Forsker finder kræftpatienter, der risikerer tilbagefald
I et nyt projekt fra Vejle Sygehus undersøger en forsker, om man på endnu bedre vis kan udvælge de patienter, der risikerer tilbagefald efter at være blevet opereret for kræft i tyktarmen. Det kan i sidste ende redde liv, men også mindske overbehandling.
I de seneste to år har Maria Pihlmann Kristensen nærstuderet i tusindvis af vævsprøver gennem mikroskopets linse på kontoret på Vejle Sygehus.
De mange analyser af de flade glas med mikroskopisk væv er en del af et større projekt, der skal gøre det lettere at identificere de patienter, der risikerer at få et tilbagefald efter, at de er blevet opereret for kræft i tyktarmen. For patienter med en høj risiko for tilbagefald får tilbudt forebyggende kemoterapi, som kan være afgørende for, at kræftsygdommen ikke fortsat udvikler sig og vender tilbage.
- Jeg håber, at det kan være et bidrag til, at vi kan lave en mere målrettet behandling til den enkelte patient. Det kræver, at vi bliver endnu bedre til at forudsige, hvem der får tilbagefald. Vi skal hverken over- eller underbehandle nogen. Men vi skal finde og hjælpe de helt rette patienter, siger Maria Pihlmann Kristensen, der er ph.d.-studerende og læge på Klinisk Patologi på Vejle Sygehus.
Studie af næsten 500 patienter
Patientgruppen, som Maria Pihlmann Kristensen undersøger, er alle blevet opereret for dét, der kaldes stadium 2 tyktarmskræft. Netop tyktarmskræft er den tredjehyppigste kræftform. Men selvom kræftknuden er fjernet, vil en mindre gruppe siden opleve, at kræften vender tilbage i løbet af få år.
Der findes allerede beskrivelser af, hvornår en patient er i høj risiko for at få tilbagefald og derfor bør tilbydes kemoterapi. Men de studier, der ligger til grund for denne udvælgelse af patienter, er af ældre dato, og derfor har Maria Pihlmann Kristensen gennem to år nærstuderet vævsprøver fra 497 patienter og gennemgået deres journaler og efterfølgende helbredsforløb. Så hun på den måde kan klarlægge, hvem der typisk vil risikere et tilbagefald, og hvem der ikke vil. De næsten 500 patienter har alle fået bortopereret en tyktarmsknude på et sygehus i Region Syddanmark i årene 2014 til 2016, og de er blevet fulgt i de efterfølgende fem år.
Når Maria Pihlmann Kristensen analyserer vævsprøverne af patienternes kræftknuder gennem mikroskopets linse, søger hun efter biomarkører, der forenklet beskrevet er bittesmå biologiske processer, der for eksempel kan indikere, at en patient på sigt vil få et tilbagefald af kræftsygdommen.
Det kan hun blandt andet spotte ved at søge efter såkaldt ”tumor budding”, hvor enkelte kræftceller har løsrevet sig fra kræftknuden og er trukket ud i det omkringliggende bindevæv. Jo flere ”budding”-celler, der findes i randen af kræftknuden, jo større er risikoen – potentielt - for, at patienten over tid genudvikler kræft.
- Jeg vil gerne vise, at der i vævet – helt derinde hvor kræftknuden vokser ned i bindevævet – er nogle biomarkører, der gør, at vi kan forudsige, hvilke patienter der vil have gavn af kemoterapi, og hvem der ikke vil. For vi ved, at nogle kræftknuder er mere aggressive end andre. Og netop de kræftknuder vil vi gerne kunne finde ved at studere biomarkører i vævet, forklarer hun.
Færre end hver tiende fik tilbagefald
Undersøgelsen er en del af et ph.d.-studie, som Maria Pihlmann Kristensen skal aflevere til august næste år. Hun fortæller, at det samtidig er vigtigt at finde de patienter, som ikke har behov for forebyggende kemoterapi.
- For det er en behandling med mange bivirkninger og risici, og derfor skal vi stå på så sikker grund som muligt, når vi igangsætter kemobehandlingen, siger hun.
Hendes studie viser, at kun 44 af de i alt 497 patienter, hun undersøgte bagudrettet, fik et tilbagefald. Altså under hver 10. patient.
- Vi havde forventet, at det ville være omkring 20-25 procent. Så det er i sig selv et interessant resultat.
Maria Pihlmann Kristensen håber og tror, at hendes studie vil være en vigtig støtte til de læger, der i fremtiden skal vurdere, om en patient skal tilbydes forebyggende kemobehandling.
- De nuværende kriterier, vi udvælger patienter til kemobehandling ud fra, sikrer ikke nødvendigvis en bedre overlevelse. Så jeg synes, det er ekstremt vigtigt at få testet nye biomarkører i en mere tidssvarende patientgruppe, siger hun.
Pressekontakt
