Ny teknik hjælper patienter med kræft i endetarmen

Hvert år får omkring 1500 danskere konstateret endetarmskræft. Prognoserne for overlevelse – og for at komme sig helt – bliver stadig bedre. Men for nogle medfører behandlingen, at de skal have fjernet endetarmen for at komme kræften helt til livs.

I de tilfælde skal patienten have indopereret en stomi, som er en kunstig åbning til kroppens organer. Stomien kan dog i nogle tilfælde undgås, hvis lægerne har muligheden for – på endnu bedre vis – at vurdere, hvor effektiv behandlingen af kræften er. I et nyt forskningsprojekt undersøger læger fra Vejle Sygehus derfor, om man ved hjælp af en smule ændret undersøgelsesteknik bedre kan påvise, om hele kræftknuden er fjernet, eller om der er mere, der skal væk.
- Man vil altid helst gøre det mindst mulige med den mest mulige effekt. Hvis man kan undgå en operation i endetarmen, er det at foretrække, siger lægen bag forskningsprojektet, Mathias Rosenfeldt Byriel, som er tilknyttet røntgenafdelingen på Vejle Sygehus.

En stor operation

Han har netop indledt sit ph.d.-projekt, der over tid vil inkludere 126 patienter med endetarmskræft. Alle har fået stadiefastlagt deres kræftsygdom og har gennemført kemo- eller stråleterapi eller en kombination af de to behandlinger. Nu skal en ny scanning så fastslå, om kræften er helt væk. Hvis der vurderes stadig at være rester af kræften tilbage, kan en operation i endetarmen være nødvendig.
- Det er en stor operation og et stort indgreb at få fjernet dele af eller hele endetarmen, og man risikerer i værste fald komplikationer. Derfor vil vi altid gerne undgå overbehandling, siger professor og overlæge, Søren Rafaelsen, fra radiologisk forskningsenhed på Røntgenafdelingen, Vejle Sygehus.

Mathias Rosenfeldt Byriel forsker i, om brugen af en forandret undersøgelsesteknik kan påvise, om patienten har kræft tilbage i endetarmen, eller om det er arvæv, som er dannet efter kræftbehandlingen. Det kan være svært at vurdere helt nøjagtigt, fordi de to elementer er mikroskopiske, og derfor vælger man i enkelte tilfælde at operere endetarmen væk, fordi vurderingen er, at der stadig er kræft tilbage.
- Vi vil med den ændrede scanningsteknik bedre kunne afgøre, hvilken behandlingsform der er passende for den enkelte patient. Vi kan dermed bedre se, om urenheden er arvæv, eller om der stadig er tumorrest efter forbehandlingen. Og så kan vi bedre bedømme, hvor omfattende den kirurgiske behandling skal være, siger Mathias Rosenfeldt Byriel.

Kendt fra andre undersøgelser

Lægerne kan lave en mere præcis vurdering ved at forlænge den tid, som patienten ligger i MR-scanneren, med cirka et halvt minut. Man har på den måde føjet en kort, forbedret såkaldt undersøgelses-sekvens på den eksisterende scanning hos alle patienter.
- Patienten ligger i et magnetfelt i scanneren. Så sender vi radiosignaler ind, tænder og slukker flere gange for signalet - og når signalet stopper helt, falder alle molekylerne til sidst på plads igen. Men hvis der stadig er kræft tilbage, tager det længere tid for molekylerne at falde på plads, forklarer Søren Rafaelsen.

Teknikken er kendt fra andre typer af undersøgelser – af hjertet og bugspytkirtlen – men er ikke velkendt ved undersøgelser af endetarmskræft.
- Derfor er denne undersøgelse banebrydende, og den kan få stor betydning for patienterne. Og det er noget, som kræftlæger efterspørger, fortæller Søren Rafaelsen.

Mathias Rosenfeldt Byriel forventer at forsvare sin ph.d. om tre år, men vil allerede i de kommende år udgive flere artikler – om de foreløbige resultater fra projektet – i internationale, videnskabelige tidsskrifter.