Skip til primært indhold

Læger træner særligt indgreb på livagtige lunger

Læger på Vejle Sygehus øver sig på at tage vævsprøver ved hjælp af en livagtig, kunstig lunge. Træningen skal gøre især yngre læger mere rutinerede i det krævende indgreb.

Lungedukke

Dukken ligger i scanneren, mens lægen kan træne sine færdigheder på den.

Det kræver helt præcise fingerfærdigheder, et stort overblik og - ikke mindst - stærke kommunikative evner, når en læge med en lang, spids nål skal tage en vævsprøve fra en lunge.

Ved hjælp af en særlig dukke har læger på Røntgen og Scanning på Vejle Sygehus nu gennem et stykke tid trænet i at lave lige netop det præcise indgreb. Med alt, hvad der følger med undervejs i forløbet. Et indgreb, der for patienter kan virke ubehageligt, fordi de skal ligge stille i en scanner, mens den spidse nål bliver ført ind til lungen. Derfor forsøger lægerne altid at gøre det så skånsomt som muligt, så der heller ikke sker komplikationer.

Dukken er reelt et såkaldt lungefantom – det er en kunstig model skabt i silikone af menneskelunger, der bruges til træningen af især yngre læger, der senere skal foretage indgrebet. Dukken har den korrekte anatomiske form og ligner på CT-scanningen en rigtig menneskelunge, hvilket øger den virkelighedstro oplevelse af at foretage en vævsprøve. En fremtidig udgave kan ”trække vejret” og efterligne lungernes bevægelser.
- Det er rigtig godt, at vi altid gør vores yderste for at sikre, at lægerne er så velforberedte som overhovedet muligt, når de står over for en patient. Og der hjælper den her dukke og træningen på den helt bestemt, siger cheflæge på Røntgen og Scanning på Sygehus Lillebælt, Jakob Møller.

Meget at forholde sig til

Det er typisk ved mistanke om kræft i lungerne, at lægen tager en vævsprøve. Selve undersøgelsen kræver blandt andet, at patienten ligger på den mest hensigtsmæssige vis i scanneren, så lægen med nålen har den mest direkte vej ind til området af lungen, hvor den mulige kræftknude er. Patienten kan være lejret på ryggen, siden eller maven.

Patienten skal også have lagt lokalbedøvelse, og når lægen stikker nålen ind gennem huden, skal patienten - på det helt rette tidspunkt - holde vejret et kort øjeblik. Det kræver et tæt samarbejde, hvor lægen taler med patienten, mens undersøgelsen foregår. Og lægen skal samtidig koordinere placeringen af scanningsbilledet på skærmen med den radiograf, der i kontrolrummet betjener scanneren.
- Der er bare rigtig mange ting, man skal forholde sig til, når man skal lave det her indgreb. Derfor er det helt oplagt, at især vores yngre, mindre erfarne læger får nogle sessioner, hvor de øver sig på dukken, fortæller Jakob Møller.

Det er den danske virksomhed, ’Multibiopsi’, der har udviklet dukken, og samarbejdet omkring den er opstået som et led i Sygehus Lillebælts arbejde med innovation af nye sundhedsfaglige produkter og idéer, der kan gøre en forskel for patienter og personale i fremtiden. Et arbejde, hvor sygehuset i samarbejde med en række partnere har rakt ud til private iværksættere og virksomheder og bedt om deres idéer og løsninger.

Kort fra tanke til handling

I december sidste år præsenterede ’Multibiopsi’ dukken og dens muligheder foran et panel, der blandt andet bestod af medarbejdere fra Sygehus Lillebælt, som herefter gav konstruktiv feedback. Siden opstod et formelt ’Offentligt-Privat-Innovationssamarbejde”, hvor læger og radiografer fra Røntgen og Scanning i en periode har trænet med dukken og givet deres bud på, hvordan den kan forbedres, så træningen bliver så virkelighedsnær som muligt.
- Vi ser os selv som et sygehus, der kan rykke hurtigt på nogle ting, og hvor der er kort fra tanke til handling. Vi prøver det gerne af, hvis nogen har fået en god idé. Og hvis idéen virker, og den kan gavne vores patienter, så går vi videre med det, siger Jakob Møller.

Planen er da også, at sygehuset vil fortsætte samarbejdet med virksomheden om at videreudvikle dukken – og samtidig træne lægerne i at lave vævsprøven.

I gennemsnit får cirka 5000 danskere hvert år konstateret lungekræft. Stadig flere og flere danskere overlever sygdommen fem år efter, at den er brudt ud – blandt fordi sygdommen i mange tilfælde bliver opdaget på et tidligere stadie end førhen. 

Pressekontakt

Søren Hygum Hansen

Kommunikationskonsulent

Kommunikation


61 62 24 54
APPFWU01V