Ditte hjælper børn, der er plaget af en udbredt lidelse

Symptomerne kan være mange – og meget forskellige. Nogle børn har så ondt i maven, at de ofte må ligge i sengen. Andre er især plaget af hovedpine, svimmelhed eller synsforstyrrelser. Og så er der dem, der er hårdt ramt af flere af de symptomer - på én gang.

Men fælles for denne gruppe af børn og unge er, at de er belastede af en række fysiske symptomer, der ikke kan forklares fysiologisk – for årsagen dertil kan ikke påvises ved eksempelvis blodprøver eller røntgenundersøgelser. Børnene døjer derfor med dét, der samlet går under betegnelsen ’funktionelle lidelser’.
- Det er meget almindeligt. Der er rigtig mange børn, der kommer her på afdelingen, der viser sig at have funktionelle symptomer, fortæller Ditte Roth Hulgaard.

Skolefravær og intet fritidsliv

Hun blev den 1. maj ansat som børnepsykiater på Børne- og Ungeafdelingen i Kolding – med særligt fokus på funktionelle lidelser, som hun har stor ekspertise i.
- Det giver super god mening, for når børn og unge har det dårligt, hænger det fysiske og psykiske ofte sammen, fortæller hun.

Ditte Roth Hulgaard, der tidligere har skrevet en ph.d. om funktionelle lidelser, kommer fra et job som overlæge og speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri i Esbjerg - og har gennem en lang årrække før det arbejdet som overlæge i børnepsykiatrien i Odense. Én dag om ugen forsker hun i emnet, som hun har beskæftiget sig med i årevis.
- Det kan være en meget alvorlig børnesygdom, som også belaster familien. Nogle børn har mange års skolefravær bag sig og intet fritidsliv. De er mest derhjemme – og enkelte ligger i sengen i mørket bag nedrullede gardiner. Så det kan være meget alvorligt, fortæller hun.

Rent detektivarbejde

Sygdommen kan både opstå ud af det blå eller efter en længere periode med svær belastning, og nogle gange kommer symptomerne gradvist over flere år. Man kan langt fra altid fastsætte én udløsende årsag til, at man får sygdommen, men man ved, at den opstår i et samspil mellem biologiske, psykologiske og sociale faktorer. Som for eksempel forældrenes pludselige skilsmisse, uoverskuelige krav fra sig selv eller omverdenen, en utilstrækkelig evne til at håndtere følelser – eller i nogle tilfælde alvorlig sygdomme, der senere i livet udløser smerte et andet sted i kroppen.

Inden et barn får stillet diagnosen ’funktionel lidelse’, har det ofte været igennem et længere forløb, hvor barnet er blevet undersøgt af en børnelæge, der ikke har fundet andre årsager til symptomerne og derfor har stillet diagnosen funktionel lidelse. Herefter bliver barnet typisk indlagt i 14 dage, hvor et hold med forskellige funktioner og ekspertiser – med Ditte Roth Hulgaard i spidsen – afdækker, hvilke symptomer barnet har, og hvad der belaster barnet. Holdet består af psykologer, pædagoger, sygeplejersker, en skolelærer, en socialrådgiver og fysio- og ergoterapeuter.
- Vi ser for eksempel på, hvornår mavesmerterne kommer. Hvad funktionsniveauet er, og hvad der i sin tid udløste smerterne. Det kræver ofte et fælles detektivarbejde. Vi arbejder tæt sammen om de her børn. Det er en ret kompleks indsats, siger hun.

Bedre prognose end for voksne

Ditte Roth Hulgaard kommer for alvor på banen under behandlingsdelen, hvor man sammen med barnet og dennes familie lægger en plan for, hvordan barnet kan få det bedre. For eksempel ved at se på barnets dagligdags-struktur – kan man ændre noget, der letter presset - eller ved at tilbyde kognitiv terapi, støttende samtaler eller familieterapi. Man kan også lægge en plan for gradvis genoptagelse af de aktiviteter, barnet har måttet vælge fra.
- Det kræver ofte flere tiltag som støtte fra blandt andre omverdenen og skolen. Men rigtig meget forskning tyder på, at børn med funktionelle lidelser har en bedre prognose end voksne i forhold til at komme sig og vende tilbage til et almindeligt liv, siger hun.

Hun tror og håber, at hendes ansættelse på Børne- og Ungeafdelingen – med særligt fokus på funktionelle lidelser – vil komme mange børn til gavn. Børn, der tidligere skulle have behandling i det psykiatriske system.
- Jeg tror, at det kan give et endnu mere sammenhængende patientforløb for det enkelte barn, at behandlingen kan ske på sygehuset.

Sygehus Lillebælt har også et Center for Funktionelle Lidelser – med bopæl på Vejle Sygehus – der er målrettet voksne med lidelsen, og som samtidig er det regionale funktionscenter. De to enheder giver gode muligheder for at samarbejde på tværs af aldersgrænser.