Lille dims betyder friheden for Thomas

En lille metalstav med en indbygget sensor under huden på venstre overarm sørger for, at Thomas Ladegaard hele tiden kan følge med i sit glukoseniveau i blodet. Han er blot diabetespatient nummer syv i Danmark, der har fået dimsen indopereret, og han er godt tilfreds med den teknologiske overvågning.

- Tidligere skulle jeg stikke mig selv hele tiden for at måle mit blodsukker, men nu kan jeg bare kigge på telefonen, og det er virkelig en stor lettelse i hverdagen, siger elinstallatør Thomas Ladegaard, der i 20 år har haft type 1 diabetes.

Fagre nye verden

Den nye glukosemåler er en del af en afprøvning, der har kørt på diabetesambulatoriet på Kolding Sygehus siden oktober 2017. Her har foreløbig fire personer fået måleren sat ind i armen. Afprøvningen fortsætter ind i 2018, og personalet på Diabetesambulatoriet håber, at løsningen bliver mere permanent, så alle de relevante patienter fremover kan tilbydes en konstant overvågning af deres blodglukose.

- Man regner med, at omkring hver femte patient med type 1 diabetes kan få gavn af sensorglukoseapparater, så der er et stort potentiale, forklarer læge Herborg L. Johannesen.

Udover at sende data til patientens telefon kan systemet også sende data direkte ind til sygehusets system, så sygehusets personale sammen med patienten løbende kan vurdere, hvor reguleret patientens diabetes er. På grund af den elektroniske overførsel, kan det disse samtaler både ske ved fremmøde eller via telefonen.

- Desuden giver det en stor tryghed for patienterne, at systemet kan alarmere ved lav eller høj glukoseværdi, uddyber Herborg L. Johannesen.

En anden fordel ved den nye måler er, at den ikke skal skiftes så ofte som tidligere.

- Der har gennem flere år været glukosemålingssystemer på markedet, men der skal sensorerne skiftes hver femte til syvende dag - alt efter den enkelte løsning. Men den her måler kan patienterne gå med sensoren i tre måneder ad gangen, før den skal skiftes ud, fortæller specialeansvarlig sygeplejerske Ulla Linding Jørgensen

For Thomas Ladegaard er der også meget på spil.

- Jeg har været så træt af at skulle stikke hele tiden, men nu er det helt anderledes, og jeg elsker den ekstra komfort, jeg opnår, smiler han.

Udover at kunne aflæse sit glukoseniveau direkte kan han på telefonen se, om glukoseniveauet er stigende eller faldende.

- Førhen fik jeg kun et øjebliksbillede af blodsukkeret, men når jeg ved, om det er på vej op eller ned, kan jeg langt lettere styre mængden af insulin eller mad, jeg skal spise, forklarer han.

Hos diabetespatienter kan kroppen ikke selv regulere blodglukoseniveauet, og det kan have fatale følger, hvis niveauet er for højt eller lavt. Det er noget, patienterne potentielt kan dø af.

Hvis blodglukoseniveauet er højt, kan diabetespatienter tage insulin, som får blodglukosen til at falde igen. Omvendt kan mad få blodglukosen til at stige.

Skåner omverdenen

Mange diabetespatienter vil gerne tage hensyn til deres omverden og går derfor afsides, når de skal måle deres blodglukose. Ofte sker målingen med et lille prik i fingeren, hvorfra en bloddråbe kan puttes på en målestrimmel, der puttes ind i et lille måleapparat.

- Det er ikke altid så rart at skulle stikke sig, når der er andre folk omkring en, for man ved aldrig, hvordan de har det med at se mit blod, siger Thomas Ladegaard.

Det jævnlige stikkeri omkring hvert måltid giver også hård hud på fingrene, da patienterne ofte stikker sig det samme sted.

- Med den nye måler er mængden af stik blevet minimeret til et par gange om dagen. Men det er bare for at kalibrere udstyret, så jeg er sikker på, det hele tiden måler helt korrekt, forklarer Thomas Ladegaard.

Fakta

• Diabetespatienters kroppe kan ikke selv regulere blodglukoseniveauet.
• Ved for højt blodglukoseniveau kan der komme skader såsom øjenproblemer, blodpropper, nyreproblemer, neuropati og dermed øget risiko for fodsår og amputationer.
• Ved for lavt blodglukoseniveau kan der opstå insulintilfælde, hvilket i første omgang vil svække patientens dømmekraft og i sjældne tilfælde kan det føre til insulinchok. Der vil da være behov for hjælp fra andre for eksempel familie, venner og kollegaer.