Skip til primært indhold

Et fælles, første møde gør forløbet bedre

Diabetikere er i øget risiko for at få sår på fødderne, der kan føre alvorlige komplikationer med sig. På Sygehus Lillebælt møder flere specialister patienten på samme tid. Det giver et kortere og mere smidigt behandlingsforløb.

Læge undersøger fod.

Hanne Birke Sørensen, der her undersøger foden, ser blandt andet på, om blodforsyningen til foden kan optimeres.

Det er en sygdom med mange ansigter. For diabetes eller sukkersyge, som den kaldes, kan føre mange, meget forskellige komplikationer med sig. Ud over de symptomer, som et højt blodsukker i sig selv giver, kan sygdommen også medføre åreforkalkning og en øget risiko for hjerte-kar-sygdomme.

Derudover kan diabetes – blandt andet - give nedsat følesans i fødderne, der betyder, at diabetikeren ikke opdager, hvis den nye sko gnaver, eller hvis der er kommet en sten i skoen under skovturen. Det øger risikoen for sår på fødderne, og hvis kredsløbet – på grund af sygdommen – samtidig er svækket, betyder det, at såret ikke heler så hurtigt, som det burde. Det kan føre alvorlige komplikationer med sig – og i de allerværste tilfælde kan dét, der begyndte som en sten i skoen, betyde, at hele eller dele af foden skal amputeres.
- Fodsåret er en advarsel om, at noget er på vej, der i yderste konsekvens kan ende med en amputation, hvis ikke det bliver behandlet i tide, fortæller Thomas Friis Østergaard, der er ledende overlæge på Ortopædkirurgi på Kolding Sygehus.

Meget sårbare patienter

Derfor vil patienter med ’diabetiske fodsår’, som de kaldes, ofte have behov for undersøgelse og behandling på sygehuset, fordi såret ikke bare heler af sig selv. Men da komplikationerne ved diabetes er komplekse, kræver det typisk, at specialister fra flere afdelinger undersøger patienten og igangsætter en eventuel behandling.

På Sygehus Lillebælt har man – efter udenlandsk inspiration – siden 2017 strømlinet og smidiggjort behandlingsforløbet for patienten i dét, som man kalder for ’ambulatorium for diabetiske fodsår’. Her møder patienten til allerførste samtale specialister fra tre relevante afdelinger, der udover én fælles, første undersøgelse og planlægning af behandlingen kan indlede parallelle forløb.
- Det er nogle meget sårbare patienter. Og på denne måde, hvor vi mødes både med og omkring patienten, sætter vi i høj grad patienten først - og i centrum, siger Hanne Birke Sørensen, der er overlæge på Karkirurgi på Sygehus Lillebælt.

Helt konkret mødes specialister fra afdelingerne Endokrinologi, Ortopædkirurgi og Karkirurgi alle med patienten til den første samtale. Umiddelbart inden samtalen har patienten fået taget blodprøver og gennemgået en mindre undersøgelse, og når patienten så kort tid efter sidder over for gruppen af specialister, der tæller læger, sygeplejersker og en fodterapeut, diskuterer og aftaler de sammen det videre forløb.
- Patienterne er generelt meget tilfredse med tilbuddet. Det har altid været en udfordring i et komplekst sundhedsvæsen at få forløbet organiseret, så patienten ikke behøver at gå til den ene, den anden og den tredje. Så vi har samlet det her, så det kan køre i én seance på halvanden time. Hvor patienten bliver undersøgt, får vurderingen, får den behandling, der kan gives på det tidspunkt – og samtidig får en fremadrettet plan, siger Birgitte Falbe Vind, der er overlæge på Medicinske Sygdomme på Kolding Sygehus, og som er specialist i diabetes.

Små muskler går tabt

Hver afdeling kan i sagens natur tilbyde forskellige behandlinger afhængigt af, hvad det kræver. Måske viser de første undersøgelser, at fodens form har ændret facon. Sygdommen kan nemlig betyde, at de små muskler, der styrer tæernes facon og form, går tabt. Det kan skabe skæve tæer, som igen kan medføre, at nogle punkter under foden er særligt belastede. Det øger risikoen for tryksår.
- Jeg er vant til at behandle alle typer af deformiteter i foden. Så patienten skal måske have et indlæg i skoen, andet fodtøj eller måske en operation, hvor vi korrigerer knoglernes facon eller skærer en bøjesene over til en tå, så den bliver mere bøjelig, forklarer Thomas Friis Østergaard.

Specialister undersøger sammen patienten.

Specialister fra flere afdelinger er alle til stede, når patientens fodstår bliver undersøgt. Det gør forløbet smidigere og bedre for alle parter.

Den karkirurgiske specialist kan blandt andet kortlægge blodforsyningen til foden.
- Så kan vi se, om der er noget, der kan optimeres. Hvis en dårlig blodforsyning er årsag til, at såret ikke heler, kan det være, at vi kan hjælpe patienten gennem enten en operation eller en ballonudvidelse, siger Hanne Birke Sørensen.

Undersøgelserne og behandlingerne sker i et tæt samarbejde med røntgenafdelingen.

Højt blodsukkerniveau hæmmer heling

Allerede ved det første møde kan lægerne samtidig optimere diabetesbehandlingen og dermed sikre, at blodsukkeret ikke er for højt.
- Et højt blodsukkerniveau vil hæmme sårhelingen, så det er essentielt at få blodsukkerniveauet ned. Så vi ser simpelthen på, hvor syg patienten er af sin diabetes, og om vi skal optimere behandlingen – for eksempel med en anden type medicin, forklarer Birgitte Falbe Vind.

Omkring 380.000 danskere har diabetes, cirka 80.000 af dem bor i Region Syddanmark. Patienter, der har behov for en konsultation i ’ambulatorium for diabetiske fodsår’, har typisk det, der betegnes som fremskreden diabetes.

Sygehus Lillebælt sætter patienten først. Vores fem patientløfter sætter ord på, hvad det betyder.

Pressekontakt

Søren Hygum Hansen

Kommunikationskonsulent

Kommunikation


61 62 24 54
APPFWU01V