Et tryk på knappen kan være med til at redde liv

Nogle af patienterne kommer ind med hul på mavesækken. Andre har tarmslyng og har symptomer på, at de er alvorligt syge og skal have hjælp her og nu.

Gennem mere end godt ét år har flere afdelinger på Kolding Sygehus i fællesskab forbedret behandlingen af patienter, der ankommer til Akutafdelingen med akutte, meget alvorlige mave-tarm-sygdomme, som i værste fald kan koste patienten livet. I de situationer kan timer, hvis ikke minutter, betyde en altafgørende forskel på, om patienten overlever.
- Tid er lig med liv. Patienten har en meget større chance for at overleve, hvis vi handler hurtigt. Jo hurtigere og mere strukturerede vi er, jo bedre for vores patienter, fortæller Gitte Sparke, der er sygeplejerske på Akutafdelingen og én af idémagerne bag en stor, tværfaglig indsats målrettet denne patientgruppe.

Dødeligheden er faldet

Indsatsen har vist sig at have en markant betydning for dødeligheden blandt patienterne. Da sygehuset indledte indsatsen for godt halvandet år siden var håbet, at man kunne sænke dødeligheden – målt efter 90 dage - til 20 procent. Men dødeligheden er faldet helt ned til ni procent, og i nogle perioder er den endnu lavere. Og den hurtige, forbedrede indsats har også sikret, at flere patienter lever godt efter, at de er blevet behandlet.
- Det er helt vildt fedt. Det betyder noget for hele sundhedssystemet, at vi kan redde patienter og give dem en chance for at få et fortsat godt liv. For det handler jo ikke kun om, at patienten skal overleve, patienten skal også overleve godt. Ved at handle hurtigt slipper vi måske for at skulle fjerne et stykke af tarmen, og derved kan patienten undgå at skulle have indopereret en stomi, siger Majbritt Falkenberg, der er cheflæge på Orkankirurgi, og som har været med til at planlægge indsatsen.

Et helt afgørende og essentielt element i indsatsen er en rød knap bag et gennemsigtigt plastiklåg. Knappen hænger på Akutafdelingen – side om side med den såkaldte ’traumeknap’, som man kan trykke på, når for eksempel et svært kvæstet trafikoffer er på vej med ambulancen. Så får et helt særligt hold af forskelligere medarbejdere alarm om, at de skal indfinde sig på en traumestue, hvor de kan give trafikofferet den mest optimale førstehjælp og behandling.

Varsling om patient

På samme måde får et hold af medarbejdere også besked, når en patient med meget alvorlige mave-tarm-sygdomme er på vej til sygehuset. Så bliver der trykket på DAKIR-knappen, som den kaldes, og så får de udvalgte medarbejdere øjeblikkelig besked på deres telefon. Sygehus Lillebælt er det eneste sygehus i Danmark, der har en sådan knap.
- De udvalgte medarbejdere får en varsling om, at en patient er på vej ind. Det betyder, at de hurtigt skal stille på traumestuen til modtagelse af patienten. Og en radiograf får besked om at gøre plads i scanningslokalet så hurtigt som muligt, så patienten kan blive scannet, fortæller Gitte Sparke.

Holdet består af læger, sygeplejersker, en bioanalytiker, en sekretær og altså en radiograf. Der bliver i gennemsnit trykket 20 gange på knappen hver måned, og erfaringerne er foreløbigt rigtig gode.
- Det er et forsøg på at standardisere et forløb, hvor alle ved, hvad de skal gøre og byde ind med – til gavn for patienten, siger Majbritt Falkenberg.

Et større holdarbejde

DAKIR-knappen er det tydeligste resultat af en større indsats, hvor afdelinger på tværs af sygehuset har leveret et vigtigt holdarbejde. Holdarbejdet involverer blandt andet nedskrevne, strømlinede instrukser og aftaler, undervisning af medarbejdere - og koordinering med vagtlæger, der sender patienter til akutafdelingen, og ambulanceredderne. På den måde er indsatsen forbedret og optimeret fra før, patienten ankommer til sygehuset og til efter, at patienten bliver udskrevet.
- Det har været et rigtig godt forløb, og vi skal fortsætte arbejdet. Vi kan altid finpudse og justere, og vi kan jo bruge erfaringerne i arbejdet med andre patientgrupper – og optimere dér også, forklarer Majbritt Falkenberg.