Forsknings- og udviklingsberetning 2022

Forord

Kære alle sammen

Igen i år er det en stor fornøjelse at skrive forord til den årlige forskningsrapport.

Det er en glæde at se den mangfoldighed og mængde, som forskning og kvalitetsudvikling har i vores afdeling. Vores medarbejdere, som forsker og udvikler, er i høj grad med til at optimere kvaliteten i behandlingen for hver enkelt patient.

Årsrapporten er en glimrende anledning til at se tilbage på året, der gik. En af de minderige dage var, da vi i juni mødtes til årets temadag, hvor både afdelingslæge Louise Bill og professor Hanne Irene Jensen på interessant vis fortalte om deres forskning. Den traditionsrige eftermiddag, hvor alle forsknings- og udviklingsprojekter i afdelingen præsenteres, blev desværre ikke til noget i 2022. Den vender tilbage i 2023.

I 2022 blev der sat ekstra spot på forskning og udvikling ved etableringen af Forskningsdynamo stillinger. Som en del af OK21 blev der sat midler af til ”faglig og opgavemæssig udvikling for afdelingslæger”. Formålet med projektet er at fremme lysten og muligheden for, at de afdelingslæger på SLB, der har en ph.d. eller relevant forskningserfaring, får mulighed for at gøre brug af den. Louise Bill er blandt de 10 afdelingslæger, som er udvalgt på SLB.

Tak for indsatsen til medlemmerne af forskningsudvalget: Louise Bill (afdelingslæge), Daniel Broholm (fysioterapeut), Nick Pfaff Steen (overlæge), Pawel Berezowicz (overlæge), Stine Kähler (overlæge) samt Hanne Irene Jensen (professor, sygeplejerske).

Og en særlig tak til professor Hanne Irene Jensen, som utrætteligt superviserer, støtter og formidler forskning på Anæstesiologisk Afdeling Vejle-Middelfart.

Til slut en tak til alle jer, som hver dag er med til at undres, undersøge, organisere, formidle og implementere forskning og udvikling i vores afdeling. Det er jer, som fylder denne årsrapport ud.

God læselyst og godt nytår til jer alle!

Afdelingsledelsen

Forskningsprojekter

PH.D.

Afklaring af patienters og plejehjemsbeboeres ønsker for den sidste tid
Formålet med projektet er at fremme kommunikation mellem sundhedsprofessionelle og patienter, borgere og plejehjemsbeboere om den sidste tid gennem udvikling og afprøvning af et dokument, der sikrer, at ønsker for den sidste tid er kendt, dokumenteret og retsgyldigt

Modelforbilledet er det amerikanske POLST (Physician Orders for Life-Sustaining Treatment) dokument. På dansk er akronymet også POLST: Patient- Og Lægebeslutninger for den Sidste Tid. Det handler om ved kendte sygdomstilstande som f.eks. cancer, KOL og hjertesygdomme at få taget stilling på forhånd, så man undgår uønskede forsøg på genoplivning. Målgruppen for POLST er svækkede og syge borgere og patienter, hvor man ikke vil blive overraskede, hvis de dør indenfor 12 måneder, og der skal i alt inkluderes mindst 200 patienter og plejehjemsbeboere fra sygehusafdelinger, hjemmepleje/lægepraksis og plejehjem fra hele landet. Projektet er fuldt finansieret af fondsmidler.

Ph.d. studerende: Lone Doris Tuesen. Projektleder: Hanne Irene Jensen.

Status. Dataindsamling afsluttet, inkluderet 120 patienter + læger, sygeplejersker og pårørende. Tre artikler er publicerede. Afhandling forsvaret i januar 2022.

Prognostiske faktorer for at få en meningsfuld bedring af helbredsrelateret livskvalitet af behandling i et tværfagligt smertecenter

Kronisk kompleks smerte er en udbredt sygdom med stor konsekvens for individet og samfund. Behandlingen i et tværfagligt smertecenter har overordnet til formål at øge livskvaliteten for personen, således at vedkommende bedre kan leve med de kroniske smerter og håndtere de fysiske, psykiske og sociale konsekvenser sygdommen medfører. Alle patienter, der bliver visiteret til et forløb i et tværfagligt smertecenter, bliver inviteret til at indgå i det danske smerteregister, PainData, med dataopsamling før og efter deres forløb. Derved findes der et stort datagrundlag til at kunne undersøge prognostiske faktorer for en meningsfuld øgning af livskvalitet.

Projektet har til formål 1) at estimere den mindste ændring af livskvalitet som patienter med kronisk komplekse smerter oplever som meningsfuld (minimally clinically important difference - MCID) af ændring af helbredsrelateret livskvalitet, således at patient-rapporteret outcome (PRO) data lettere kan tolkes. 2) at identificere prognostiske faktorer associeret med at opnå en meningsfuld ændring (dvs. ≥ MCID) af livskvalitet efter forløb i et tværfagligt smertecenter i Danmark, samt at identificere eventuelle medierende faktorer for denne ændring.

Projektet er et samarbejde mellem Smertecenter Syd, OUH, og Smertecenter Middelfart, Sygehus Lillebælt, og bliver forankret på Klinisk Institut, OUH. Protokolskrivning er aktuelt i gang, og projektet forventes påbegyndt medio 2023.

Ph.d. studerende: Fysioterapeut, cand.scient.san. Daniel Broholm

Overordnet

Livskvalitet i den sidste tid. En interviewundersøgelse

Høj livskvalitet er forbundet med opfattelsen af at leve et meningsfuldt liv. Sygdom og alderdomssvækkelse kan udfordre mulighederne, men livskvalitet, også i den sidste del af livet, er bl.a. afhængig af, at den behandling og pleje, der tilbydes, er målrettet den enkeltes behov og ønsker. At sikre, at behandling og pleje er i overensstemmelse med patienternes ønsker, også i den sidste del af livet, er en kerneopgave for sundhedsvæsenet. En af udfordringerne er dog, at der ofte ikke er talt med patienter om deres ønsker for den sidste tid. Det betyder dels, at en stor gruppe af patienter måske ikke får tilbudt specialiseret palliativ behandling, og dels, at overbehandling kan finde sted. Formålet med projektet er at få viden om patienters og pårørendes oplevelser af sundhedsvæsenet i tiden før en terminalerklæring med henblik på at identificere behandlingsmæssige og organisatoriske facilitatorer og barrierer for høj kvalitet af pleje og behandling i den sidste del af livet. I projektet interviewes ca. 40 patienter, der for nyligt er blevet terminalerklæret. Patienterne spørges om deres oplevelser og kontakt med sundhedsvæsenet inden for det sidste år. Derudover interviewes en af patientens nære pårørende.

Deltagere: Hanne Irene Jensen, Helen Bruun og styregruppe bestående af klinikere og patient/pårørende fra Region Syddanmark.

Status. Indhentning af tilladelser er i gang. Forventes igangsat primo 2023.

Veneprojekt

Patienter i kemoterapi får ofte et perifer vene kateter (PVK) anlagt ultralydsvejledt af anæstesi-sygeplejersker, da patienterne tidligere har oplevet mange eller vanskelige kanyleringsforsøg, deres vener ikke er tydelige på ønskede PVK anlæggelsesområde eller de har ”nåleskræk”/ er bange for selve PVK anlæggelsen. Patienterne har efterspurgt, om der er tiltag, som de selv kan gøre for at forbedre disse gener. Formålet med projektet er at undersøge om, træning af overekstremiteterne hos patienter, som er i behandling med kemoterapi, kan reducere smerteniveauet ved anlæggelse af et perifer venekateter og forbedre patienternes venestatus. Derudover undersøges, hvordan patienterne oplever at have dårlig venestatus. I studiet randomiseres 84 kvinder med mammaecancer til hjemmetræning af overekstremiteter eller til vanlig behandling, og ti af kvinderne (fem fra hver gruppe) interviewes.

Deltagere: Tina Søndergaard Kreilgaard, Anne Gunnersen, Mette Stie, Tina Malberg Siersbæk, Kim Gordon Ingwersen, Hanne Irene Jensen.

Status. Afventer afklaring af nye forløbsplaner for mammaepatienter og mulighed for inklusion af patienter via Onkologisk Afdeling. Forventes igangsat primo 2023.

Risiko for sygelighed og død efter anæstesi og operation – betydning af alder og skrøbelighed

Ifølge Danmarks Statistik forventes befolkningsgruppen over 80 år i 2030 at udgøre 59 pct. flere end i dag. Operationer, som for år tilbage var forundt de yngre generationer, tilbydes nu i stigende grad også vores ældste medborgere. Dette er naturligvis overordnet set en positiv udvikling, men fordi multimorbiditet og skrøbelighed forekommer med øget hyppighed med alderen, og disse er forbundet med mindre modstandsdygtighed over for de negative konsekvenser af anæstesi og nedsat helingspotentiale, vil vi med dette registerbaserede studie undersøge, hvordan alder, skrøbelighed og multimorbiditet påvirker korttids-overlevelsen og risikoen for alvorlige komplikationer efter anæstesi og kirurgi.

Deltagere: Afdelingslæge Louise Bill, Overlæge Jacob Greisen, Professor Hanne Irene Jensen

Status: Ansøgninger til datatilladelser og indhentning af data pågår. Studiet forventes afsluttet ultimo 2023 og tænkes at afstedkomme flere afledte studier, hvori specialespecifikke forskningsspørgsmål afklares.

Collaboration for Evidence-based Practice and Research in Anaesthesia (CEPRA)

CEPRA er et nystartet nationalt forskningsnetværk, som har til formål at samle klinikere og forskere fra hele landet at om at designe, søge finansiering til og gennemføre randomiserede kliniske studier inden for anæstesiologi, der skal besvare daglige kliniske spørgsmål. Samarbejdet er nu organiseret i syv forskningsklynger inden for perioperativ medicin og anæstesi, og hver klynge har definerede forskningsspørgsmål, som der arbejdes på.

Anæstesiologisk afdeling, Vejle er repræsenteret ved Afdelingslæge Louise Bill, som aktuelt primært indgår i samarbejdets luftvejs-klynge, hvor der arbejdes på et randomized controlled trial (RCT) omhandlende remifentanyl versus rocuronium til videolaryngoskopisk assisteret intubation. Udover RCT’en vil der blive udført et systematisk review på eksisterende viden samt et nationalt kohortestudie på nuværende gængs klinisk praksis. Louise Bill er tiltænkt som tovholder og ansvarlig for sidstnævnte.

Can we improve postoperative pain management after major ankle and hindfoot surgery? Assessment of peripheral nerve block techniques focusing on efficacy and duration of analgesia

Større ankel- og bagfodskirurgi giver stærke postoperative smerter i flere dage. I Danmark foretages omkring 1000 af disse indgreb, hvilket understreger vigtigheden af optimal smertebehandling for denne store gruppe patienter. De fleste steder i verden er standardbehandlingen en perifer nerveblokade (oftest som kontinuerligt kateter placeret tæt på nerven), men traditionel ”multimodal analgetisk behandling” med paracetamol, NSAID og opioider udgør stadig en stor komponent. Opioiderne udgør ofte en ret stor bestanddel i den samlede behandling, hvilket øger risikoen for de velkendte bivirkninger i form af svimmelhed, kvalme/opkastning og påvirket vejrtrækning. Dette kan påvirke hurtig mobilisering og dermed forlænge opholdet på sygehuset. Ulempen ved et kontinuerligt nervekateter ift. en ”single shot” perifer nerveblokade er, at det koster relativt meget, at det er tidskrævende, at det kræver ekspertkunnen, og at katetrene ofte displaceres (op imod 50% i løbet af 48 timer).

Forsøget skal belyse effektiviteten af smertebehandlingen, når en ”single shot” perifer nerveblokade gentages 24 timer efter operationen (og den 1. perifere nerveblokade lagt ifm. operationen).

Investigator: Kjartan Hannig

Medforfattere: Rasmus Hauritz, Siska Bjørn, Claus Henriksen, Hanne Irene Jensen, Christian Jessen, Thomas Fichtner Bendtsen.

Status: Forsøget er kørt igennem. Artikel er ved at blive skrevet. Formentlig publikation primo 2023.

Does the C-MAC Video Laryngoscope always offer improved Glottic Visualization during Tracheal Intubation?

Et godt indblik til Larynx er nødvendig for at sikre en sikker og succesfuld intubation. Videolaryngoskopet  (C-MAC) er udstyret med et kamera nær spidsen af laryngoskopbladet og giver derfor mulighed for billeddannelse af larynx på kort afstand.

Patienter til elektiv kirurgi blev inkluderet. Patienter, som kunne intuberes med Mac #3 eller #4 blad, blev inkluderet.

Det bedst opnåelig opnåelige indblik ved direkte laryngskopi blev foreviget på VL (C-MAC) samtidig med et billede taget med endoskopskamera placeret ved patients øverste tandrække. Det er estimat af laryngoskopørens direkte indblik. De to billeder blev taget synkront, og patienten var sin egen kontrol. Efterfølgende blev de to billeder sammenlignet af tre erfarne anæstesiologer ved Cormack Lehane (CL) score og Percentage of Glottic Opening (POGO) score.

Deltagere: Kandidatstuderende Andreas Hemmingsen, overlæge Nick Phaff Steen, overlæge Stine Kähler, overlæge Louise Bill.

Status: Projekt er afsluttet med inklusion af 97 patienter. Kandidatspeciale er forsvaret. Projektet blev posterpræsenteret på Difficult Airway Society (DAS) Annual Scientific Meeting, Newcastle, UK oktober 2022.

Intraoperativ intravenøs melatonin til forebyggelse af postoperativ agitation hos førskolebørn: et randomiseret, dobbelt-blindet, placebo-kontrolleret forsøg

Formålet er at undersøge, om profylaktisk intravenøs melatonin administreret intraoperativt kan reducere risikoen for postoperativ agitation efter generel anæstesi hos børn på 1-6 år anæsteseret med sevofluran.

Studiet er et randomiseret, placebo-kontrolleret, dobbelt-blindet forsøg.

Inklusionskriterier: Patienter 1-6 år; Planlagt kirurgisk procedure af minimum 30 minutters varighed i generel anæstesi med sevofluran

Eksklusionskriterier: ASA >2; Kendt allergi overfor melatonin; Patienter i fast (defineret som daglig) behandling med melatonin

Intervention: Forsøgsmedicin administreres blindet i henhold til randomiseringskode. Melatonin hhv. placebo i form af isotont saltvand indgives intravenøst 30 minutter inden kirurgiens afslutning. Den aktive behandling er 0,15 mg/kg legemsvægt melatonin, som administreres efter et detaljeret vægtskema.

Deltagere: Forsøget er primært udgående fra hhv. Anæstesiafdelingerne på Juliane Marie Centret og HovedOrtoCentret, Rigshospitalet, samt Anæstesiafdelingen, Sygehus Lillebælt, men flere sites kan tilføjes. Ansvarlig på Vejle Sygehus: Overlæge Nick Phaff Steen.

Status: Projektet forventes igangsat primo 2023.  

Can nociception level-guided remifentanil dosing reduce postoperative pain in children during general anesthesia? A blinded, randomized controlled trial

I studiet ønskes undersøgt, om NOL guidet administration af perioperativ Remifentanil kan reducere smerte, opioidforbrug og agitation i børn fra 3-16 år, som gennemgår kirurgi i intravenøs anæstesi. Hypotesen er, at NOL-guided perioperativ remifentanil administration kan reducere postoperativ smerte sammenlignet med den almindelige kliniske tilgang, vi bruger, hvor remifentanil dosering primært baseres på hæmodynamiske variabler.

Studiet er et randomiseret kontrolleret multicenter studie.

Udstyr til deltagelse udlånes fra Rigshospitalet inklusiv oplæring.

Deltagere: Anæstesiafdelingerne, Rigshospitalet (Juliane Marie centret og hoved porto centret). Anæstesi afdelingen, Vejle Sygehus. Ansvarlig på Vejle Sygehus: Overlæge Nick Phaff Steen.

Status: Projektet forventes igangsat primo 2023

Smertecenter

Vurdering af sensibilisering hos kroniske smertepatienter

Kroniske smertepatienter beskriver af og til smerter, der ikke kan forklares med billeddiagnostik og almindelige parakliniske -og kliniske undersøgelser. Patienter, der mangler en årsag til deres smerter, lever i forskelligt omfang med skam og skyld. QST (Quantitative Sensory Testing) er en evident psyko-fysiologisk undersøgelse, der bidrager til vurdering af sensibiliseringstilstande i det centrale og perifere nervesystem og herved kan bidrage til øget forståelse for ”uforklarlige” smerter. Da den komplette QST-protokol er tids- og udstyrskrævende, har projektgruppen udarbejdet en afgrænset, klinisk anvendelig QST-protokol, som vi vil vurdere intertester og test-retest reliabiliteten af. QST-protokollen indeholder test af allodyni, hyperalgesi og tryksmertetærskel.  Vi vil sammenholde de neurofysiologiske smertemekanismer med bredere bio-psyko-social faktorer. Projektet har tre faser: Pilot 1, hvor intertester reliabiliteten vurderes på kolleger. Pilot 2, hvor intertester og test-retest reliabilitet vurderes på ni personer med kroniske smerter. Del 3, hvor test-retest reliabilitet testes på ca. 40 kroniske smertepatienter.  

Projektansvarlige: Daniel Broholm, Lotte Ladegaard Kristensen og Søren Henrik Thomsen, Smertecenter Middelfart.

Status: Pilot 1 blev afviklet i august-september 2021. Tilladelse til pilot 2 og del 3 er indhentet fra  Videnskabsetisk Komité i efteråret 2022. Pilot 2 forventes igangsat ultimo 2022/primo 2022.

Kvalitetsudviklingsprojekter

Overordnet

In House palliation

Ud fra strategien om palliativ indsats på Sygehus Lillebælt 2019-2020 har det palliative team pr. 1. september 2021 fået en In House funktion. I første omgang som pilot på Medicinsk og Urinvejskirurgisk afdeling i Vejle og på Hjerne- og Nervesygdomme afdelingen i Kolding. Formålet med funktionen er, at alle patienter med palliativt behov skal identificeres således, at en tidlig og målrettet palliativ indsats etableres. En læge eller sygeplejerske fra det palliativ team vil være tilgængelig på afdelingerne på hverdage og vil medvirke til kompetenceløft hos klinikerne på afdelingerne samt skabe lige adgang for patienterne til palliativ behandling uafhængig af diagnose.

I foråret 2022 er der gennemført en kvalitativ undersøgelse af hvordan sundhedsprofessionelle fra sengeafdelingerne samt sundhedsprofessionelle fra det palliative team oplever, at praksis er ændret på sengeafdelingerne efter etablering af In House funktionen. Derudover gennemføres audit på kritisk kald i Vejle og Kolding for september-november i 2021, 2022 og 2023.

Deltagere: Maybritt Klausen, Anette Hygum, Helene Korvenius Nedergaard, Patricia Angel og Hanne Irene Jensen.

Sikring af viden om behandlingsbeslutninger

Projektet blev igangsat i 2020 på baggrund af dels uønskede genoplivningsforøg på både sygehusafdelinger og plejecentre, dels den nye vejledning på området, hvor en væsentlig ændring er, at beslutning om ingen forsøg på genoplivning ved hjertestop nu også gælder ved sektorskifte. Formålet med projektet er forebygge uønskede genoplivningsforsøg og sikre videregivelse af ved sektorskifte. Projektet har deltagelse af otte kliniske SLB afdelinger og 29 plejecentre fra Billund, Fredericia, Kolding, Middelfart, Vejen og Vejle.

Projektleder: Hanne Irene Jensen

Status: Der er gennemført en baseline undersøgelse: spørgeskemaundersøgelse, registrering af uønskede genoplivningsforsøg og audit på skriftlig information ved sektorskifte. Der er udarbejdet en pjece med praktiske anvisninger og der holdes oplæg på deltagende afdelinger om jura og etik omkring livets afslutning. I 2023 gennemføres follow-up undersøgelse.

Anæstesi

SafeBrain

SafeBrain er et databaseprojekt initieret af anæstesipersonale i Nykøbing Falster med det formål at forebygge delirium i forbindelse med anæstesi. Forebyggelse af postoperativ delirium kræver en indsats, hvor man tager hånd om multiple faktorer i hospitalsmiljøet. For hver anæstesi registreres en række parametre, der kan have indflydelse på delirium. Hver sygeplejerske/læge kan trække data på, hvordan det går med deres patienter samtidig med, at de aggregerede datamængder vil være med til at identificere områder med plads til forbedringer. På sigt vil det også give mange muligheder for forsknings- og kvalitetsudviklingsprojekter.

Projektleder i Vejle: 2022: Lisa Friederike Irion; 2023: Louise Bill. Øvrige deltagere: Sara Bøje Nielsen, Lise Kongsgaard; Lena Helsing Viborg; Dorte Nørgaard Christensen; Lina Pleckaitiene

Status: Afventer fondsansøgning. Forventet implementering i efteråret 2023

Smertecenter

Piskesmældspatienter

På Smertecenter Middelfart ses en del patienter med whiplash associated disorder (WAD), og de behandles tværfagligt ud fra en faglig vurdering af patientens behov. Der arbejdes aktuelt ikke ud fra en specifik strategi hverken tvær- eller monofagligt. Formålet med projektet er at afdække hvilken effekt den fysioterapeutiske strategi, der bruges på smertecentret, har på kronisk WAD målt på fysiologiske parametre og patientoplevelser. Derudover er formålet at undersøge, om man ud fra en subgruppering af patientgruppen nærmere vil kunne præcisere hvilke(n) fysioterapeutiske intervention(er), den enkelte patient kan tænkes at profitere af, for derigennem at få et mere hensigtsmæssigt og effektivt forløb. Projektet er et observationsstudie med før- og eftermåling af effekt af nuværende fysioterapeutisk behandling.

Projektleder: Søren Thomsen

Status: Dataindsamling er afsluttet, og dataanalyse er i gang.

Brug af akupunktur på danske smertecentre

Akupunktur anvendes i forskellig grad på danske smertecentre til behandling af patienter med kroniske smerter, men der er ikke viden om udbredelse af behandlingen. I forbindelse med den nordiske diplomuddannelse i smerter (SSAI uddannelse 2021-2023) undersøges brugen af akupunktur behandling inkl. NADA/øreakupunktur i de tværfaglige smertecentre i Danmark, både i offentligt og privat regi via en spørgeskemaundersøgelse.

Projektleder: Overlæge Tram Nguyen LeFevre. Øvrige deltagere: Carsten Boe Pedersen, Jette Højsted, Hanne Irene Jensen

Status: Spørgeskemaundersøgelse er gennemført, og resultater er analyseret og præsenteret i november på SSAI uddannelsen.

Intensiv

Opfølgende samtale med efterladte

Formålet med initiativet er at give pårørende mulighed for at bearbejde en sorgfyldt og ofte svær oplevelse sammen med en fagperson. Derigennem søges at imødekomme eventuel tvivl, frustration, misforståelser og ubesvarede spørgsmål, som kan opstå efter forløbet, eller som den pårørende måske ikke har magtet at give udtryk for i den aktuelle situation. De pårørende får mulighed for at fortælle om deres sorg og afslutte kontakten til afdelingen på en ordentlig måde.

Når en patient dør i afdelingen, tilbydes den nærmeste pårørende en telefonisk samtale 3 – 5 uger efter dødsfaldet. Det tilstræbes, at det er den sygeplejerske, der har plejet patienten og de pårørende i den allersidste tid, der foretager opkaldet. I samtalen tages der udgangspunkt i den nuværende situation, tiden før og omkring dødsfaldet i afdelingen og fremtiden. Der fortælles om tilbud til efterladte, såfremt man oplever et behov for dette.

Initiativet er startet af Ellen Thomsen, Bente Skovlyst og Louise Rønsholt. Øvrig deltager: Anne Margrethe Vandelbjerg.

Initiativet er posterpræsenteret på European federation of Critical Care Nursing associations (EfCCNa) kongres i Utrecht, Holland september 2022.

Excellent Sygepleje som tænkehorisont

Tænkehorisonten er udviklet i Onkologisk Afdeling. At der er tale om en tænkehorisont betyder, at det at udøve excellent sygepleje er en måde at tænke, være, handle og organisere sygepleje på.

Excellent sygepleje består af 7 elementer: Velvære, relation, etik, personcentrering, faglighed, tillid og nærvær, hvor det overordnede mål for sygeplejen er, at den enkelte patient skal opleve velvære.

Der er i hver afdeling valgt en til to ambassadører, der har modtaget undervisning i de 7 elementer, og formidler herefter videre til kollegaer i egne afsnit.

Inden start er der lavet en baselineundersøgelse af den sygepleje, som patienterne oplever. Efter endt undervisning i excellent sygepleje vil der blive lavet en ny undersøgelse af den sygepleje, som patienterne oplever.

Undervejs i forløbet er der lavet evalueringen af undervisningen i Excellent sygepleje.

I Anæstesiafdelingen er ambassadøren Ellen Thomsen

Status: Undervisning af ambassadører er fuldført og undervisningen i egne afsnit er påbegyndt. Der har endvidere været en inspirations/vidensdelings eftermiddag for ambassadører, oversygeplejersker og chefsygeplejersker.

Publicering

Hanning KE, Kristensen MS, Hauritz RW, Jessen C, Grejs AM. Use of the flexible bronchoscope and Infrared Red Intubation System in a known difficult airway in the intensive care unit. Clin Case Rep 2022; 10:e05756

Broholm D, Andersen TE, Skov O, Juul-Kristensen B, Søgaard K, Ris I. High level of post-traumatic stress symptoms in patients with chronic neck pain is associated with poor mental health but not moderate outcome of a multimodal physiotherapy programme. Physiother Theory Pract 2022. E-pub ahead of print.

Bliksted IA, Jensen HI. Forebyggelse og kategorisering af tryksår gennem e-læring. Fag & Forskning 2022;1.56-61.

Collet MO, Jensen HI. Studie af forekomst af tryksår på danske intensivafdelinger. Fag & Forskning 2022;1.49-54.

Alrø AB, Nedergaard HK, Svenningsen H, Jensen HI, Dreyer P. Patient’s experiences of cognitive impairment following critical illness treated in an intensive care unit. A scoping review; Journal of Clinical Nursing 2022. Epub ahead of print.

Kentish-Barnes N, Jensen HI, Curtis JR. The legacy of the interprofessional family meeting. Intensive Care Med 2022;48:933-935.

Alrø AB, Nedergaard HK, Svenningsen H, Jensen HI, Dreyer P. Patients’ experiences of cognitive impairment following critical illness: a scoping review protocol. BMJ Open 2022.

Nielsen TG, Jensen HI. Tapering of iatrogenic opioid use in patients with chronic non-malignant pain. Dan Med J 2022;69(4):A06210515

Tuesen DT, Ågård AS, Bülow HH, Fromme E, Jensen HI. Decision-making conversations for life-sustaining treatment with seriously ill patients using a Danish version of the US POLST: a qualitative study of patient and physician experiences. Scand J Prim Health Care 2022;40:57-66.

Tuesen DT, Bülow HH, Ågård AS, Strøm SM, Fromme E, Jensen HI. Discussing patient preferences for levels of life-sustaining treatment: Development and pilot testing of a Danish POLST Form. BMC Palliat Care 2022;21:1-8

Bunkenborg G, O’Connel MB, Jensen HI, Bucknall T. Balancing responsibilities, rewards and challenges: A qualitative study illuminating the complexity of being a rapid response team nurse. J Clin Nurs 2022;31:3560-3572.

Jensen HI. Patienternes ønsker for den sidste tid skal kendes og efterleves. Fag&Forskning 2022;2:67.

Bick L, Lauridsen UM, Andersen S, Galili J, Blichfeldt-Eckhardt L. Hæmatom i luftveje som debutsymptom på erhvervet hæmofili A. Ugesk Læger. 2022. E-pub ahead of print

Posterpræsentationer

Vandelbjerg AM, Skovlyst B, Thomsen E. Follow-up conversations with surviving relatives. European federation of Critical Care Nursing associations (EfCCNa) kongres i Utrecht, Holland september 2022.

Hemmingsen A, Steen NP. Does the C-MAC Video Laryngoscope always offer improved Glottic Visualization during Tracheal Intubation? Difficult Airway Society (DAS) Annual Scientific Meeting, Newcastle, UK oktober 2022.