Skip til primært indhold

Kontakt os

Læs mere om Karina Dahl Steffensen

Cheflæge Karina Dahl Steffensen har siden 2014 været leder af Center for Fælles Beslutningstagning (CFFB), og regnes for at være ét af fyrtårnene inden for området, nationalt såvel som internationalt. Hun er ligeledes leder af Enhed for Forskning i CFFB. Fra 1. februar 2023 er Karina ansat som professor i Fælles Beslutningstagning ved Institut for Regional Sundhedsforskning, Syddansk Universitet. Fra 2018-2023 var hun ansat som professor i klinisk onkologi samme sted.

Karina har indtil for nyligt haft sit virke som overlæge i onkologien med faste ugentlige dage i klinikken, hvor hun har anvendt fælles beslutningstagning sammen med patienterne. Hun er derfor yderst erfaren i anvendelse af fælles beslutningstagning på både praktisk og teoretisk niveau.

Karina Dahl Steffensens primære domæne inden for Fælles Beslutningstagning, er forskning inden for alle kliniske fagområder. Gennem hendes karriere har hun været vejleder på 18 ph.d. projekter, samt udgivet over 120 peer-reviewed videnskabelige publikationer.  Hun er optaget i Kraks Blå bog og sider i Bestyrelsen for Nordea-fonden og Tietgenfonden. Hun er formand for Forskningsrådet på Sygehus Lillebælt og medlem af Kræftens Bekæmpelses Videnskabelige Udvalg (KBVU-BK).

APPFWU01V