Skip til primært indhold

Helbredsbarometer hjælper patienten under samtalen

Særlige spørgeskemaer hjælper patienter under samtaler hos lægen. Patienterne har god nytte af skemaerne, viser nyt studie fra Sygehus Lillebælt.

Anette Stolberg Kargo har for nylig forsvaret sin ph.d. om PROMs.

Sådan siger kræftlæge Anette Stolberg Kargo, der er tilknyttet Vejle Sygehus, og som i august forsvarede sin ph.d. om et særligt kommunikationsværktøj til kræftpatienter. Et værktøj, som patienten i samarbejde med en læge kan bruge til at lave en helt præcis vurdering af patientens helbred og livskvalitet. Og patienterne fortæller, at de har stor nytte af værktøjet, viser Anette Stolberg Kargos forskning.
- Det giver lægen en fantastisk mulighed for – sammen med patienten - at prioritere og fokusere på de gener, der påvirker patientens hverdag allermest, siger hun.

Værktøjet bærer navnet ”PROM” – det står for ”Patient Reported Outcome Measures” – og er et slags helbredsbarometer, som i stigende grad bliver brugt i sundhedsvæsenet herunder på Sygehus Lillebælt. Forenklet beskrevet skal patienten forud for en opfølgningssamtale med en læge besvare et spørgeskema med spørgsmål om patientens symptomer. For eksempel kan der være spørgsmål om hovedpine eller manglende appetit. Eller om svimmelhed, energiniveau, træthed og hukommelsesbesvær.

Kan sætte ind over for generne

Lægen kan se svarene inden mødet med patienten og kan på den måde målrette samtalen, så den fokuserer på netop de symptomer, som patienten er mest plaget af – frem for at stille mere generelle spørgsmål.
- Tanken er, at lægen kigger på skemaet, ligesom han eller hun kigger på et scanningsbillede eller en blodprøve. Lægen kan så lynhurtigt se, hvor patienten har problemer, og så er det dér, lægen tager udgangspunkt i samtalen med patienten. Hvis patienten besvarer skemaet flere gange over tid, kan lægen se, om symptomerne bliver værre eller bedre, siger Anette Stolberg Kargo.

Og i flere tilfælde vil symptomerne kunne lindres. Det kan være madlede eller smerter, som en målrettet behandling vil kunne sætte ind over for.

Anette Stolberg Kargos ph.d. har taget udgangspunkt i 223 danske kræftpatienters erfaringer med PROMs. De 223 patienter var alle i et opfølgningsforløb efter at være blevet behandlet for kræft i æggestokkene, som er én af de mere alvorlige kræftformer, der ofte først bliver opdaget, når den har spredt sig. Det betyder også, at de kvinder, der bliver ramt af sygdommen, typisk skal igennem et større behandlingsforløb med operationer og kemoterapi, der kan føre bivirkninger og nedsat livskvalitet med sig. Størstedelen af kvinderne oplever, at sygdommen vender tilbage indenfor få år efter diagnosen, og den risiko kan være en stor psykisk påvirkning for kvinden.

72 procent er positive

Ph.d.-studiet viser, at tre fjerdedele af de adspurgte patienter – eller 72 procent – fortæller, at det gav god mening at besvare spørgeskemaerne, og en større andel fortæller også, at de brugte skemaet som en form for tjekliste, der identificerede et nyt symptom som følge af sygdommen og behandlingen.
- Lægerne fortæller samtidig, at det er et godt værktøj at arbejde ud fra, fordi de kan bruge det til at få snakket om symptomer, man måske ikke ville have snakket med patienten om som det første, forklarer Anette Stolberg Kargo.

PROMs er en del af en udvikling, sundhedsvæsenet bevæger sig i retning af med individualiseret behandling af patienterne. Hvor man tager udgangspunkt i den enkeltes behov og livssituation - og giver patienten en større medindflydelse på de beslutninger, der skal træffes. For dét, der er godt for én patient, behøver ikke at være godt for en anden.
- Det her skulle gerne føre til, at vi i langt, langt højere grad, end vi gør i dag, får taget hånd om de problematikker, som patienten oplever. Så vi derved kan hjælpe patienten til at få en bedre dagligdag med højere livskvalitet, siger hun.

Kontakt

Søren Hygum Hansen

Kommunikationskonsulent

Kommunikation


61 62 24 54
APPFWU01V