Skip til primært indhold

Støttetilbud til teenagere med en kræftramt forælder kører videre

Siden efteråret 2024 har Sygehus Lillebælt kørt et støttetilbud til teenagere, som har en forælder i kræftbehandling. Tilbuddet er startet som et forsøg, og efter en række gode erfaringer kører projektet nu videre, og gruppens deltagere har en klar opfordring til andre unge i samme situation.

Anne Katrine Hartmann Søby er psykolog og projektleder på tilbuddet, som hun kalder for "forebyggende",

Anne Katrine Hartmann Søby er psykolog og projektleder på tilbuddet, som hun kalder for "forebyggende",

Sygehus Lillebælts arbejde med at give tryghed og omsorg rækker langt ud over behandlingen af den enkelte kræftpatient, der bliver set som et helt menneske og meget mere end sin diagnose. Derfor er fokus på de pårørende også meget vigtigt, fordi man ved, at de også kan blive ramt hårdt.

På Onkologisk Afdeling i Vejle har man siden efteråret arbejdet målrettet med at støtte teenagere, der har en forælder i kræftbehandling. Det gør man blandt andet ved at arrangere sociale aktiviteter som bål i skoven, krea-værksted, klatring og sauna-gus, hvor der også er plads til samtaler om, hvordan det er at have en syg forælder.
 - Vi ved, at teenagerne ofte går lidt ubemærket hen, når en forælder bliver syg. Mange får ikke den støtte, de kunne have brug for. Med projektet giver vi dem både viden, et frirum og mulighed for at møde andre i samme situation, fortæller projektleder og psykolog Anne Katrine Hartmann Søby, som har forsket i emnet i sin ph.d.-afhandling om teenagere, og som har en mor, der er blevet ramt af brystkræft.

Trygt fællesskab giver ro

For at gribe de unge pårørende startede ungegruppen derfor sidste efterår. Gruppen mødes til forskellige sociale aktiviteter hver 14. dag, hvor der både er plads til at hygge sig og samtidig at tale om de svære ting, der er forbundet med at have en far eller mor i behandling for kræft.
- Det er dejligt at være i en gruppe, hvor man er sammen med andre, der kan relatere til det, man siger. Samtidig med at man ved, at det, man taler om, bliver inden for gruppen. Det giver også et rigtig godt fællesskab, siger en af gruppedeltagerne.

Og det virker. Det kan både ske ved selv at fortælle, men også bare ved at være sammen med andre, som er i samme situation.
- Jeg føler mig både afslappet og afstresset, når jeg kommer hjem fra en dag i gruppen, nærmest lige som at sidde i et spabad. Hvis noget har bygget sig op siden sidste møde, kommer jeg af med det hele enten ved at snakke om det eller bare at være blandt folk, der forstår én, siger en anden gruppedeltager.  

Papir på bord

Som en del af mødet skal de unge nedfælde nogle af de positive ting, de oplever, og som sker i deres liv.

- Det kan nogle gange være svært at få familierne til at få øjnene op for tilbuddene, og nogle har en opfattelse af, at det er for de meget tunge tilfælde. Men faktisk er det her tilbud henvendt til dem, hvis forældre har en god prognose. Det kan opfattes som et forebyggende tilbud, siger Anne Katrine Hartmann Søby.

En anden udfordring kan være den nervøsitet, som er forbundet med at dukke op i en gruppe som denne, hvor man ikke nødvendigvis kender nogen på forhånd. Og flere deltagere kan sagtens huske, hvor nervøse, de var, inden de skulle af sted første gang. En af dem har dog en klar opfordring til dem, der måske sidder og gerne vil, men er nervøse ved tanken.
- Tag med. 100 pct. Bare gør det. Du kan altid lade være med at komme, hvis det ikke er noget for dig  alligevel. Jeg synes virkelig, at det har været fedt at starte her. Det hjælper, forklarer deltageren.

Psykolog spiller bold.

Gruppen mødes hver 14. dag til forskellige sociale aktiviteter - hvor de hygger og snakker sammen om dét, der er svært.

Fra prøveperiode til længerevarende tilbud – også til dig

Den gode respons har været medvirkende til, at projektet fortsætter efter den tidsbegrænsede prøveperiode. Foreløbigt betyder det, at tilbuddet nu fortsætter helt frem til udgangen af 2026.
- Forlængelsen af projektet betyder, at vi kan være med til at forebygge følelser af ensomhed og reaktioner som angst- og depressionssymptomer hos de her teenagere. Ofte er deres forældre ikke klar over, hvor meget kræftforløbet faktisk fylder hos teenagerne, og hvor bange de faktisk kan være for at miste deres forældre. Vi ved fra forskning, at især den her gruppe pårørende gør sig meget umage med ikke at være en yderligere belastning for deres forældre – blandt andet ved at nedtone deres egne behov, fx for information og følelsesmæssig støtte, siger Anne Katrine Hartmann Søby.

Samtidig understreger hun at alle teenagere, som er pårørende til en kræftramt forælder, er velkomne i ungegruppen. Du kan kontakte Anne Katrine direkte på 79 40 60 35, eller du kan nævne det for din læge eller sygeplejerske på Onkologisk Afdeling, hvis du er nysgerrig på at høre mere om gruppetilbuddet eller tænker, det kunne være noget for jer. Al kontakt starter med en uforpligtende samtale, hvor I kan høre mere om afdelingens tilbud til unge og andre tilbud til hele familien.

Mad på bord

De unge deltagere mødes for eksempel for at spise chips, frugt eller pizza og vende deres oplevelser som pårørende til en kræftramt forælder.

Pressekontakt

Simon Pallesen

Kommunikationskonsulent

Kommunikation


29 33 27 44
APPFWU01V