De fleste patienter slipper helt af med corona-senfølgerne

Svær hovedpine. Konstant træthed. Og tab af lugte- og smagssansen.

Det er tre af de senfølger, som typisk kan følge med patienter, der har været syge af coronavirus. Senfølger, der kan hænge ved i lang tid, men som for langt de flestes vedkommende forsvinder igen.

I de seneste ni måneder efter, at coronavirus-pandemien skyllede ind over Danmark, har læger på Sygehus Lillebælt fulgt cirka 200 patienter, der enten har været indlagt på grund af coronavirus, eller som har været så syge, at de har været tæt på at blive indlagt. Og erfaringerne viser, at kun et mindre antal af de patienter har længerevarende senfølger, der kræver mange, mange måneders opfølgning og hjælp på sygehuset.
- Vi kan se, at de fleste ikke har behov for langvarig opfølgning og behandling. For mange er der noget at følge op på i den første tid, men de fleste får det godt igen og bliver helt raske. Det er kun få, som har langvarige senfølger, siger ledende overlæge på Akutafdelingen og Medicinske Sygdomme på Kolding Sygehus, Poul Henning Madsen.

Skal finde patienter, som får det skidt

I foråret etablerede Sygehus Lillebælt et tilbud til de coronasyge patienter, der enten har været indlagt på sygehuset med virussen, eller som har været vurderet af en læge i dét, der kaldes for ”rødt spor” i Covid 19-vurderingsklinikken på Kolding Sygehus. Tilbuddet medfører, at patienten én uge efter hjemkomsten vender tilbage til sygehuset for at få røntgenfotograferet lungerne og undersøgt lungefunktionens kapacitet – to undersøgelser, der kan give en klar indikation på, om patienten er ved at få det bedre eller ej.

Med tilbuddet følger også telefonkonsultationer, hvor en læge med jævne mellemrum ringer til patienten og spørger, hvordan vedkommende har det. Og om der er symptomer, man skal følge op på, eller som kræver yderligere undersøgelse og behandling, hvis der er mulighed for det. Telefonkonsultationerne finder typisk sted én uge, én måned og tre måneder efter hjemkomsten eller oftere - afhængigt af behovet.

Med udgangspunkt i opfølgningerne har Sygehus Lillebælt opsamlet de foreløbige erfaringer på, hvordan det går med corona-patienterne efter sygdommen.
- Vores erfaringer med coronavirussen er, at nogle patienter omkring én uge efter, at de ellers er blevet udskrevet og er vendt hjem, pludselig får det virkelig skidt igen. Så de første undersøgelser og den første samtale er et forsøg på at fange de patienter, der har fået den pludselige forværring af tilstanden, der gør, at nogle af dem skal indlægges igen, siger Poul Henning Madsen.

De fleste får det bedre

Erfaringerne fra de første otte måneder er, at langt de fleste patienter kun behøver de tre samtaler, der som udgangspunkt følger med tilbuddet, og så melder de, at de atter er raske og frie for senfølger.

Siden marts har 193 patienter været en del af senfølge-tilbuddet. 87 af de 193 forløb er nu helt afsluttede, fordi patienten ikke længere døjer med senfølger. Og tallene viser, at de 87 patienter i gennemsnit havde behov for tre samtaler med en læge fra sygehuset, før de meldte sig helt raske. En lille andel - 14 patienter - havde brug for mellem fem og ni konsultationer på grund af senfølger, de ikke kunne komme af med. Men de 14 har altså heller ikke længere behov for at få hjælp fra sygehuset.
- Langt de fleste har fået det meget bedre efter en måned, og så aftaler vi, at vi ikke behøver at lave en ny konsultation, men at de kan ringe herind, hvis der skulle opstå noget, fortæller medicinsk læge, Marie Blicher, som har været én af drivkræfterne bag tilbuddet, og som selv har konsulteret mange senfølgeramte patienter.

For et lille antal forsvinder senfølgerne dog ikke så let.
- Nogle af dem med rigtig mange konsultationer er typisk dem, der har været indlagt i lang tid – og som også har været indlagt på intensivafdelingen. De kan have fået små blodpropper i lungerne, og deres lungefunktion er svækket. De har svært ved at få vejret, er meget trætte og skal sove middagslure, som de ellers aldrig har gjort før. Men vi ser, at de også med tiden får det bedre, forklarer Marie Blicher.

Uforklarlige senfølger

Typisk er de patienter, der i lang tid døjer med senfølger, ældre patienter, men ifølge Marie Blicher er der også flere midaldrende patienter, som af uforklarlige årsager bliver ved med at være ramt af følgerne af coronavirussen.
- Vi har haft folk i 40 års-alderen med store job, som simpelthen ikke kan komme helt tilbage, og som bliver ved med at have åndenød. Dem følger vi. Og vi klør os nogle gange i nakken og tænker: ’Hvorfor er de stadig ramt?’, siger hun.

Men størstedelen bliver altså raske igen.
- Det er vigtigt at understrege, at bare fordi man får covid-19, behøver man ikke at få langvarige senfølger, fortæller Marie Blicher.