Simon studerer sårbar gruppes brug af morfin efter operationen

Hvert år får op mod 30.000 danskere udskiftet deres ene knæ eller hofte. Et indgreb, der i langt de fleste tilfælde fører et forbedret fysisk helbred – i form af færre smerter og større bevægelighed – med sig.

Men for 12 procent af denne gruppe patienter er der - potentielt - også en forøget risiko for, at indgrebet, der skal forbedre livskvaliteten, bringer et længerevarende forbrug af det kraftigt smertestillende lægemiddel, morfin, med sig. Et morfinforbrug, der over tid kan være sværere at komme ud af i takt med, at kroppens tolerancetærskel ændres, og behovet for morfin bliver stadig større og større.

En svær balancegang

I et nyt studie undersøger en læge fra Ortopædkirurgisk Afdeling på Vejle Sygehus om patienter, der får medicin mod især depression og angst, har sværere ved at trappe ud af forbruget af opioider som for eksempel morfin, når de er blevet opereret i knæet eller hoften.
- Det er jo ikke godt, at vi har en lille gruppe patienter, der har smerter i hoften eller knæet, og så opererer vi dem - men så får de til gengæld et længerevarende morfinforbrug, fortæller lægen, Simon Kornvig, der til sommer skal aflevere et ph.d.-projekt om emnet.

De foreløbige resultater tyder på, at det potentielt er sværere for knæ- og hofteopererede patienter på psykofarmaka end for andre patienter at trappe ud af forbruget af opiodier. Helt konkret ved, at denne gruppe i højere grad har et forbrug, der strækker sig hen mod et år.

Simon Kornvig forklarer, at den praktiserende læge, der efterfølgende udskriver den smertestillende medicin, kan vurdere, at patienten har behov for at fortsætte forbruget af opioider i endnu en periode. Ganske enkelt fordi patienten fortsat oplever en stærk, fysisk smerte efter operationen, der gør, at livskvaliteten bliver forringet, hvis ikke forbruget af opioider fortsætter. Men det er samtidig en balancegang at udskrive mere morfin.
- Problemet er, at morfin er vanedannende, og at man over tid skal have mere og mere for at få den samme effekt. Det gør det sværere og sværere at komme ud af forbruget, som tiden går. Samtidig er der bivirkninger til medicinen, der blandt andet kan give træthed, kvalme, forstoppelse og påvirke livskvaliteten negativt, forklarer han.

Det er med andre ord meget svært at undvære opioider efter operationen, hvor smerterne er store - men de er samtidig stærkt vanedannende, og derfor skal sundhedspersonalet have respekt for dets bivirkninger.

De endelige resultater af forskningsprojektet bliver offentliggjort til sommer, når Simon Kornvig afleverer sin ph.d. Et forskningsprojekt, som han begyndte på i 2022, og som via patientregistre baserer sig på studier af data fra 70.000 danske knæ- og hoftepatienter daterende tilbage til 2015. I den forbindelse har han lavet flere delstudier, der i nogle tilfælde allerede er offentliggjort.

Skræddersyet behandling

Men hvordan kan sundhedsvæsenet så – konstruktivt - bruge resultaterne fra forskningsprojektet fremadrettet? Ifølge Simon Kornvig kan en øget viden om risikoen for længerevarende morfinforbrug betyde, at man som sundhedsperson allerede inden operationen er ekstra opmærksom på de sårbare patienter, der er i risikogruppen.
- Alle patienter er jo interesserede i at komme ud forbruget efterfølgende, og en mulighed er blandt andet, at vi som sygehus i de tilfælde gør den praktiserende læge opmærksom på risikoen. Det kan for eksempel være, at patienten skal have flere samtaler eller kontroller end normalt, så vedkommende i endnu højere grad kan blive hjulpet til at trappe ud af forbruget.

Simon Kornvig betegner forskningsprojektet som ’patientnært’.
- Der er jo meget fokus på personlig medicin, og hvordan det kan gavne den enkelte patient. Og jo mere vi ved om patienten, jo mere kan vi – som i dette tilfælde – skræddersy behandlingen og informere om de risici, der er. Så på den måde er det enormt positivt, forklarer han.

I Region Syddanmark har man vedtaget en handleplan, der skal nedbringe det samlede forbrug af opioider. Det sker blandt andet ved, at de kun bliver brugt til de rette patienter i de rette mængder i så kort tid som muligt.