Nyt forskningsprojekt undersøger om antibiotika kan bruges bedre
For meget antibiotika kan give bivirkninger. For lidt kan give resistente bakterier. Så hvordan rammer man mest præcist? Nyt ph. d.-forskningsprojekt fra Kolding Sygehus undersøger, om koncentrationerne i væv og galde er det samme som i blod – det kan nemlig have betydning for, hvor meget antibiotika, der bør bruges.
Brugen af antibiotika kan hurtigt blive problematisk, fordi der er konsekvenser både ved at bruge for lidt og for meget. I dag gives en standarddosis til alle, som er baseret på blodprøver fra en lang række tidligere forskningsprojekter, hvor man har målt koncentrationen af antibiotika i blodet hos patienterne.
- Resistente bakterier i et for stort omfang kan gøre, at en almindelige lungebetændelse måske ikke kan behandles, eller det at få fjernet blindtarmen kan gå hen og blive farligt. Lige nu er det en ganske simpel procedure, som vi laver mange af, men hvis risikoen for betændelse stiger, så øges risikoen for en svær infektion også, siger Louise Lerche Pontoppidan, læge fra Organkirurgi på Kolding Sygehus.
Men måske er blodprøver ikke den bedste metode til at finde frem til den rette dosering, fordi der kan være forskel på koncentrationen af antibiotika i blodet og i vævet. Særligt, når det kommer til galdevejene.
Og lige netop dette er Louise Lerche Pontoppidan ved at undersøge gennem et ph. d-forskningsprojekt. Hvis det viser sig, at vi doserer for unøjagtigt i dag, er der ikke tvivl om, at der er meget at vinde ved en mere korrekt dosering. Både for den enkelte patient og for samfundet som helhed.
Kæmpe stigningen i anvendelsen af antibiotika
Fra år 2011 til 2020 er brugen af antibiotika på hospitaler i Danmark steget med 197 pct. Den store stigning skyldes blandet andet, at det er blevet sværere at slå bakterierne ihjel. Så selvom en patient aldrig tidligere har fået antibiotika, kan vedkommende godt blive inficeret med resistente bakterier, som er meget modstandsdygtige og svære at behandle.
Problemet er på ingen måde et dansk fænomen, og derfor har Verdenssundhedsorganisationen WHO lavet en handlingsplan med fokus på at nedbringe brugen af antibiotika og dermed omfanget af resistente bakterier.
Griseforsøg er afsluttet – nu undersøges mennesker
Forsøg med grise, hvor der er indsamlet prøver ved hjælp af mikrodialyse, har allerede vist, at der kan være markante forskelle på koncentrationen af antibiotika i blodet og i vævet, særligt når det kommer til galdevejene.
Derfor er forskningen nu rykket ind i en ny fase, hvor der skal samles prøver fra 100 mennesker, frem mod september 2023. Her skal der tages prøver fra patienter, der i forvejen skal have en kikkertundersøgelse af galdevejene.
- Potentialet er, at vi kan optimere brugen af antibiotika. Det kan også være, at vi finder ud af, at vi gør det rigtige nu, hvilket også ville være godt at få slået fast, siger Louise Lerche Pontoppidan.
Pressekontakt
