Ny professor har fokus på patienternes sidste tid

Sygehus Lillebælt har ansat en ny professor, som skal koncentrere sig om patienternes sidste tid – det såkaldte ’End-of-life care’. Det er sygeplejerske Hanne Irene Jensen, der pr. 1. februar 2021 er blevet udnævnt til professor i ’End-of-life care’ ved Syddansk Universitet, Institut for Regional Sundhedsforskning og de anæstesiologiske afdelinger på Sygehus Lillebælt. ’End-of-life care’ er behandling og involvering af patienter i den sidste tid af deres sygdomsforløb.

Patienten først

Sygehus Lillebælts motto er ’Patienten først’, og lige netop dette lever Hanne Irene Jensens koncept op til.
- ’Patienten først’ rammer præcist det, vi gerne vil. Vi ønsker, at den behandling og pleje, vi giver i den sidste tid, er i overensstemmelse med det, patienterne ønsker sig. Nogle patienter ønsker fuld behandling lige til det sidste i håbet om at få lidt længere tid at leve i, mens andre ønsker at få ro til at tilbringe den sidste tid sammen med familien. Vi kan ikke gætte os til, hvad den enkelte patient ønsker, så det er vigtigt at få taget samtalen med patienten i god tid.

Patienten skal altså fortsat være i fokus, selvom det er den sidste tid, som personen går ind i. Og den snak er rigtig vigtig at tage, når den sidste tid nærmer sig, forklarer Hanne Irene Jensen.
- Der var en, der engang sagde: ’Når døden nærmer sig, skal vi tale om livet’. Hvis vi i god tid får afklaret, hvad patienten behandlingsmæssigt ønsker i den sidste tid, kan vi bruge kræfterne på at understøtte patienten i lige præcis det, der er vigtigt for vedkommende, siger hun.

Hun uddyber, at når man får afklaret ønsker for behandlingsniveau i ”fredstid”, er der heller ingen tvivl om, hvad der skal gøres, hvis der pludselig sker noget akut, for eksempel at patienten får hjertestop. I det tilfælde er det ulykkeligt for alle parter, hvis der iværksættes et genoplivningsforsøg hos en patient, der ikke ønskede det.

Opfølgning er vigtigt

’End-of-life care’ er ikke kun hjælp og vejledning her og nu men også på længere sigt. Det er nemlig vigtigt, at der ikke kun bliver snakket med patienterne om deres ønsker for den sidste tid. Men også at ønskerne bliver dokumenteret, så alle i både sygehus- og kommunalt regi kender til ønskerne – og at ønskerne bliver efterlevet i behandlingssystemet.
- Et af flere projekter, vi har sat i gang, handler om at lave to-års opfølgning på samtaler med ønsker for behandlingsniveauet i den sidste tid for at undersøge, om alle ønsker blev efterlevet, og om der er noget, der skulle være gjort anderledes. Opfølgningen sker via journalgennemgang og interviews med pårørende, siger Hanne Irene Jensen.

Kan lette byrden i en svær tid

Ifølge Hanne Irene Jensen er afklaring af ønsker for den sidste tid vigtig for både patienter og pårørende. Det letter byrden for begge parter.
- For både patienter og pårørende er der en ro i at vide, at nu er der styr på den del. Hvis patienten på et tidspunkt mister beslutningskompetencer, er det en meget stor hjælp for pårørende at vide, hvad han eller hun havde ønsket. Pårørende kan heller ikke gætte sig til, hvad patienten har af ønsker, og hvis der for eksempel er en søskendeflok, kan der også være forskellige opfattelser af, hvad deres far eller mor ville ønske. Så dette skulle gerne hjælpe alle de ting på vej. På den måde håber vi at gøre den sidste svære tid lidt lettere og mere overskuelig for patienter og pårørende, slutter Hanne Irene Jensen.