Skip til primært indhold

Visuelt værktøj hjælper lægen med at inddrage patienten

Forsker fra Onkologisk Afdeling på Vejle Sygehus står bag omfattende studie af 674 kvinder med brystkræft, som viser, at patienterne har gavn af at være med til at træffe beslutninger om deres egen behandling. De føler sig mere involverede i beslutningen og mere sikre på det valg, der bliver truffet.

Stine Rauff Søndergaard

Stine Rauff Søndergaard står bag det omfattende studie.

Når behandlingsforløb til patienter skal planlægges, er det naturligt at lægge det i hænderne på det kompetente sundhedspersonale, som findes overalt i det danske sundhedsvæsen.

Men mere og mere tyder på, at tiden er løbet fra den fremgangsmåde, hvor en patient bare møder op, lytter og bliver behandlet. Patienter bliver i højere grad inddraget og får indflydelse på deres eget behandlingsforløb i tæt samarbejde med lægen. Inden for sundhedsvæsenet kaldes den fremgangsmåde for ’fælles beslutningstagning’, og et nyt, stort studie af 674 kvinder med brystkræft viser, at både læger og patienter oplever gavn af det.

Det er læge og ph.d.-studerende Stine Rauff Søndergaard fra Onkologisk Afdeling på Vejle Sygehus, som står bag det omfattende studie, hvor alle 674 deltagende er kvinder, som er blevet opereret for brystkræft. Halvdelen har gennemført det opfølgende behandlingsforløb med fælles beslutningstagning, og det har specielt lægerne lagt mærke til.
- Set fra min stol som læge bliver vores arbejde jo både bedre og mere interessant af at inddrage patienterne. Og fra patienternes side betyder det også meget at føle sig hørt og set, for det jo nogle store beslutninger, siger Stine Rauff Søndergaard.

Øget forståelse med Sygehus Lillebælts beslutningshjælper

Center for Fælles Beslutningstagning ved Sygehus Lillebælt har udviklet en beslutningshjælper, som kan tilpasses forskellige kliniske situationer. Det er en slags folder, som på en simpel og visuel måde forklarer forskellige scenarier med deres fordele og ulemper.

Beslutningshjælperen er udviklet i samarbejde med Dansk Brystkræft Gruppe og er tilpasset kvinder, der er blevet opereret for brystkræft, og som efterfølgende skal tage stilling til strålebehandling. Halvdelen af lægerne i studiet er blevet oplært i at bruge beslutningshjælperen i samtaler med patienterne, som på den måde bliver en del af beslutningsprocessen.

674 kvinder stod over for et valg

Når en kræftknude fjernes fra et bryst, tilbydes der opfølgende strålebehandling, selvom kræften i princippet er væk. Man ved nemlig, at det reducerer risikoen for lokalt tilbagefald, hvis der gives strålebehandling efter operationen. Men det betyder også, at der kommer en række bivirkninger.

Det er altid op til patienten selv at beslutte, om hun vil tage imod behandlingen eller ej, og langt de fleste valgte at tage imod tilbuddet om strålebehandling. Til gengæld kunne lægerne tydeligt mærke forskel på patienternes engagement.

Engagerede patienter og international interesse

Det kan umiddelbart virke som om, der lægges et tungt ansvar på patienterne. Men studiet viser, at fælles beslutningstagning ikke gør patienterne mere utrygge.

De rå data viser, at patienterne føler sig en mere inddraget, og der ses en endnu større forskel hos lægerne. Når lægerne har skulle give udtryk for patienternes engagement, scorer gruppen, der anvendte fælles beslutningstagning, 20 point højere i et indeks fra 1-100, hvilket er en markant forskel.

Studiets resultater har ført til international interesse fra Den Europæiske Stråleterapikongres (ESTRO), hvor Stine Rauff Søndergaard d. 15 maj var i Wien for at præsentere resultaterne af studiet, som naturligvis bliver en del af det videre arbejde med fælles beslutningstagning på Sygehus Lillebælt.

Pressekontakt

Simon Pallesen

Kommunikationskonsulent

Kommunikation


29 33 27 44
APPFWU02V