Et stærkt immunforsvar bekæmper bedre lungekræften

Det er den næstmest udbredte kræftform i Danmark. Og det er den kræftform, som hvert år er skyld i allerflest dødsfald.

Lungekræft er en yderst alvorlig sygdom, som 3700 mennesker hvert år – i gennemsnit – dør af. Og kun hver fjerde af alle patienter er i live fem år efter, at de har fået diagnosen. Selvom det er muligt at blive behandlet og helbredt for lungekræft, viser statistikken også, at halvdelen af de patienter, der ellers i første omgang er kommet kræften til livs, indenfor to år oplever et tilbagefald, hvor kræften vender tilbage.

Det er derfor afgørende, at man så hurtigt som muligt kan identificere de patienter, der risikerer tilbagefald, så man kan sætte ind med yderligere kontrol og eventuel behandling inden, at den tilbagevendte kræft vokser og spreder sig i kroppen. I et nyt forskningsprojekt fra kræftafdelingen på Vejle Sygehus har en læge undersøgt, hvilken betydning kroppens eget immunforsvar har for risikoen for død eller tilbagefald efter en operation for lungekræft, hvor en kræftknude ellers i første omgang er blevet bortopereret.
- Immunforsvaret spiller en stor rolle i forhold til kræft og kræftoverlevelse, og i hvordan kroppen selv bekæmper sygdommen og de syge celler. Derfor er det vigtigt med et velfungerende immunsystem. Det har stor betydning for, hvordan de opererede patienter klarer sig i efterforløbet, siger lægen, ph.d.-studerende Sara Witting Christensen Wen.

Tidligere behandling

Den viden er væsentlig, for hvis en læge via en blodprøve kan identificere de kræftpatienter, som har en lav immuncelle-aktivitet, kan man potentielt tilbyde patienterne ekstra mange kontrolbesøg, fordi de i højere grad risikerer tilbagefald, hvor kræften vender tilbage. De kontroller kan føre til tidligere behandling mod begyndende - og tilbagevendende - kræft, som forbedrer patientens chance for overlevelse.
- Man kan for eksempel sætte ind med en medicinsk behandling på et tidligere tidspunkt. Eller man kan tilbyde strålebehandling, hvis kræftknuden er afgrænset til et lille område. På den her måde kan vi potentielt skræddersy et bedre forløb til den gruppe af patienter, der er i risikozonen, fortæller Sara Witting Christensen Wen.

Hun har for nylig præsenteret resultaterne af studiet på landets største tværfaglige kræftkonference, ’Danske Kræftforskningsdage’, i Odense. Et studie, der baserer sig på behandlingsforløbet for 78 patienter med lungekræft, der har været i behandling på Vejle Sygehus i årene 2018 til 2020. De har alle fået taget en blodprøve før, de fik bortopereret kræftknuden, en blodprøve nogle uger efter operationen – og endelig blodprøver til de forskellige kontroller hver tredje måned i to år derefter. Blodprøvesvarene kan give en såkaldt biomarkør, der forenklet beskrevet blandt andet kan afsløre, hvor stærkt immunforsvaret er.

Fem gange så høj risiko

Studiet viste helt konkret, at gruppen med lav immuncelleaktivitet ved alle tre målinger har fem gange så stor sandsynlighed for at dø sammenlignet med den gruppe, hvor immuncelleaktiviteten var høj ved alle målinger.
- Vores hypotese er, at et godt immunsystem selv kan bekæmpe kræftcellerne i dét, der hedder mikromiljøet omkring kræftknuden, fortæller hun.

Der er i de senere år kommet stor forskningsmæssig fokus på netop mikromiljøet – det udgør kræftcellernes 'nabolag', det vil sige, de celler, som ligger i miljøet omkring kræftcellen. Her kan kræften ligge og ulme og sprede sig videre ud i kroppen, hvis den ikke bliver opdaget i tide.
- Prognosen for at overleve afhænger af, hvornår kræften bliver opdaget. Og hvis man får kræft konstateret et andet sted, så det forringer det alt andet lige prognosen for at blive helbredt. Derfor er det vigtigt, at vi følger patienter med lav immuncelleaktivitet tæt, fortæller Sara Witting Christensen Wen.