Trøst spiller en helt særlig rolle, når døden nærmer sig

Mange vil mene, at man ikke kan gøre noget for de dødeligt syge patienter, når helbredelse ikke længere er muligt. Men her spiller trøst en vigtig rolle ifølge professor i sygepleje Sine Maria Herholdt-Lomholdt, som er i gang med at forske i emnet. Når hun bliver spurgt til, hvad det nytter, når helbredelse ikke længere er muligt, har hun et eksempel, hun ofte hiver frem:
- Når børn falder og får en hudafskrabning, er forældrene der altid med det samme til at trøste. Selve trøsten fjerner hverken ridser eller smerte, men alligevel hjælper den. Det er naturligvis en meget mere alvorlig situation døende patienter befinder sig i, og trøst er meget mere komplekst, når det drejer sig om voksne mennesker. Men den gør stadig en enorm forskel, selvom trøsten hverken helbreder eller ændrer på situationen, siger forskeren.

Humor, naturen og tilstedeværelse kan trøste

Trøst kan hjælpe mange mennesker, men der er stor individuel forskel på, hvad der hjælper. Sine Maria Herholdt-Lomholdt har været i gang med at kortlægge forskellige former for trøst gennem interviews af patienter og personale, og foreløbigt har hun fundet frem til eksempelvis familien og andre næres trøst, hverdagens trøst, naturens trøst, forsoningens trøst, trøsten i et glædes-glimt, troens trøst og humorens trøst.
Med de store forskelle fra person til person, kan begrebet ikke som sådan sættes på formel, men der alligevel noget, som går igen. Ifølge Sine handler det om, at have noget at læne sig opad, som også er der efter døden. Det kan være ting som vinden, fuglefløjt, skovens træer og naturligvis pårørende. Noget at støtte sig til, som man ved består.
På den måde kan trøsten bruges aktivt som et arbejdsredskab, hvilket der hele tiden kommer mere opmærksomhed på ved Afsnit får Åbne Indlæggelser på Vejle Sygehus, hvor mange patienter er i den sidste fase af livet.

Går hånd i hånd med excellent sygepleje

For oversygeplejerske Dorthe Dall Kristensen har trøst også tidligere været noget, hun forbandt mest med børn. Men i løbet af den tid, hvor hendes afdeling har været en del af forskningsprojektet, har hun fået en anden og meget mere bred forståelse af, hvad trøst er, og hvad den kan gøre for patienten.
- Jeg tror, trøsten kan skabe et frirum. Et øjeblik af tilstedeværelse, hvor man ikke tænker sygdom, men hvor man er lige her. Det er det, der nu virker trøstende. Det kan være naturen, det kan være et menneske, man holder meget af, det kan være en lækker kageanretning, eller at vi lige lægger en dug på bordet, inden patienten skal spise sammen med sin ægtefælle. At vi er med til at skabe de der små glimt af glæde, som bringer liv ind i den tid, der er tilbage, siger hun.
Hun mener, at det passer glimrende sammen med ’Excellent Sygepleje’, som består af syv kernebegreber, som der arbejdes efter på Sygehus Lillebælt, som er velvære, relation, etik, person-centrering, faglighed, tillid og nærvær.
- Alle de der små ting, har vi gjort mere eller mindre ubevidst. Nu, hvor vi har fået et sprog for det, er vi samtidig blevet mere bevidste om, hvordan vi kan skabe de der små stjernestunder for patienten, siger Dorthe Dall Kristensen.

Masser af livskvalitet i den sidste fase

Når lægevidenskaben ikke kan tilbyde patienten helbredelse, kan det virke som om, at sundhedsvæsenets rolle er udspillet. Men det mener Sine Maria Herholdt-Lomholdt ikke nødvendigvis, at den er.
Ifølge forskeren skal trøst ses som et element i familie med hospice-tanken og palliativ medicin, som fokuserer på at lindre frem for at helbrede.
- Der er masser af livskvalitet selv i den allersidste del af livet. Nogle bruger tiden til at forsoning med dem selv og deres nærmeste og får sagt en masse vigtige ting. Mange suger den sidste den sidste tid til sig, så det kan faktisk være enormt intenst, siger Sine Maria Herholdt-Lomholdt. Og i den tid kan trøsten virke støttende for de patienter, som ikke længere kan helbredes.