datamateriale fra flere europæiske lande i form af blodprøver og demografiske og medicinske data, som skal danne grundlag for, at man ved hjælp af kunstig intelligens kan forudsige risikoen for, at en patient udvikler af tarmkræft. Det er blandt andre et stort, teknisk universitet i Grækenlands hovedstad, Athen, som indsamler de mange data og forsker i, om kunstig intelligens kan finde de markører – tegn i kroppen - på tarmkræft. I alt deltager 26 samarbejdspartnere i det EU-finansierede projekt – fra lande som Tyskland, Italien, Belgien, Østrig, Letland, Schweiz og altså Danmark.
- Det her kan på sigt få positiv betydning for rigtig mange mennesker, siger Line Haugaard Fly.
Får tilbudt en blodprøve
Vejle Sygehus har netop indledt arbejdet med at samle data ind, og derfor bliver et større antal patienter, der skal have foretaget en kikkertundersøgelse, fremover spurgt, om de ønsker at afgive en blodprøve til gavn for forskningsprojektet. Forespørgslen kommer i forbindelse med den elektroniske indkaldelse til kikkertundersøgelsen, hvori patienten kan give samtykke til at blive ringet op med information om projektet. Under den telefonsamtale kan patienten så få booket en tid til en blodprøve.
- Man skal sige ja, fordi det i sidste ende kan hjælpe andre, der i fremtiden er i samme situation som én selv. Så kan de patienter – måske - nøjes med en blodprøve, fortæller Sisse Helle Njor.
På Vejle Sygehus anslår man, at man frem til august næste år skal indsamle i alt 1300 blodprøver til EU-projektet, der løber frem til udgangen af 2026.