Tæt samarbejde har ført til lavere dødelighed

Dødeligheden er faldet. Antallet at patienter, der bliver indlagt på ny, er også mindsket. Og patienterne har det generelt bare bedre.

Det er de overordnede resultater af et projekt, som Sygehus Lillebælt gennem to år har afviklet i samarbejde med Kolding og Fredericia kommuner. Projektet har skullet skabe tryghed og sikre en bedre hjemkomst for patienter, der er blevet behandlet på sygehuset for et hoftenært lårbensbrud, når de er vendt tilbage til plejecentret.
- Det har været en succes, og det har øget livskvaliteten hos patienterne, fortæller Heidi Grejsen, som er afdelingssygeplejerske på Ortopædkirurgi på Kolding Sygehus.

Projektet blev sat i søen i 2018, efter at en gennemgang havde vist, at et større antal patienter – hvor af mange boede på plejecentre – måtte tilbage til sygehuset i løbet af den første måned efter, at de var blevet opereret og udskrevet. Typisk fordi de havde pådraget sig infektioner – eller var dehydrerede. Enkelte døde efterfølgende på grund af infektionen.
- Vi begyndte at fokusere på de beboere, fordi vi kunne se, at dem, der døde, ofte var plejehjemsbeboere.

De fik komplikationer andre steder i kroppen som følge af lårbensbruddet som for eksempel en lungebetændelse eller en anden infektion, der måske ikke var blevet opdaget i tide, og som de risikerede at få, fordi de i tiden efter operationen lå i deres senge, og det svækker kroppen og kredsløbet, forklarer overlæge Lis Andersen.

Gør en forskel

Derfor indledte sygehuset i 2018 et endnu tættere, meget mere systematisk samarbejde med akutsygeplejersker og plejecentre i Kolding og Fredericia kommuner, der skulle sikre en systematisk forebyggelse af sygdom og komplikationer hos de patienter, der var vendt hjem efter operationen. Det har ført til, at dødeligheden indenfor de første 30 dage efter hjemkomsten er faldet fra 13 til 6 procent af alle tilbagevendte patienter, og antallet af akutte genindlæggelser i samme periode er faldet fra 30 til 14 procent.
- Projektet giver bare så meget mening, og det har haft stor værdi. Vi føler, vi gør en forskel for patienterne, siger akutsygeplejerske Eydna Kjartansdóttir fra Kolding Kommune.

Netop kommunernes akutsygeplejersker, der undersøger patienterne på plejecentrene i den første tid efter udskrivelsen, har en afgørende rolle i forhold til at sikre den bedre overgang.
- Akutsygeplejersken bliver et form for bindeled mellem sygehuset og plejecentret. Vi kan lave den tidlige opsporing af komplikationer, som man også ville kunne lave på sygehuset. Vi tjekker hjertet, lungefunktionen, temperaturen – hvis patienten har feber kan det være et tegn på en mulig infektion, og så er der en alarmklokke, som ringer, siger Eydna Kjartansdóttir.

Ingen skarpe overgange

Samtidig har kommunernes akutsygeplejersker en direkte kontakt til Kolding Sygehus, så de altid kan ringe til en specialist og få gode råd til behandlingen af patienter, der viser tegn på infektion. Rent formelt er det samtidig fortsat sygehuset, der er behandlingsansvarlig i de første 14 dage efter hjemkomsten.
- Der er ingen skarpe overgange, og vi kan bruge vores viden til at hjælpe akutsygeplejerskerne og plejecentrene. Vi kender jo patienten, for vedkommende har lige været hos os, fortæller Heidi Grejsen.

Den øgede opmærksomhed på den første tid efter udskrivelsen har gjort en forskel.
- Plejecentrene har fundet ud af, at de kan gøre meget. Og at det er vigtigt, at patienten bevæger sig så meget, det er muligt. Det har stor betydning, fortæller Lis Andersen.

Kolding Sygehus har allerede aftalt med Kolding Kommune at fortsætte projektet på permanent vis, mens man også håber at lave en lignende, fremtidig aftale med Fredericia Kommune.
- Men vi vil gerne have endnu flere kommuner med, siger Heidi Grejsen.