Smart teknik skal give svar om KOL-patienters åndenød

Når en patient med KOL forlader sygehuset, sker det ikke sjældent: Et anfald af åndenød sætter ind, og følelsen af ikke at kunne trække vejret banker pulsen i vejret og får kroppen til at føle en voldsom angst.

Nu vil et hold fra Medicinsk Afdeling på Vejle Sygehus ved hjælp af moderne teknologi som mini-kameraer og avanceret måleudstyr undersøge, hvorfor nogle patienter med fremskreden Kronisk Obstruktiv Lungesygdom – eller KOL, som det typisk kaldes – får sådanne forværringsanfald.
- Jeg håber og tror, at vi bliver klogere på, hvad der sker, når de her patienter kommer hjem. Hvorfor oplever nogle en pludselig forværring? Er det noget fysiologisk eller en psykisk reaktion? Den viden, vi får, skulle gerne føre til, at vi fremover kan klæde patienterne endnu bedre på til at komme hjem, siger psykologen, Ingeborg Farver-Vestergaard, der står i spidsen for projektet.

Projektet, der går i gang til årsskiftet, er netop blevet støttet af Novo Nordisk Fonden med 3,2 millioner kroner.

Utrygge ved at komme hjem

Fælles for de patienter, som projektet omhandler, er, at de typisk har såkaldt fremskreden KOL. Det betyder blandt andet, at de kan opleve åndenød i hvile, hvor kroppen ellers normalt ville slappe af. Sådan en åndenød føles i nogle tilfælde nærmest som om, at patienten bliver kvalt, uden at det er tilfældet. Samtidig vil mange af patienterne have brug for jævnlige besøg og indlæggelser på sygehuset for at få behandling.

Og når patienten forlader sygehuset, vil mange ofte have netop en sådan ubehagelig åndenøds-oplevelse med i hukommelsen, som i første omgang sendte dem på hospitalet.
- De vil ofte være utrygge ved at komme hjem, selvom vi ikke kan gøre mere medicinsk set. Og deres pårørende vil også være utrygge, fordi de tidligere har oplevet de situationer, hvor deres kære ikke kunne få vejret, forklarer hun.

Hun kalder åndenød for en evig trussel, som KOL-patienterne ’ikke kan løbe fra’.
- Når åndenøden opstår, sætter angst-responsen ind, og så kommer patienten ind i en ond spiral, som forværrer den oprindelige åndenød. Men det kan i nogle tilfælde skyldes noget bakterielt eller en infektion, der ikke er behandlet. Vi skal derfor finde ud af, hvem der er i risiko for igen at blive fysisk syge, og hvem der skal beroliges og føle sig trygge, så de ikke oplever de store anfald af åndenød, fortæller psykologen.

Kameraer kigger fremad

Helt konkret skal 60 patienter – frivilligt - deltage i projektet, hvor de blandt andet skal have små mini-kameraer siddende foran på tøjet – pegende fremad – i den første uge efter, at de har forladt sygehuset. Kameraet knipser ét billede pr. femte sekund, og de billeder kan blive parret med fysiologisk måleudstyr, som patienten har på omkring håndleddet. Det måler blandt andet pulsen.

Når kroppen oplever en markant stress-situation som et anfald af åndenød, bliver måleudstyret så – forenklet beskrevet - koblet til kameraet, og bagefter kan man se på billederne, hvor patienten befandt sig, og hvad der skete, da åndenøden satte ind.
- Så kan vi senere snakke med patienten om, hvad der skete i situationen. Måske så de fjernsyn og husker, at noget på skærmen ”triggede” dem. Eller også husker de ikke, hvad der skete. Vi skal se, om der er en overensstemmelse mellem dét, de oplevede, og dét, vi kan måle, fortæller Ingeborg Farver-Vestergaard.

Projektet, der skal køre over tre år, er et såkaldt grundforskningsprojekt, som først og fremmest skal skabe mere viden om KOL-patienterne og de faktorer, der gør, at patienterne risikerer at blive gen-indlagt. På den måde kan man bedre tilrettelægge behandlingen i forhold til den enkelte patient.