Glenn var poder og blev portør
En lang række podere og vaccinatører har fået nye jobs på Sygehus Lillebælt i takt med, at indsatsen mod corona er droslet ned. Én af dem er 24-årige Glenn Jørgensen.
Gennem to år podede Glenn Jørgensen tusinder af mennesker, der skulle testes for corona. Men i slutningen af marts lagde den 24-årige sønderjyde podepinden fra sig og strøg direkte ind til et job som portørelev på Kolding Sygehus.
Et skifte, der blev muligt i takt med, at presset på testcentret i Kolding faldt. Og dét skifte har han ikke fortrudt.
- Jeg er utroligt glad for jobbet som portør. Det er noget helt andet, men alligevel det samme, fordi der er så meget personkontakt. Både som poder og portør skal man hjælpe folk og forsøge at gøre dem trygge - og gøre deres dag en lille smule bedre, fortæller han.
Glenn Jørgensen er én af de rundt regnet 20 medarbejdere fra Sygehus Lillebælts test- og vaccinationscentre, der har fået tilbudt og sagt ja til et fast job på selve sygehuset.
- Det er fantastisk, at vi kan hjælpe nogle dygtige, stabile, arbejdsomme medarbejdere videre. Mange af dem har været ansat på fuld tid i ét af centrene, og så har vi spurgt, om de kunne have lyst til at fortsætte i et job på selve sygehuset, siger Sira Skibsholt, der er konstitueret oversygeplejerske på covid-19-test- og vaccinationscentrene på Sygehus Lillebælt.
Mennesker i alle aldre
Den 1. juni neddroslede Region Syddanmark markant den regionale test- og vaccinationsindsats, og derfor er der kun et nødvendigt minimum af podere og vaccinatører tilbage i centrene.
- I og med, at sundhedsvæsenet oplever et generelt større pres, giver det mening at lade personale komme ind og hjælpe dér, hvor der mangler hænder, forklarer Sira Skibsholt.
De første medarbejdere, der skiftede, hjalp til på sygehusets covid-afsnit for covid-syge patienter. Som for eksempel social- og sundhedsassistenter fra vaccinecentrene, som kunne bidrage med patientrelaterede plejeopgaver på afsnittet. Andre medarbejdere – også ufaglærte – har fået job på sengeafdelingerne som ’stik-i-rend-drenge’ eller har samtidig fået mindre job som såkaldt faste vagter på afsnit med konfuse patienter, der skal have ekstra meget hjælp og overvågning ved sengen. Og dermed kan de hjælpe til at frigive sundhedsfagligt personale til andre opgaver.
- Det kan også være en poder, der skal være støtte for ældre mennesker, der skal træne ved at gå langsomt op ad gangen efter en operation. Det er mennesker i alle aldre med forskellige baggrunde. Nogle har en sundhedsfaglig baggrund som sygeplejerske eller social- og sundhedsassistent, nogle er ufaglærte, og andre igen er modne mennesker, der har en helt anden faglig baggrund, siger Sira Skibsholt.
Glad for jobbet som poder
Glenn Jørgensen havde selv enkelte arbejdsdage som ”fast vagt”, inden han en dag hørte om jobbet som portør.
- Det lød spændende, og man vidste jo, at det ikke varede evigt at være poder, som situationen var. Så jeg spurgte i testcentret, om nogle kunne hjælpe mig videre. Det kunne de, og jeg kom til samtale på sygehuset.
Han fik et job, blev lært op som portør og skal - efter planen – senere på året begynde på selve portør-uddannelsen. Og nu kan han se tilbage på en usædvanlig tid med et usædvanligt job, hvor rigtig mange mennesker var dybt afhængige af hans arbejde som poder.
- Der har været sjovt, og det har givet en god erfaring. Nogle folk har været meget bange, andre har været ligeglade. Så man har skullet tackle mange, meget forskellige situationer, og man har skullet se det hele menneske, der står foran dig. Det har krævet psykologisk forståelse. Og det skal jeg også have som portør, siger han.