Skip til primært indhold

En tidligere, bedre indsats mod hjernerystelser

På Kolding Sygehus sikrer et nyt tiltag, at patienter med hovedtraumer som for eksempel hjernerystelser får den bedste støtte, inden de forlader sygehuset.

Samtale efter hjernerystelse

Camilla Kiib undersøger og taler med patienter med hovedtraumer - hvis symptomerne ikke er forsvundet efter en rum tid.

Hånd sætter brik på pind.

Redskabet på billedet bliver brugt til at vurdere, hvor god patienten er til at overskue og huske simple kommandoer.

Det er altafgørende, at patienter, der har slået hovedet og pådraget sig en hjernerystelse, fra første færd får den allerbedste støtte og hjælp. Det viser al erfaring.
- Det kan være invaliderende på livstid at få en hjernerystelse, hvis den ikke bliver behandlet i tide, siger sygeplejerske Marie Vittrup fra Ortopædkirurgi på Kolding Sygehus.

På Ortopædkirurgi, hvor man behandler mange patienter efter ulykker, der blandt andet har ført hovedtraumer og hjernerystelser med sig, har man nu forbedret indsatsen for netop at hjælpe den patientgruppe. I et tæt samarbejde med Fysio- og Ergoterapien og Afdelingen for Hjerne- og Nervesygdomme har Ortopædkirurgi skabt et tiltag, hvor sygehuset hurtigere og mere systematisk end tidligere hjælper de patienter, der potentielt over lang tid kan blive ramt af følgevirkninger efter hovedtraumet.

Patienterne er glade

Tilbuddet blev søsat i marts, og allerede nu er erfaringerne gode.
- Vi er glade for det, og patienterne og de pårørende er rigtig glade for det. De er meget trygge ved at få den hjælp, siger Marie Vittrup.

Tilbuddet er målrettet patienter, der er indlagt på Ortopædkirurgi efter for eksempel en ulykke. Det kan være en fald- eller en trafikulykke, hvor patienten har pådraget sig flere brud på kroppen og samtidig slået hovedet.
- Når en hovedtraumepatient bliver indlagt på Ortopædkirurgi, får vi besked i Fysio- og Ergoterapien. Og hvis det er en svær tilstand, følger vi patienten herinde for at se, hvad vedkommende har behov for. Hvis patienten bare har lette hjernerystelse-symptomer, laver vi telefonopfølgning efter 14 dage og igen efter seks uger. Og hvis patienten derefter stadig har betydelige symptomer, kommer vedkommende til en samtale, der munder ud i en genoptræningsplan, der skal få patienten på ret køl igen, siger ergoterapeut Stine Nissen.

På sigt kan patienter med svære hovedtraumer også blive undersøgt og behandlet af neuropsykolog Camilla Kiib Kristensen fra Afdelingen for Hjerne- og Nervesygdomme, der er én af initiativtagerne til tiltaget. Hun har en stor ekspertise i at hjælpe patienter med for eksempel langvarige senfølger efter hjernerystelser.
- Jeg fik nogle henvisninger fra praktiserende læger, hvor der var patienter, der var kommet til skade med deres hoved i typisk fald- eller trafikulykker. De oplevede nogle kognitive symptomer, hvor de havde svært ved at huske eller overskue ting, og de bøvlede med at komme tilbage på arbejde. Flere af dem blev sygemeldt. Dét, der blev tydeligt, var, at vi var gode til at tage hånd om de akutte ting som selve bruddet, men vi var ikke gode nok til at vurdere på de skader, der var på hjernen. Og jeg tænkte, at vi skulle give dem et bedre tilbud, siger hun.

Et ekstra sæt øjne

Hun ser et stort potentiale i tilbuddet.
- Det er vigtigt at få lavet et systematiseret tjek af de her patienters symptomer, inden de forlader sygehuset, så vi ved, om de er klare nok i hovedet til at komme hjem til egen bolig og får lagt en plan for deres videre forløb. På den her måde har vi lagt et ekstra led øjne og faglighed ind, siger hun.

Stine Nissen fortæller, at hun har undersøgt cirka 15 patienter med hovedtraumer, siden tilbuddet begyndte.
- De patienter har været glade for, at de ikke er alene med symptomerne. Jeg håber, at vi på den her måde kan hjælpe patienter langt, langt tidligere, end vi ellers kunne.

Pressekontakt

Søren Hygum Hansen

Kommunikationskonsulent

Kommunikation


61 62 24 54
APPFWU02V