Natur og hjemlig hygge skaber velvære på sygehusstuen

Niels Pontoppidan ligger i sygesengen – med benene oven på dynen - og glæder sig over alt dét, han kan kigge på omkring sig.

På den hvide væg til højre hænger et billede af syv heste, der græsser tæt ved en strandbred og ved siden af hænger et andet billede af et vandløb, der snor sig gennem højt græs. På gulvet står en kunstig, men naturtro plante, og oven på et skab skaber hvide blomster – også kunstige – en imødekommende, hjemlig stil, der bestemt ikke signalerer ’sygehus’.
- Det er et forfriskende indtryk. Jeg kan godt lide det. Det er pragtfuldt, fortæller Niels Pontoppidan om omgivelserne.

Energi og positive indtryk

Denne tirsdag morgen først i december er den vejlensiske pensionist for en stund indlagt på Hjertesygdomme på Vejle Sygehus, fordi han skal gennemgå en række undersøgelser. Og lige netop den stue, som han ligger på, ser ikke ud som mange stuer rundt omkring på sygehuset.

For ’familiestuen’, som den kaldes, har nemlig et særligt hjemligt skær over sig. Flere vægge og mobilskærme er dekoreret med billeder af naturmotiver – som patienten selv kan vælge – ligesom der blandt andet også er et tekøkken tilknyttet stuen. Belysningen kan dæmpes, og møblementet er mere hjemligt. Alt sammen et forsøg på at skabe nogle omgivelser, som den indlagte patient og de pårørende kan føle sig særligt velkomne i.
- Vi har villet indrette en stue, der er lidt anderledes end andre stuer, så det blandt andre kommer de patienter, der er indlagt i lang tid, til gavn. Nogle patienter ligger indlagt i seks til otte uger, og vi kunne se, at vi over tid kunne tage lidt af pynten af dem med de omgivelser, der var. Der manglede noget, der skulle give dem energi. Nogle positive indtryk og en mental stimulation, fortæller oversygeplejerske på Hjertesygdomme, Mette Slot Bruhn, der har været med til udtænke, hvordan stuen skulle indrettes.

En del af et forskningsprojekt

Forskning har tidligere vist, at omgivelserne på et sygehus – og på en sygehusstue – har betydning for patienternes oplevelse af tryghed under indlæggelsen, og særligt elementer af natur har stor betydning for patienters oplevelse af håb, velvære, men også smerter. Dét har Hjertesygdomme for alvor foldet ud på familiestuen - med et hensyn til, at stuen er en patientstue, hvor personalet kan handle akut, hvis behovet opstår.
- Man får en anden ro på stuen – det fornemmer man, når man kommer ind. Vi har trukket natur ind på stuen i form af billederne. Vi vil gerne væk fra det klassiske kliniske. Og vi siger til patienter og pårørende, at de må gerne sætte noget op på væggen for at bryde den hvide flade, siger klinisk sygeplejespecialist, Anni Jungdal.

Som en del af arbejdet med familiestuen er hun medansvarlig for et forskningsprojekt, der netop har fokus på, hvad hjemlighed, natur og mere medbestemmelse gør for oplevelsen ved at være indlagt. Forskningsprojektet indebærer interviews af både patienter og sygeplejersker, der fortæller, hvordan omgivelserne har betydning for den indbyrdes relation og de eksistentielle snakke, som en alvorlig hjertesygdom kan føre med sig.
- Vi undersøger, hvad billederne og indretningen betyder for patienternes velvære, fortæller Anni Jungdal.

Adgang til ’naturbibliotek’

Patienter og pårørende får samtidig adgang til et såkaldt ’naturbibliotek” – en mappe med en række naturmotiver, som de kan vælge i mellem.
- Det kan være billeder af motiver, der betyder noget særligt. Det kunne være et træ, man har derhjemme i haven. Eller en å, der minder om en gåtur, man har været på med sine børnebørn. Noget, der får fat i nogle minder og skaber grundlag for gode snakke med personale og pårørende. Patienten vælger billedet i mappen, og så hænger vi det på stuen, fortæller Anni Jungdal.

Familiestuen er en del af en særlig tilgang, som Hjertesygdomme har til brugen af naturbilleder, følelsen af hjemlighed og individuelle valg fra patient til patient. Det inkluderer også naturbilleder på gangen – blandt andet i et venteområde.
- Vi vil gerne skabe en velværdsfølelse midt i lidelsen. For det mentale er virkelig vigtigt, når man er indlagt i lang tid. Ellers kan vi behandle alt det, vi vil, men patienterne får det ikke bedre, fordi de samtidig mister livsmodet. Det er vi meget opmærksomme på, forklarer Mette Slot Bruhn.

Forskningsprojektet er støttet af Region Syddanmarks pulje for Kliniske Forskerkarriereforløb gennem en femårig plan, ”Forbedrede samtaler og relationer i klinisk praksis”. Projektet ledes af lektor i patientkommunikation, Connie Timmermann.