En sidste støtte før livet slutter
Et nyetableret afsnit på Vejle Sygehus, der giver pleje og støtte til døende kræftpatienter, er kommet godt fra start med korte, gavnlige behandlingsforløb.
Nogle har svære smerter i kroppen. Andre er ramt af infektioner. Og rigtig mange har åndenød. Fælles for dem alle er, at de er uhelbredeligt syge af kræft - og at de har behov for hjælp til at få det lidt bedre i livets allersidste tid.
På Afsnit for Åbne Indlæggelser på Vejle Sygehus har de i godt ét år givet palliativ pleje og behandling til døende kræftpatienter. Patienter, der er hårdt mærket af de mange gener og følgeskavanker, som kræftsygdommen har ført med sig - og de har derfor brug for støtte og pleje til at få det lidt bedre i den allersidste tid.
Afsnittet hjælper en type uhelbredeligt syge kræftpatienter, der frem til den 1. november 2019 fik støtte på på fem forskellige afdelinger på sygehuset. Nu er de samlet ét sted.
- Det er gået rigtig, rigtig godt i afsnittets første leveår og over al forventning. Vi har mange tilfredse patienter og pårørende, der fortæller, at de er glade for de korte forløb, vi skaber. De føler sig trygge og kan især godt lide den ro og kontinuitet, der er på afsnittet, fortæller afsnittets afdelingssygeplejerske Dorthe Dall Kristensen.
Fra 20’erne til 90’erne
Der er i alt 10 enestuer på Afsnit for Åbne Indlæggelser, hvor patienterne typisk er indlagt tre til fire dage og nogle gange af flere omgange, mens de får lindrende behandling og pleje af personalet. På den måde kan de i mange tilfælde få det lidt bedre - og komme hjem til familien og andre pårørende i livets allersidste tid.
Patienterne er i 20 års-alderen og op til 90 års-alderen og på grund af den fremskredne kræftsygdom har de typisk kun har få måneder eller uger tilbage at leve i. De har alle fået en såkaldt åben indlæggelse, som de kan gøre brug af, når behovet opstår i den sidste tid. På den måde undgår patienten at skulle forbi en vagtlæge eller en akutafdeling med de symptomer, som kræftsygdommen fører med sig.
- Vi har fundet ud af, at der er rigtig mange, vi hurtigt kan gøre noget godt for. De fleste vil ikke bruge deres allersidste tid på et sygehus, så vi vil gerne lave korte, intensive forløb, som gør, at patienten får det lidt bedre og kan komme hjem igen. Og det synes vi, vi er lykkedes med, siger overlæge Kristin Enevoldsen.
Når patienten ankommer til afsnittet, bliver vedkommende grundigt undersøgt ved hjælp af blandt andet blodprøver og eventuelt en scanning, så man lynhurtigt kan afklare, hvad symptomerne skyldes - og forsøge at behandle eller lindre. I nogle tilfælde kan det for eksempel ske med medicin, i andre tilfælde kan én af de fysioterapeuter, der er tilknyttet afsnittet, vejlede med åndedrætsøvelser, som kan mildne en opstået åndenød.
- Men vi kan desværre ikke hjælpe med alt. For den svære åndenød, som mange døjer med, kan skyldes ofte, at den ene lunge er sat til. Men vi prøver at hjælpe og lindre så vidt, som det er muligt, siger Kristin Enevoldsen.
Halvdelen kan komme hjem igen
Erfaringerne viser, at halvdelen af patienterne efter et kort ophold på afsnittet bliver udskrevet til eget hjem, en fjerdedel bliver flyttet til et hospice, mens den sidste fjerdedel er så svækkede, at de dør på afsnittet.
- Vi vil alle helst dø derhjemme, men nogle gange går det så stærkt, at patienten dør herinde. Når vi har den allerførste samtale med patienten og de pårørende, gør vi derfor meget ud af at forventningsafstemme. Vi snakker om, at vi gør, hvad vi kan for, at man kommer hjem igen, når man kommer ind til os til palliativ pleje. Men det er ikke altid, det lykkedes. Og man skal ikke hjem for hver en pris, hvis man er så svækket af for eksempel svær åndenød, at det er nærmest uoverskueligt for de pårørende at skulle håndtere det derhjemme i de sidste dage, forklarer Kristin Enevoldsen.
Dorthe Dall Kristensen fortæller, at personalet forsøger at skabe velvære for den enkelte patient. For eksempel er mange af patienterne på grund af deres svækkede tilstand “langsomme startere” om morgenen - de sover længe - og derfor giver det ikke mening kun at servere morgenmad i ét bestemt tidsrum. For hvis det først er klokken 11.30, man kan spise morgenmad, er det dér, man skal have det tilbudt.
- Vi kan lave nogle meget individualiserede forløb, hvor vi kan fokusere på, hvad der især betyder noget for den enkelte patient. Det er fordelen ved, at vi er et afsnit, der kun tilbyder palliativ behandling, siger hun.