Forsker har undersøgt, hvor skridttælleren bør være

Nogle af de mest plagede patienter kan end ikke gå gennem deres egen have, før de må sidde ned. Andre kan gå lidt længere, men så begynder det også at snurre i benene.

Patienter, der har smerter i lænden, oplever i nogle tilfælde, at smerterne skaber en næsten invaliderende hverdag. En forsker og ph.d.-studerende fra Rygcenter Syddanmark i Middelfart vil nu undersøge, hvor plagede patienterne er – ved at måle patienternes aktivitetsniveau i dagligdagen. Det kan give et svar på, hvilken type behandling, der har den bedste effekt for den enkelte patient.
- Jeg håber virkelig, at vi bliver klogere på, hvad der hjælper dem til at klare hverdagen bedre. Det mangler vi svar på nu, siger forskeren, Malin Eleonora av Kák Gustafsson, der er læge på Rygmedicinsk Afdeling i Middelfart.

Ville undgå ”falske” skridt

Som en del af projektet gør Malin Eleonora av Kák Gustafsson brug af en aktivitetsmåler – eller skridttæller, om man vil. Op mod 200 patienter over 60 år med forskellige rygsmerter deltager i projektet, og de skal gå med skridttælleren i en uge – hver dag i alle døgnets 24 timer – og efterfølgende vil de store mængder data fra måleren blive brugt til at kortlægge, hvor aktive patienterne er i det daglige.

Håbet er, at det kan være med til at afklare, om den behandling for lændesmerterne, som patienten får, har den rette effekt.
- Nogle får for eksempel fysioterapi, andre er blevet opereret. Så vi skal finde ud af, om én form for behandling virker bedre end en anden. Det kan patientens efterfølgende, daglige aktivitet vise. Og så kan vi prøve noget andet, hvis det ikke virker, siger hun.

I projektets allerførste fase undersøgte Malin Eleonora av Kák Gustafsson, hvor retvisende et billede skridttælleren gav af, hvor aktiv patienten reelt var. Og undersøgelsen viste, at der var en verden til forskel på, om patienten – for eksempel - har skridttælleren siddende på håndleddet, eller om tælleren er spændt til anklen. Men hvis undersøgelsen skal give et korrekt billede af patientens daglige aktivitet, er det afgørende, at tælleren ikke tæller for få – eller for mange - skridt.

Klogere på to typer patienter

Til det formål testede 30 patienter skridttælleren – ved at gå med den spændt til forskellige steder på kroppen. I form af håndleddet, lænden, hoften, låret og anklen.
- Så fik vi patienten til at gå en lille tur, mens vi filmede vedkommende. Efterfølgende gennemså jeg så optagelsen og talte antallet af skridt, patienten havde gået. Og så kunne vi sammenligne det korrekte antal med det antal, som skridttælleren havde vist, og på den måde afklare, hvorpå kroppen tælleren skal være for at tælle mest korrekt, fortæller hun.

Antallet af skridt blev sat ind i en algoritme, ligesom der blev taget højde for, at for eksempel en cykeltur eller husligt arbejde – som at folde lagener – også i nogle tilfælde kunne påvise ”falske” skridt. Det gav samlet set et billede af, at skridttælleren måler mest korrekt, hvis den er spændt fast om låret.
- Hvis man skal kunne fange skridt mest nøjagtigt, er det på låret. Fordi det andre steder giver for stor risiko for falske skridt, siger Malin Eleonora av Kák Gustafsson.

Den viden om skridttællerens bedste placering kan hun nu bruge i det videre arbejde med projektet, der inkluderer 90 patienter med forsnævring i rygmarvskanalen og 110 patienter med generelle lændesmerter – de kommer fra forskellige kiropraktor-praksisser . Alle deltager frivilligt i projektet, hvor de altså skal gå i én uge med skridttælleren på låret – sat fast med tape. Resultatet ventes klart i november 2023.
- På den her måde bliver vi klogere på to forskellige typer patienter med rygsmerter. Og det er vigtigt, for det er patienter, som har store problemer i hverdagen, fordi det gør så ondt, når de går og står.